DLF's nye side om beskæftigelsessituationen kan findes på www.dlf.org
DLF sætter fokus på ledige lærere
Flere end 3000 lærere er lige nu berørt af ledighed. Mange af de ledige lærere kommer direkte fra læreruddannelsen og har endnu ikke prøvet at have et job. DLF åbner i dag en internetside, der særligt er rettet mod beskæftigelsesområdet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ledige lærere var i mange år ikke noget, der fyldte meget i statistikkernes kolonner. Men sådan er det ikke længere. Kredse, tillidsrepræsentanter og ledige har efterspurgt et sted, hvor de løbende kan få opdaterede informationer om ledigheden og finde rum for udveksling af erfaringer. Og det har de nu fået.
Antallet af langtidsledige lærere eksploderer
"Der er brug for at sætte et kraftigere fokus på ledige og beskæftigelse. Vi har ganske mange ledige nu. Vi har også mange, der er i risiko for at ryge ud af dagpengesystemet. Vi har ledige på dimittendsats, der er i risiko for at ryge ud af dagpengesystemet", siger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.
De ledige, tillidsrepræsentanter og kredsene kan på hjemmesiden finde vejledning til, hvordan de kan komme i jobrotation, løntilskud eller i en traineeordning. På hjemmesiden vil der også være et idékatalog som løbende opdateres. Desuden kan man finde en række generelle oplysninger om love og regler, DLF's politik på området og aktuelle nyheder. Gordon Ørskov Madsen fortæller, at målet med hjemmesiden er at sætte så meget fokus på de ledige, som det er muligt. "Vi vil gerne skabe en fælles opmærksomhed på de lediges situation og på de muligheder, der nu engang er i systemet", siger han og fortæller, at efter hans mening er jobrototation, det bedste redskab, der findes lige nu. "Jobrotation er et godt tiltag, fordi man afløser en anden lærer, der skal på uddannelse. Man får en normal ansættelse i en kortere periode. Det er bedre end eksempelvis løntilskudsjob, som er en pseudoansættelse". Lærerforeningen opfordrer kredsene til at sende aftaler, der er indgået på beskæftigelsesområdet ind til foreningen. Så vil de blive lagt på hjemmesiden, så andre kredse kan blive inspireret.
DLF opprioriterer ledige lærere
Læs mere
DLF's side om beskæftigelsesområdet