I KL's nyhedsmagasin Danske Kommuner åbner to borgmestre og KL's topforhandlere; den konservative borgmester Michael Ziegler og den socialdemokratiske borgmester Steen Christiansen op for, hvad kommunerne vil kræve af lærerne ved overenskomstforhandlingerne, der for alvor bliver skudt i gang i næste uge.  Målet er klart; lærernes arbejdstid skal moderniseres. Men DLF's formand Anders Bondo Christensen mener, at KL's krav til lærerne på ingen måde vil give modernisering - snarere tværtimod, lyder det fra lærerformanden.

KL vil skrotte lærernes arbejdstidsaftale

I artiklen fortæller borgmestrene, at det er en barriere, at lærerne i dag i praksis kun underviser i max 40 procent af deres arbejdstid - hvad mener du om det?

"Det er noget værre vrøvl. Nu har de jongleret rundt med de tal længe.  En lærer, der underviser 25 lektioner om ugen bruger 1000 arbejdstimer om året på elevernes undervisning. Så er der 680 timer tilbage til andre opgaver. Hvis der sidder 20 elever i klassen er der mindre end 2 minutter per elev til alle de ting, der følger med undervisningen. Lovgivningen kræver, at lærerne forbereder undervisningen og efterbehandler den.  Og der skal laves underretninger, forældrebreve, opgaver og mange andre ting, som lovgivningen kræver.  Vi oplever stærkt stigende klassekvotienter, og vi skal inkludere en stor gruppe elever med særlige behov - det stiller særlige krav til lærerne.  KL kan ikke være bekendt at blive ved med at komme med det der, i stedet for at forholde sig til, hvad det er lærerne skal lave", siger Anders Bondo. 

DLF udsender fakta om lærernes arbejdstid

Topforhandlerne mener, at en anden barriere handler om fordeling af tid. Forhandlerne forstår ikke, hvorfor ti timers idræt med 9. klasse udløser lige så meget tid som ti dansktimer. De forstår heller ikke, at erfarne og uerfarne lærere får samme tid til opgaverne omkring undervisningen - Hvorfor kan lærerne ikke få forskellig forberedelse alt efter opgavernes art og lærernes erfaring?

"Vi sad sammen med KL for kun fire år siden og havde den drøftelse. Begge parter var enige om, at det ville medføre et kæmpe bureaukrati. For så skulle man også til at se på elevsammensætningen, antallet af tosprogede og så videre. Vi valgte i fællesskab, at vi kører med ´en faktor til alle fag. Gennem fordelingen af fagene lærerne imellem, kompenserer man for de forskelle, der må være. Vi havde som mål at formindske bureaukratiet og frigøre lederne til at skabe kvalitet i undervisningen. Det her handler ikke om, at kommunerne vil skabe bedre kvalitet i folkeskolen, det handler om, at de vil spare på lærernes arbejdstid ved at få dem til at arbejde mere".

Ved forhandlingsbordet vil KL kræve, at lærerne fremover skal være mere tilstede på arbejdspladsen, og at de skal tilrettelægge opgaverne i dialog med lederen, sådan som alle andre kommunalt ansatte. Hvorfor skal lærerne have en speciel arbejdstidsaftale?

"Sagen er, at alle ikke har den samme aftale. Sygeplejerskerne har en aftale der passer til, at de har skiftende vagtplaner. Der er forskellige behov. Og det specielle for os er, at vi har en undervisningsopgave, som vi faktisk kender for et helt år. Det er afgørende for lærere, at der er mulighed for stor fleksibilitet, så man eksempelvis kan lave udflugter og tilrettelægge undervisningen på alternative måder".

 Michael Ziegler appellerer til lærerne om at medvirke til den her modernisering, i stedet for at "være konservative på den ufede måde".

Hvad siger du til det?

"Tænk at kalde os konservative. Det var os, der gik foran og lavede den største nyskabelse på det kommunale område ved at lave en helt ny og moderne arbejdstidsaftale.  Vi fik lavet en aftale, der ikke engang har fungeret i tre år og som evalueringer viser, er rigtig god. Og der er masser af potentiale i at udvikle den. Det er vi helt enige med skoleledere og forvaltningschefer om.  Det synes jeg, vi skal bruge kræfterne på"

KL: Vi ønsker ikke at hænge lærerne ud

Steen Christiansen siger i artiklen, at politikere ikke kan holde til, at hver sjette forlader skolen uden de nødvendige færdigheder, og at 17 procent ikke er godt nok rustet til at få en ungdomsuddannelse. Og det kan lærerne dybest set heller ikke holde til - Kan lærerne holde til det? 

"Nej det kan vi ikke. Derfor skal KL overveje, om det har været klogt at nedlægge ti procent af alle lærerstillinger i folkeskolen. Om det er klogt at have sparet 2,5 milliard i løbet af tre år på den danske folkeskole. Det er der al mulig grund til selvransagelse og sige, at det er da en rigtig dårlig beslutning".