Da pædagogisk konsulent på Center for Undervisningsmidler ved UCC Mette Schousboe i sommer læste Ministeriet for Børn og Undervisnings kriterier for, hvornår et digitalt læremiddel kunne blive tilskudsberettiget, syntes hun i første omgang, det så fornuftigt ud.

Det billede har dog ændret sig i løbet af efteråret. Her har hun ofte haft svært ved at finde sammenhæng mellem de opstillede tilskudskriterier og de læremidler, som er blevet offentliggjort på Materialeplatformens tilskudsliste.

"Mange af de programmer, som har fået tilskud, kunne lige så godt være på papir som på en skærm. Nogle af de læremidler kan stadig være ok, men det var vel ikke det her, der var meningen med tilskuddet til de digitale læremidler", siger hun.

Ekspert: Sådan er det gode digitale læremiddel

En quiz er nok til godkendelse Mette Schousboe undrer sig blandt andet over, at digitale læremidler kan leve op til kravet om interaktivitet blot ved at indføre en quiz i et læremiddel, som ellers ikke ville være interaktivt.

"Vi ser, at små træningsprogrammer, som egentlig bare er spørgsmål-svar, bliver godkendt, mens andre og større læremidler - som har en langt højere grad af interaktivitet - ikke bliver godkendt, fordi interaktiviteten ikke foregår i selve læremidlet", siger hun.

Mette Schousboe er ikke alene om sin kritik. Blandt andet har formand for It-vejlederforeningen John Klesner også kritiseret Uni-C's liste på Materialeplatformen.

Tilskudsliste er ikke garanti for gode digitale læremidler

"Det går for hurtigt" Uni-C oplyser, at de kontrollerer hvert eneste digitale læremiddel, som producenterne indstiller til tilskud. Kontrollen kan tage alt fra 10 minutter og op til flere timer, afhængigt af, hvor svært det er at afgøre, om kriterierne er opfyldt.

Mette Schousboe er dog bekymret for, om kontrollen er god nok.

"Det kan tyde på, at det går for hurtigt, når læremidlerne skal kontrolleres", siger hun.

Ofte gør læremiddelproducenterne tydeligt opmærksom på, at deres læremidler er blevet tilskudsberettiget. Derfor frygter Mette Schousboe, at listen over tilskudsberettigede læremidler i praksis kan ende som en falsk blåstempling.

"Der er ingen tvivl om, at skolerne ikke må tro, at et digitalt læremiddel er fagligt godt, bare fordi det er på listen. Der er spredningen i kvaliteten af de godkendte læremidler simpelthen for stor", siger hun.

Eksperter: Populære læringsspil er 'tæt på ubrugelige'

Fælles Mål er ikke med i kriterierne Mens kriterierne indeholder en række tekniske specifikationer, er der for eksempel ikke krav om, at de skal leve op til Fælles Mål.

"Hvis ministeriet vil sende det her i en positiv retning, så må det jo også hænge sammen med Fælles Mål. Men samtidig er det jo tit lærerens brug af læremidlet, der er afgørende for, om det lever op til Fælles Mål," siger Mette Schousboe.

Hun nævner også, at der er en række digitale værktøjsprogrammer, der kan være fantastiske for skolerne, men som der sjældent gives tilskud til.

Lærerne anbefaler: Her er programmerne, som løfter vores undervisning

Læremidler 'sniger' sig til tilskud Hos Uni-C oplyser vicedirektør i Kunder og Digitalisering Jakob Harder, at man har valgt kriterier, som var ambitiøse, men som stadig gav flere spillere mulighed for at byde ind.

"Hvis vi havde skruet kravene ret meget højere op, kunne vi nemt være kommet i en monopollignende situation, hvor skolerne ville have utroligt få tilskudsberettigede digitale læremidler at vælge imellem", siger han.

Han anerkender dog, at der med de nuværende kriterier er  tilskudsberettigede læremidler, som kun lige hiver tilskuddet i land i forhold til interaktivitet ved for eksempel at have en quiz.

Lad markedet bestemme Jakob Harder fortæller, at man gerne vil lade det være op til markedet - skolerne og kommunerne selv - at afgøre, hvilke digitale læremidler, der giver mest kvalitet for pengene.

"Vi har givet nogle pejlemærker med vores liste. Men om et konkret læremiddel er bedre på den enkelte skole end et andet, det lader vi markedet om at bestemme", siger han.

Fire ud af fem lærere finder gratis læremidler på nettet

Den løsning er Mette Schousboe fra Center for Undervisningsmidler dog ikke sikker på, er optimal.

"Det er klart, at der kan være en interesse både hos ministeriet og forlagene i at se, hvad det så er for nogle digitale læremidler, skolerne vil benytte sig af. Men jeg synes, det er farligt at give tilskud til så bred en vifte af læremidler, også kvalitetsmæssigt, som vi ser nu."

Kriterierne bliver ændret Der er dog planer om at ændre kriterierne, inden der næste gang skal frigives statslige tilskudskroner til skolernes indkøb af digitale læremidler.

Præcis hvilke ændringer, der vil ske, afgøres som led i en stor effektmåling af de forskellige digitale læremidler, som Ministeriet for Børn og Unge netop har sat gang sammen med KL.

Effekten af digitale læremidler skal måles

"På baggrund af den viden, vi får her, kan vi skrue op for kriterierne år for år, så vi løbende øger ambitionsniveauet for, hvad de gode digitale læremidler er", siger han.