550 ledige lærere er i fare for at miste dagpengene

"Jeg løb ind i, at der ikke rigtig var nogle job at få. Jeg kunne se det sidste halve år af min uddannelse, hvordan jobbene bare stille og roligt forsvandt", fortæller 27-årige Henrik Troels Nielsen Guldberg om det arbejdsmarked, der mødte ham, da han som færdiguddannet i 2010 stod klar til at få sit første fuldtidsjob som lærer.

Efter at have søgt et par måneder, fik han sit første job i september - men kun i løntilskud.

"Jeg havde kontakt til en skole, som jeg havde været tilkaldevikar på under uddannelsen. Jeg tog ud og snakkede med dem og fik arrangeret noget løntilskud som rådigheds- og hjælpelærer i indskolingen", siger den unge lærer, der er uddannet fra UCL/Skaarup Seminarium med linjefag i matematik, historie, geografi og religion.

Får fast arbejde - for en stund

Løntilskudsstillingen løber frem til januar, hvor Henrik flytter fra Svendborg til Odense sammen med sin kæreste.

Her kommer han via en såkaldt andenaktør i virksomhedspraktik på Ådalskolen, Fangel Friskole og på et museum - og så sker det endelig: 

"Mens jeg er på museet, bliver jeg kaldt til jobsamtale på Roser Skolen, som er en nystartet friskole for tosprogede elever, og får faktisk jobbet. Jeg er simpelthen fastansat i en fuldtidsstilling fra august 2011", fortæller Henrik.

Glæden bliver dog kort for den unge lærer. I november har skolelederen fået overblik over økonomien, og beskeden er nedslående.

"Der er ansat to lærere for meget, som skal fyres igen, hvis budgettet skal gå op. Valget til den ene afskedigelse står så mellem mig, vores tillidsmand og arabisklæreren på en skole, der profilerer sig på modermålsundervisning. Arabisklæreren har desuden linjefag i matematik og natur/teknik og kan også dække historie. Så reelt stod valget mellem mig og tillidsmanden, og han er jo beskyttet i den situation", fortæller den unge lærer, der allerede pr. 1. februar 2012 må melde sig i jobcenteret igen.

Et halvt år efter rejser tillidsrepræsentanten faktisk, men skolen har i mellemtiden også skiftet leder, og den nye skoleleder vælger i første omgang, at stillingen ikke skal genbesættes.

"Der skal ansættes igen, når økonomien er til det, men ingen ved, hvornår det bliver", fortæller Henrik.

To nye lønstilskud - intet job

Efter 14 dage med at skrive ansøgninger hjemme kribler det i fingerene for at komme i gang.

"Jeg kan jeg mærke, at jeg har brug for at komme ud og lave noget, så jeg kommer i kontakt med Næsby Skole, og der kommer jeg i løntilskud fra april til juni", fortæller Henrik.

I juni står det dog klart, at der ikke venter en fastansættelse.

"De har lige været nødt til at afskedige lærere, så skolelederen fortæller mig, at de naturligvis har førsteprioritet, hvis der bliver råd til at ansætte nogen".

I august 2012 kommer Henrik i sin tredje løntilskudsstilling, denne gang på Munkebjergskolen. Når den udløber den 4. februar, er det slut med dagpengene.

Se hvor mange lærerstillinger din kommune har nedlagt

Har søgt fra Falster til Silkeborg

Henrik søger i hele processen job og kommer også til flere samtaler.

"Jeg tror jeg alt i alt har søgt 200-300 job og er kommet til samtale til cirka hver tiende. Min første samtale var i Nykøbing Falster og har også søgt i Silkeborg, Randers, Esbjerg, Roskilde, København ...", remser han op.

Samtalerne ender dog som regel med, at skolerne vælger at ansætte en med mere erfaring eller en med en anden linjefagskombination.

"Det er tit natur/teknik og samfundsfag, de gerne vil have dækket", fortæller Henrik.

"Det er selvfølgelig rart at vide, at man en af seks udvalgte til samtale blandt 400 ansøgere - ovenikøbet ofte den med mindst erfaring - men i længden kan man ikke rigtig bruge det til noget, hvis det ikke kaster et job af sig".

Han har også søgt job på efterskoler, VUC, som butiksassistent og pædagogmedhjælper. Det kaster dog ikke engang en samtale af sig - blot et svar om at stillingen er besat til anden side.

Henrik har været glad for de steder, han har været i løntilskud, og de har været glade for ham. Ofte har hans udtalelser været billetten til de jobsamtaler, han trods sin manglende erfaring har været til, fortæller han. Der har bare ikke været økonomi til en fastansættelse.

Med jobbet på Roser Skolen mangler han stadig et halvt års fastansættelse før han har optjent ret til en ny to-årig periode på dagpenge. Desværre er faste vikariater over længere tid sjældne med hans linjefagskombination, fortæller Henrik.

"Der er flest mandlige lærere, der har den. Og det er ofte ikke dem, der tager de lange barselsvikariater, der rykker i forhold til genoptjening af dagpengeretten".

Nu står den på uddannelsesydelse

Når Henriks dagpengeret udløber, er han godkendt til at overgå til uddannelsesydelse. Det vil sige, at han, mens han får kontanthjælp, har muligheden for at videreuddanne sig frem for at skulle i aktivering. Hvilken uddannelse, det bliver, ved han ikke endnu.

DLF sætter fokus på ledige lærere

"Det kan de ikke sige, før vi mødes 4. februar, for jeg går på uddannelsesydelse fra det øjeblik, vi holder første møde. Jeg håber på en diplomuddannelse i læsning eller specialpædagogik", fortæller han.

Henrik har affundet sig med, at den om mindre end en måned står på uddannelsesydelse, med mindre han i 11. time finder et job.

"Det er bedre end kontanthjælp og et eller andet mystisk aktiveringsprojekt. Ikke fordi jeg har noget imod at ordne pensionisters haver, men det er ikke derfor, jeg valgte at blive lærer. Jeg ville nok ikke føle, at mine kompetencer blev udnyttet", siger han.

Økonomisk vil det også akkurat løbe rundt.

"Det bliver stramt, og der bliver nok ikke mange penge at hygge sig for, men de faste udgifter bliver betalt og der kommer mad på bordet".

På trods af forløbet og mange frustrationer, har Henrik ikke opgivet drømmen om det faste job som lærer.

"Jeg har overvejet at blive sælger eller bruge mit sidste års SU på at studere på universitetet. Jeg er ikke voldsomt fingernem, så håndværker er nok udelukket. Men det er lærer, jeg vil være, og som jeg føler jeg er god til. Jeg er glad for at arbejde med børn og er glad for de kolleger, jeg har haft. Jeg kan mærke det er det, jeg brænder for".

Er der nogen, du mener kunne eller burde have gjort noget anderledes?

"Personligt er jeg jo uenig i, at man skal spare på skolerne. I forhold til den fremtidige samfundsøkonomi burde man jo nærmere investere i området. Effektivisering er en god ting, for vi skal ikke stå i stampe, men jeg synes der bliver sparet for meget".

Glostrup Skole skaber akutjob til ledige lærere