I 2011 foretog Nota - Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder - sammen med Epinion en undersøgelse af muligheder og barrierer i uddannelsessystemet for elever mellem 12 og 16 år med ordblindhed/svære læsevanskeligheder. Undersøgelsen viser, at syv procent af Notas ordblinde medlemmer i aldersgruppen aldrig modtaget specialundervisning, men seks procent svarer, at de sjældent eller næsten aldrig kan få den hjælp de har brug for i skolen til at læse og forstå tekster.

Dermed har langt størstedelen af den gruppe, som om få år står overfor valget om ungdomsuddannelse, med en følelse af at have modtaget tilstrækkelig hjælp. Men undersøgelsen viser også, at eleverne har et svingende kendskab til hjælpemuligheder, herunder materialer og redskaber. Det har fået Nota til se på de 16 til 20-årige, da det er i den alder, at man vælger eller fravælger en ungdomsuddannelse.

Lærernes uvidenhed den største udfordring

Biblioteket har interviewet fem unge ordblinde, som alle har været aktive lånere hos Nota gennem det seneste halve år. Blandt dem er der ikke en udpræget tendens til, at de føler, at de har modtaget tilstrækkelig hjælp.

"Alle lærere i folkeskolen, der får eller har en ordblind i klassen, bør sætte sig ind i den elevs behov", siger 20-årige Tobias fra København i rapporten om ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Tobias har gået på to folkeskoler, blev diagnosticeret mellem 7. og 8. klasse og kom på ordblindeefterskole i 9. klasse. Han betegner lærernes uvidenhed om ordblindhed og afslag på hjælpemidler som sine største udfordringer i skolen.

Tobias fik lagt programmer som cd-ord ind på sin computer, men fik ifølge eget udsagn ikke bevilget it-rygsækken med den begrundelse, at han ikke var ordblind nok. Programmerne brugte han nogle gange hjemme til lektielæsning, men folkeskolen formåede ikke at sætte Tobias ordentligt ind i dem, så ofte var det nemmere at spørge forældrene.

"Jeg kunne godt have tænkt mig bedre og mere instruktion", siger han.

Ordblinde er afhængige af hjælp for at opnå støtte

Hjælp og støtte opleves til tider som sporadisk og afhængig af, hvilken skole den unge ordblinde går på, lærerens personlige undervisningsstil og indgangsvinkel, og lærerens (manglende) viden om ordblindhed samt hjælpemidler. På samme måde er vejen til hjælpemidler og støtte ofte snørklet og bærer præg af tilfældigheder med manglende sammenhæng i, hvem der får hvilke tilbud hvornår, lyder det i rapporten.

Til gengæld er hjælpemidlerne en uvurderlig hjælp, når de først når frem Men i undersøgelsen af de 12 til 16-årige svarer næsten halvdelen, at de ikke ved nok, eller at de ved meget lidt om, hvad de som ordblinde er berettigede til af hjælp.

"Det vidner om, at de er meget afhængige af at få hjælp fra andre for at få hjælp og de nødvendige tilbud", konkluderer forfatterne af den nye rapport, projektmedarbejder Bolette Willemann Jensen og leder af viden og analyse Simon Moe, begge Nota.

Deres konklusion bekræftes i interviewene med de 16 til 20-årige. Her er det tydeligt, at relationer har en enorm betydning for, hvilken og hvor megen hjælp og støtte de unge ender med at få. For eksempel fortæller 16-årige Sari fra Frederiksberg, at hendes forældre købte undervisning til hende af en ordblindespecialist, selv om hun gik i en særlig læseklasse på en folkeskole. Og da hun besluttede at tage 8. og 9. i en almindelig klasse, købte forældrene en bærbar computer, hjælpeprogrammer og en C-pen til hende, da den fra PPR var håbløst forældet.

Opslidende at kæmpe for støtte og hjælpemidler

Oplevelser som Saris får Nota til at foreslå, at man ser nærmere på de frustrationer, der følger med følelsen af at kæmpe imod systemet.

"Der er en oplevelse af, at man som ordblind - eller forældre til en ordblind - gang på gang skal argumentere for at få den hjælp, man er berettiget til, og det er opslidende at bruge en masse energi på at kontakte diverse ministerier og styrelser", sammenfatter rapportens forfattere og peger på, at aktive forældre, der gang på gang taler deres barns sag, er afgørende for, hvilken slags og hvor megen hjælp og støtte den ordblinde modtager.

Også de lærere, der har viden inden for ordblindeområdet og en forståelse for de ordblindes behov, er af kæmpemæssig betydning ikke mindst for den unge ordblindes trivsel.

"Har man som ung ordblind ikke et netværk og opbakning i særlig stort omfang, er man mildest talt dårligt stillet i et skriftbaseret samfund, hvor der dags dato ikke er ét sted, hvor man henvender sig for at få den hjælp og støtte, der er behov for", sammenfatter Bolette Willemann Jensen og Simon Moe.

Uddannelsesplaner blandt 12 til 16-årige ordblinde

43 procent af Notas 12 til 16-årige ordblinde medlemmer har planer om at begynde på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, og 31 procent regner med at skulle på efterskole. Herefter vil to ud af tre tage en ungdomsuddannelse.

"De nære relationer omkring den unge ordblinde spiller fortsat en ubeskrivelig stor rolle op gennem ungdomsuddannelsen, og forældrene er ivrige efter at fortælle om deres oplevelser og udfordringer med deres barns ordblindhed", konstaterer Bolette Willemann Jensen og Simon Moe og foreslår, at man udveksler viden og erfaringer med disse forældre.

Hvis man antager, at fire procent af befolkningen er ordblinde, er der 13.276 ordblinde mellem 16 og 20 år. Nota har i dag 5.068 ordblinde medlemmer på denne alder, svarende til 38 procent af de potentielle medlemmer.