"Selv Island, som er ved at gå på røven økonomisk, har investeret i en fem-årig læreruddannelse. Så er det altså skuffende, at man i Danmark endnu engang bare vælger at flytte rundt på point og elementer i uddannelsen. I stedet for at lave den reform, som uddannelsen trænger til, hvis vi skal udruste nye til at løfte opgaven i folkeskolen. Vi skal have en uddannelse på kandidatniveau, som stadig er professionsrettet. Hvor vi klæder de kommende lærere på til at bruge forskning og udvikle egen praksis", siger formand for DLF Anders Bondo Christensen.

Det må ikke blive en-til-en-undervisning

Anders Bondo er fint tilfreds med, at regeringen ved en opløsning af linjefagsstrukturen gør noget ved uddannelsens strukturproblemer, men han er bekymret over, at udspillet vil gøre linjefagene helt afhængige af folkeskolens fag.

"Jeg ved ikke endnu, hvad ministeren lægger i det, for jeg har ikke nået at drøfte det med ham. Men hvis det handler om, at de studerende skal undervises en-til-en i det, som de skal ud og undervise eleverne i, så skal det drøftes meget grundigt. Jeg er selv matematiklærer, og min meget høje matematiske kunnen er helt afgørende for, at jeg også kan bevare overblikket i første klasse. Det, at man har et meget højt fagligt niveau, gør, at man har meget større forståelse for elevernes udfordringer".

Regeringen: Mindre praktik og opløsning af linjefagsstrukturen

Tiltag er konsekvenser af for lidt tid

Regeringen vil i udspillet styrke praktikken ved at indføre en afsluttende karakter efter hvert forløb, men samtidig skæres praktikken ned fra 36 til 30 ects-point.

"Det kan være udmærket at indføre karakterer, men det opvejer jo på ingen måde, at man skærer en stor bid af praktikken. Det er det muliges kunst, man bliver nødt til at klippe en hæl og hakke en tå for at få det passet ind i en snæver fire-års ramme".

Det samme mener han gør sig gældende, når regeringen foreslår at nedlægge fællesfaget Kristendomskundskab, Livsoplysning, Medborgerskab, og linjefagene dansk som andetsprog og specialpædagogik, samt lægge det hele ind i et pædagogisk modul.

"Man hævder, at man har styrket pædaogikken ved at hæve rammen, men det har man jo ikke, når man bare putter flere ting ind. Vi har i årevis anbefalet, at alle får dansk som andetsprog og specialpædagogik, men det holder jo ikke, at man så bare propper det ind i et fællesfag og skærer ned på noget andet".

I forhold til KLM er han spændt på at se, hvor meget det vil fylde i et fællesfag. Han mener, at det er afgørende, at uddannelsen stadig har dannelsesaspektet markeret højt.

"Når vi kommer ud i skolen skal vi vække de unge mennesker til at tage aktivt del i samfundet, så derfor skal det selvfølgelig også fylde i uddannelsen".

Fare for at lærere bliver religionsfaglige analfabeter

Svært at skifte uddannelse

Professionshøjskolerne vil  - hvis regeringens udspil vinder genlyd - få væsentligt større frihed til at tilrettelægge uddannelsen, og de opfordres til at skabe profiler med særlige fagkombinationer. Det ser Anders Bondo en fare i.

"Det kan være relevant at se på, hvor der kan være større frihed, men når man ligefrem lægger op til, at der kan laves særlige læreruddannelser forskellige steder, så bryder jeg mig ikke om det. Det kommer til at handle om at stjæle studerende fra hinanden og det er ikke en styrkelse af uddannelsen. Det er også grotesk, fordi det betyder, at man ikke kan skifte fra en læreruddannelse til en anden".