Det tager et til to år at lære hverdagssproget, men fire til syv år at lære skole- og kundskabssproget, når man flytter til et nyt land, mener Monica Axelsson, der er docent i tosprogethed ved Stockhom Universitet.
I Sverige har modersmålsundervisning høj status
’I Sverige spiller modersmålsundervisning en meget mere fremtrædende rolle og har en helt anden og mere positiv status end i Danmark’. Sådan konkluderer en ny rapport, der undersøger forskelle og ligheder mellem tosprogedes undervisning i nabolandene. En svensk forsker forklarer, hvorfor modersmålsundervisningen har høj prioritet i det svenske samfund.
Undersøgelsen 'Tosprogede elevers undervising i Danmark ogSverige', der udkom i sidste uge, er foretaget af AnvendtKommunal Forskning (AFK) for Skolerådets formandskab.
Monika Axelsson er forfatter til en række bøger om tilegnelsenaf to sprog.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Modsat børne- og undervisningsminister Christine Antorini, der vil have undersøgt effekten af modersmålsundervisning i Danmark, tøver den svenske docent i tosprogethed og svensk som andet sprog fra Stockholm Universitet Monica Axelsson ikke med at overføre udenlandske undersøgelsers resultater på den skandinaviske skolevirkelighed.
"Fire store internationale undersøgelser siger, at flytter man til et nyt land, så kan man lære hverdagssproget på et til to år, men skole- og kundskabssproget tager i bedste fald mellem fire og syv år at lære sig", fortæller hun og uddyber sin pointe:
"Derfor behøver man studiestøtte både på modersmålet og i jeres tilfælde på dansk. Man behøver en dansklærer, som giver sig ekstra tid til at forklare og tale om emnerne, og man behøver en lærer, som taler samme modersmål som en selv."
En lærer, der behersker begge sprog, støtter de tosprogede elever i den almindelige undervisning og hjælper med lektierne, er absolut afgørende for, om de tosprogede elever kan følge med, mener Monica Axelsson. "Man kan jo tænke på, hvor svært eller nemt det ville være at flytte til Kairo og lære kemi eller biologi på arabisk", eksemplificerer hun.
Sverige holder fokus på tosprogede
Mens det i Danmark siden 2002 har været op til kommunerne selv, om de vil udbyde modersmålsundervisning til elever, der har familiebaggrund uden for EU eller EØS-landene, tilbydes alle tosprogede elever i Sverige, uanset oprindelse, undervisning på deres modersmål samt støtte ved en modersmålslærer.
"I Sverige har vi en studielov, som siger, at vi skal fremme og udvikle tosprogethed. Den lov har altid overstatus i forhold til holdningen i den siddende regering. Den kan vi altid vende tilbage til og dermed holde fokus på tosprogethed som noget positivt", forklarer Monica Axelsson.
En rettighed - ikke et krav
Hvis blot fem elever i en svensk kommune taler samme sprog og ønsker modersmålsundervisning eller støtte på modersmålet, skal de ifølge svensk lovgivning kunne få det. Men der er ingen regler for, hvor mange timer den enkelte elev skal have ugentligt i eller på sit modersmål. På nogle skoler kan man vælge modersmålsundervisningen som et valgfag i skolen, på andre skoler ligger undervisningen efter skoletid. De tosprogede elever i Sverige har ret til modersmålsundervisning uden for den normale skoletid i mindst syv år.
En undersøgelse fra den svenske myndighed Skolverket fra 2008 viser imidlertid, at kun halvdelen af de tosprogede elever benytter sig af deres ret til modersmålsundervisning. Og de, der gør, er især elever i de mindre klasser. Størstedelen havde dog på et eller andet tidspunkt modtaget modersmålsundervisning i mindst et år.
I Skolverkets rapport fra 2008 begrunder man det forhold, at så relativt få elever deltager i modersmålsundervisning, med, at undervisningen er placeret sidst på dagen og uden for den normale undervisningstid. Skolerne er desuden passive, når det gælder om at få eleverne til at deltage i modersmålsundervisning, konkluderede rapporten.
At fordele eller samle tosprogede elever
Herhjemme har man de seneste år, med blandt andet Københavnermodellen, fordelt tosprogede elever fra københavnske skoler med mange tosprogede ud på skoler, hvor størstedelen af eleverne er etnisk danske. Hermed har man villet opnå, at de tosprogede gennem den såkaldte 'kammeratskabseffekt' ville finde bedre fagligt fodfæste.
Omvendt mener Monica Axelsson, at der kunne være god ræson i, at man samlede elever med den samme sproglige baggrund på en skole.
"Havde man eksempelvis flere elever med arabisk baggrund samlet på en skole, kunne man fokusere og kvalificere den arabiske studiestøtte og modersmålsundervisning", siger hun, men tager dog et forbehold.
"I så fald skulle man have lov at busse elever fra forskellige steder, og det vil man jo ofte ikke gøre. Det er svært, men i et sprog- og kundskabsudviklings perspektiv ville det være mere effektivt."
Monica Axelsson refererer til et stort amerikansk studie af forskerne Wayne P. Thomas og Virginia Collier, der konkluderer, at det bedste resultat med modersmålsundervisning opnås, når 15 amerikanske og 15 spansktalende elever i en og samme klasse modtager undervisning på begge sprog.
"I en dansk skole med halvdelen danske elever og halvdelen tosprogede, skulle de tosprogede have god mulighed for at lære dansk af deres danske kammerater. Men det er svært at arrangere i vores lande, og det forudsætter jo også, at de danske elever vil lære det pågældende andet sprog, hvad det end måtte være", siger Monica Axelsson.
I Sverige er der mange svensktalende elever, der gerne vil lære spansk, men der er ikke så mange, der vil lære sig arabisk, fortæller Monica Axelsson.
"Men jeg tror på, at både arabisk og kinesisk vil blive meget mere almindeligt i den svenske skole, måske også i den danske, hvad ved jeg".
Fakta
