Læreruddannelsens følgegruppe gjorde det tidligere på året klart over for regeringen, at det er nødvendigt, at alle praktikvejledere bliver uddannet, så ingen studerende efter endt praktik vil føle, at de mangler undervisningserfaring. Men i udspillet til en ny læreruddannelse fylder praktikken seks færre ECTS-point og der er ikke stillet krav om, at alle praktikvejledere bliver uddannet til opgaven.

"Vi afviser bestemt ikke at ville uddanne praktikvejledere. Vores udspil angår bare strukturen. Der skal bestemt arbejdes med indholdet i praktikken. Og jeg synes spørgsmålet om kvalitet i praktikken og herunder praktikvejledernes kompetencer er meget væsentlige", siger Morten Østergaard.

Tag jer ikke af point-forskellen

Han mener ikke, at en aftale om uddannelse af praktikvejledere alene kan vedtages på Christiansborg, men kræver kommunernes indblanding.

"Ikke desto mindre, så er det en problemstilling, som også indgår i de kommende forhandlinger. Ved at give praktikken en karakter og dermed samme status som de andre fag, så håber vi at kunne undgå, at praktikken opfattes som en pause væk fra skolebænken på læreruddannelsesstederne. Praktikken er en central del af uddannelsen. Når det er sagt, så er det rigtigt, at der på indholdssiden er masser at arbejde med", tilføjer han.  

Hvad angår ECTS-pointene, der er dalet fra 36 til 30 i regeringens udspil, forklarer Morten Østergaard, at det var helt unikt for læreruddannelsen med de skæve antal som 36 og 17 point. Han ønsker at læreruddannelsen bliver sammenlignelig med andre uddannelser. Der skal altså ikke sættes lighedstegn mellem et lavere antal ECTS-point og en lavere prioritering af praktikken. "Regeringen ser praktikken som et nøgleelement i en læreruddannelse", siger Morten Østergaard.

Lærerstuderende: Helt skævt at skære i praktikken

'Vi vil ikke symptombehandle'

Både oppositionen, Enhedslisten og lektorer fra læreruddannelsen har i store vendinger kritiseret, at regeringen vil nedlægge fællesfaget Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab på uddannelsen. 

"Det er helt ubegribeligt, hvis regeringen vil sende de kommende lærere ud i en multikulturel virkelighed i folkeskolen, uden at de er klædt på til at forstå deres egen og andre kulturer.", sagde lektor ved læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Ane Kirstine Brandt blandt andet til folkeskolen.dk i sidste uge. Men Morten Østergaard er ikke bekymret. Han ser mange fordele forbundet med at lade KLM-faget opløse i det nye store fag 'Pædagogik og Lærerfaglighed, som følgegruppen anbefalede det.

"På den måde vil vi fordoble lærernes almene færdigheder. Hvad angår kristendomsdelen, så er det en prioriteringssag. Vi ophæver jo bindingerne på linjefagene eller det vi kalder undervisningskompetencerne. Vi holder op med at sige, at der er nogle fag, der er større end andre. Det betyder, at et fag som kristendomskundskab og religion får et markant løft og dermed tror vi på, at vi kan styrke undervisningen i folkeskolen", argumenterer Morten Østergaard.

Fare for at lærere bliver "religionsfaglige analfabeter"

I dag er kristendomskundskab det fag, der har ringest linjefagsdækning i folkeskolen, hævder ministeren. For ham handler det om, hvad eleverne får af viden om kristendom, andre livsanskuelser og deres betydning for samfundet, mere end det handler om et obligatorisk kursus på læreruddannelsen.

"Et kursus, der er af så beskedent et omfang, at det har karakter af, at man forsøger at rette op på, hvad de lærerstuderende ikke har fået med sig gennem deres grund- og gymnasiale uddannelse", siger han og tilføjer:  

"Frem for at symptombehandle og smøre det tyndt ud over alle, så vil vi hellere styrke kristendomskundskab og religionsundervisningen i læreruddannelsen og dermed i folkeskolen."

Det må være op til gymnasierne

Samtidig vil Morten Østergaard ikke lade herske tvivl om, at det almendannende vil være at finde i 'Pædagogik og Lærerfaglighed' og i forhold til undervisningskompetencen i alt fra dansk til biologi.

"Et er hvad lærerne har i baghovedet, fordi de har haft et KLM-fag. Noget andet er, hvordan det bliver integreret i deres undervisning", siger han. Så hvis en elev i et frikvarter pludselig benytter et religiøst argument, så må man ifølge Morten Østergaard forvente, at læreren kan trække på en basal viden om kultur og etik, når han eller hun skal håndtere situationen fornuftigt.

"Ambitionen må være, at de studerende har en basal viden om de her forhold, når de er færdige med deres gymnasiale uddannelse. Hvis ikke de har det, så handler det om at få styrket grund- og gymnasieundervisningen. Men jeg anerkender, at grundfagligheden hos lærerne og evnen til at tackle kulturmødet skal være en del af læreruddannelsen. Den del ønsker vi at indlejre i det nye store fag 'Pædagogik og Lærerfaglighed'", gentager ministeren.

Enhedslisten og VK enige: Bevar KLM-faget på læreruddannelsen

Bliv specialist på efteruddannelse   

Det store fag skal også rumme specialpædagogik og dansk som andetsprog, der begge nedlægges som linjefag, hvis det bliver som regeringen vil det.  

"Når vi har en ambition om, at folkeskolen skal kunne rumme alle, også de elever, der har særlige udfordringer, så bliver vi nødt til at gøre specialpædagogik og dansk som andetsprog til en obligatorisk del af læreruddannelsen. Det er en forudsætning for, at ønsket om en mere rummelig folkeskole, som jeg fornemmer, der er bredt flertal for, kan indfries", siger Morten Østergaard.  

Med den modulopbygning af læreruddannelsen, som han og regeringen forestiller sig, vil der blive bedre mulighed for at efteruddanne sig.

"Jeg synes, det er helt naturligt, at de ekstra kompetencer, man måske kunne ønske sig inden for dansk som andetsprog eller specialpædagogik tænkes ind i en efteruddannelseskontekst, hvor lærere, der har været ude i praksis kommer tilbage og får nogle redskaber til at kunne indtage en særlig rolle ude på skolerne, mens alle har de basale kompetencer, så vi kan sikre, at inklusion ikke bare bliver noget vi taler om, men også noget, der sker i praksis", siger Morten Østergaard

Lektorer: Det ender galt uden eksperter i dansk som andetsprog

Satser på kommunernes økonomi 

I artiklen "Lektorer: det ender galt uden eksperter i dansk som andetsprog" minder lektor ved læreruddannelsen Blaagaard/KDAS om, at man i 2001 gjorde dansk som andet sprog til en del af læreruddannelsen, fordi kommunerne var trætte af merudgiften ved at efteruddanne nyuddannede.

Men det får ikke Morten Østergaard til at stole mindre på, at det er vejen til spidskompetencer på det felt går gennem efteruddannelse.

"Det er jo en løbende diskussion om kommunerne har råd til at finansiere efteruddannelsen. Jeg tror nok, at vi ved den seneste trepartsforhandling lagde en masse penge ud til efteruddannelse. Og jeg kan jo også forstå på Danmarks Lærerforening, at man meget gerne ser, at lærerne samlet set uddannes noget mere. Derfor mener jeg, at der må være en bane her", siger han,

"Skaber vi en uddannelse, der mere oplagt giver mulighed for efteruddannelse, så tror jeg, at det vil være med til at fremme den. Men jeg er da godt klar over, at det også er et spørgsmål om den kommunale økonomi. Det vil indgå i forhandlingerne", lover Østergaard.

Regeringen: Mindre praktik og en oplsøning af linjefagsstrukturen i læreruddannelsen