Stefan Hermanns ord (se link til højre) falder godt i tråd med undervisningsminister Christine Antorinis udmelding i weekenden om, at lærerne skal være mere tilstede på skolen, og at alle lærere ikke behøver have samme forberedelsestid. Anders Bondo undrer sig over, at så mange har holdninger til lærernes arbejdstid uden at have et godt kendskab til den. Han mener, at debatten om lærernes arbejdstid er unuanceret.

"Vi har indgået en aftale i 2008, som stort set på alle fronter indeholder de perspektiver, som Stefan Hermann efterlyser i sin kronik. Hvis Stefan nu havde gjort sig den ulejlighed og sætte sig ned og snakke med os om, hvad den her aftale går ud på, så tror jeg, vi ville have fået en helt anderledes nuanceret kronik", siger Anders Bondo.

Han understreger, at ledere, lærere og forvaltningschefer i en undersøgelse året efter aftalen var en realitet udtrykte stor tilfredshed med aftalen.

Nye arbejdstidsaftaler har sat positiv udvikling i gang

Derfor tror han, at nogle af de hurtige holdninger i medierne beror på uvidenhed om lærernes aftale. Lige før sommerferien satte lærerformanden gang i at få skrevet et lettilgængeligt dokument, der fortæller om fakta i lærernes arbejdstidsaftale. I mandags blev dokumentet diskuteret på et kredsformandsmøde.

"Det kan godt ærgre mig, at det papir ikke er færdigt. For så kunne journalisterne have stillet mere kvalificerede spørgsmål, hvis de havde gidet tage sig tid til at læse det", siger Anders Bondo - og fortæller, at han har inviteret Politikens lederskribent på besøg på kontoret i Lærerforeningen, så han kan forklare ham om grundprincipperne i lærernes aftale.

"Vi er jo netop gået væk fra rigid optælling. Lærerne får en undervisningsopgave, og så er det kvaliteten af løsningen af den opgave, der er det vigtige. Det handler ikke om, hvorvidt man har brugt x timer på forældre-samarbejde eller y timer på forberedelse, sådan som Stefan Hermann fremstiller det i Politiken i dag".

KL: Timetælleri er stadig en realitet Hos KL bakker formand for KL's løn- og personaleudvalg Michael Ziegler mere op om Stefan Hermanns holdninger. Han mener, at selv om der er kommet en ny aftale, som er mere fleksibel, bliver der stadig talt timer på skolerne. "KL og kommunerne er optaget af, hvordan får vi brugt mere af lærernes arbejdstid på den direkte kontakte med børnene. Det er det, der skaber kvaliteten. Det er det der flytter noget", siger Michael Ziegler og forklarer, hvordan et konsulentkorps har hjulpet flere kommuner til at få lærerne til at bruge en større del af arbejdstiden på undervisning.

KL: Lærernes arbejdstid er låst fast i rigide regler

Michael Ziegler har fuld forståelse for, at andre interessenter har holdninger til lærernes arbejdstid, men han understreger ligesom Anders Bondo, at det er KL og DLF, der sammen aftaler rammerne for lærernes arbejdstid.

"Det ville være mærkeligt, hvis regeringen og politiske partier ikke interesserede sig for folkeskolen. Man det er os, der laver aftalerne", siger han.

Han kan ikke fortælle noget om KL's ønsker til ændringer af lærernes arbejdstidsaftale, da der netop er tale om overenskomstkrav, og at politikerne i KL endnu ikke har taget stilling til hvilke krav, der skal stilles til overenskomstforhandlingerne, som går i gang sidst på året.

Bondo efterlyser ros til lærerne Anders Bondo ønsker, at skolechefer, politikere og meningsdannere gik ud og roste lærerne for deres store indsats i en tid med stram økonomi.

"I stedet bruger de kræfterne på at mistænkeliggøre lærernes indsats. Det billede, der står tilbage er, at lærerne laver nogle tåbelige ting, og de burde undervise mere. Jeg kan garantere for, at lærere, der underviser 25 timer om ugen har et fuldtidsjob", siger Anders Bondo.

Han tror, man åbner for et bureaukratisk monster, hvis man afskaffer puljerne og begynder at indføre forskellig forberedelsestid for lærerne.

"Hvis den enkelte skoleleder skal bestemme, hvor meget forberedelsestid den enkelte undervisningstime skal udløse, så skal han ikke bare vurdere faget, men også antallet af elever og sammensætningen af elever. Nogle fag har flere retteopgaver end andre. Der er nogle klassetrin, der har mere forældre-samarnbejde end andre. Der vil være så mange faktorer. Hver gang en faktor ændrer sig, så må man justere planen. Man åbner et bureaukratisk monster. Vi er gået væk fra millimeterretfærdigheden for at få et system, der er langt mere fleksibelt end tidligere. Og det står vi selvfølgelig ved".