Endnu en DLF'er forlader Socialdemokraterne

Medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Kenneth Nielsen sender i dag sin udmeldelse både til formanden for Socialdemokraterne hjemme i Esbjerg og til Helle Thorning-Schmidt i protest over, hvad han kalder en knægtelse af de frie forhandlinger.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formanden for Esbjerg Lærerforening nåede at være partimedlem i 12 år.

"Jeg meldte mig ind den samme aften, Anders Fogh blev statsminister, fordi jeg tænkte, at der må være en anden vej", fortæller han.

Med voksende bekymring hørte han rygterne om, at regeringen ville fremlægge en folkeskolereform, som skulle finansieres ved en ændring af lærernes arbejdstidsregler. "Men jeg har det ligesom Anders Bondo - vi kan ikke udtale os på baggrund af rygter".

Bekræftet: Lærerne skal finansiere skolereformen

Først da det i går blev endeligt bekræftet, at det er lærernes arbejdstiaftale, der skal finansiere de planlagte mange ekstra undervisningstimer i folkeskolen, tog han beslutningen:

"Det kan ikke være rigtigt, at en socialdemokratisk regering på den måde knægter de frie forhandlinger!", siger Kenneth Nielsen.

"Man kan selvfølgelig spørge, hvorfor jeg ikke bliver og tager kampen op, og det kunne man måske også, hvis der havde været en linje til parnasset. Men det er som om Corydon, Vestager og Helle Thorning stadig sidder deroppe i Plaza Tower.  De kunne jo have stukket fingeren ned i det segment, der er grundlaget for, at de har fået regeringsmagten og høre, hvad vi egentlig mener".

Kenneth Nielsen frygter nu, at Socialdemokraterne vil komme til at lide den samme afskalning af medlemmer, som SF har været igennem på det seneste.

Tidligere lokal lærerformand melder sig ud af Socialdemokratiet