"Det er helt ubegribeligt, hvis regeringen vil sende de kommende lærere ud i en multikulturel virkelighed i folkeskolen, uden at de er klædt på til at forstå deres egen og andre kulturer. Det nytter jo ikke, at de kommende lærere er religionsfaglige analfabeter, når de i skolerne bliver mødt med forskellige syn på kultur og religion", siger Ane Kirstine Brandt, der er lektor i KLM-faget ved læreruddannelse Blaagaard/KDAS. Lærere må nødvendigvis forstå deres elevers baggrund.  

"Hvad siger man eksempelvis til et religiøst argument i en sekulær skolevirkelighed?", spørger hun.  

De lærerstuderendes formand Tobias Holst mener også, at der er brug for et selvstændigt fag på læreruddannelsen, hvor det handler om religionsforståelse. "Det er jo ikke bare kristendom", argumenterer han. Men hvis ikke det kan lade sig gøre med et selvstændigt fag, så er der i hvert fald behov for, at religionsforståelse skrives klart og tydeligt ind i det nye pædagogiske og lærerfaglige fags formål, mener de lærerstuderendes formand.

Lærerstuderende vil beholde religion

Men hverken Ane Kirstine Brandt eller hendes kollega på læreruddannelsen Zahle, Eva Lindhardt tør tro på, at fagets indhold vil blive optaget i 'Pædagogik og Lærerfaglighed' som regeringen foreslår det.    

"Et fag sikrer bedst sin faglighed som selvstændigt fag. Den dannelse, der hentes i KLM-faget er meget central at få, og ved at inddrage elementer af lærerfagligheden fra KLM i et pædagogisk storfag risikerer man en nedprioritering", siger Eva Lindhardt.

Navnet er skyld i fagets skæbne

Kristendomskundskab er som fagtitel misvisende, da KLM under den fane beskæftiger sig med flere religioner og giver indsigt i flere kulturer end blot den kristne, europæiske.  

"Det skaber misforståelser i debatten, at det hedder kristendomskundskab, når målet med faget er så meget bredere end det", siger Eva Lindhardt. Religion ville være et bedre navn, mener hun.

Ane Kristine Brandt kan tale med om misforståelser. Læreruddannelsens følgegruppe anbefalede regeringen at nedlægge KLM uden at have nogen argumenter for at gøre det, og fordi de ikke har forstået, hvad KLM går ud på, mener hun.

"De tror øjensynligt, at det stadig er det samme fag som for to-tre læreruddannelser siden. Derfor vil vi, der underviser i faget, meget gerne i dialog med ministeren - det er jo super ærgerligt at bygge en ny læreruddannelse på disse misforståelser", siger Ane Kristine Brandt.

Kvalificerede valg, ikke færdige opskrifter

Læreruddannelsens fag skal i højere grad afspejle fagene ude i folkeskolen, ifølge regeringen. De vil indføre fastsatte kompetencekrav, der en-til-en matcher fagene i folkeskolen. Det kan have sin styrke at fokusere på kompetencer, men at forstå lærerfaglighed i et meget snævert kompetencebegreb er problematisk, mener Eva Lindhardt.

"Vi kan ikke give lærerne en færdig opskrift på, hvordan de tackler alle situationer ude i folkeskolen. Et fag som KLM uddanner lærerne til at lave kvalificerede skøn, hvor de eksempelvis i problematikker om kulturmøde kan trække på en baggrundsviden om kultur og religion og gøre sig bevidste valg, der også inkluderer etiske overvejelser", siger hun.

Når regeringen i sit udspil taler om kompetencemål, så beder Eva Lindhardt om, at man forstår kompetencer bredt. "Når formålsparagraffen er til diskussion, så skal de studerende have stor idéhistorisk viden for at forstå værdierne, der ligger bag og for at kunne være med i debatten", siger hun. Ane Kristine Brandt er inde på det samme, når hun argumenterer for, at kommende lærere skal formidle samfundets værdier.

"I uddannelsen skal de arbejde med samfundets værdigrundlag og kunne kaste et kritisk blik på deres egen norm og selvfølgelighed, mener Ane Kristine Brandt. Hun peger desuden på, at folkeskolen i sin formålsparagraf forpligter sig på at bakke demokratiet op.

"Så skal de kommende lærere jo også vide, hvordan de bidrager til at gøre eleverne til medborgere i vores samfund", pointerer hun.

Lektorer frygter for fremtidens lærer(ud)dannelse