"Det relationelle skal fungere"

Allan Mortensen, lærer på Høng Skole i Høng - Foto: Foto: Ricky John Molloy

"Jeg er bestemt ikke glad for de nuværende elevplaner, hvor vi krydser af og sætter nogle faste sætninger ind om eleverne. De er helt upersonlige. Jeg tror, eleverne har glemt dem et øjeblik efter. Men tidligere havde vi nogle gode elevplaner. De tog godt nok lang tid at lave for hver elev - op mod en halv time - men de var optakt til skole-hjem-samtalen, hvor elev og forældre kunne stille spørgsmål, og vi kunne tale ud fra dem. Dialogen er så vigtig. Der var langt mere kvalitet i elevplanerne for mange år siden.

Min kone - som også er lærer - og jeg har fundet noget om elevsamtaler, som vi bruger nu. Det er vigtigt at tale med eleverne om deres faglige, personlige og sociale udvikling. Hvad der fungerer godt og mindre godt. Jeg er klasselærer for en fantastisk 4. klasse nu. De er så gode sammen, og det skal vi jo arbejde for, at de bliver ved med at være. Tidligere havde jeg en 6. klasse, der ikke fungerede godt sammen, og vi skal arbejde for, at det relationelle fungerer, at vi kan bibeholde det gode og forbedre det, der er dårligt".

"Elevplaner er ikke brugbare i indskolingen"

"Elevplaner er ikke brugbare i indskolingen"

Christina Laurberg Petersen, lærer på Søndervangskolen i Glostrup - Foto: Peter Helles Eriksen

"Jeg er lærer i dansk og engelsk i indskolingen, og elevplanerne var slet ikke brugbare her, så vi har i stedet brugt tid på elevsamtaler, hvor pædagogen taler med den enkelte elev og skriver et elevark, som vi bruger ved skole-hjem-samtalerne. I elevplanerne skulle vi placere børnene fra 1 til 5 på nogle punkter i nogle faste skabeloner. Forældrene fik for eksempel ikke en uddybning på et 2-tal, og det dur jo slet ikke. Men mine kolleger på mellemtrin og udskoling udfylder elevplaner.

Jeg mener, at en elevplan eller meddelelsesbog skal være til glæde for eleven. Der skal stå noget, som lærer og forældre kan tale sammen om. Hvad kan man for eksempel gøre bedre? Og det skal ikke kun handle om det faglige. Hos os taler pædagogen med det enkelte barn i 10-20 minutter og skriver et ark. Eleven placerer sig selv i grøn, gul eller rød, når det gælder om, hvorvidt de har styr på deres penalhus, om de kan pakke deres skoletaske, om de kan alle vokalerne. Det handler også om, hvorvidt eleven har kammerater i klassen. Både noget fagligt, noget socialt og noget personligt".

"Vi bruger nogle samtalekort"

Morten Korsbakke Sørensen, lærer på Dybkærskolen i Silkeborg - Foto: Tor Birk Trads

"Tidligere skrev vi elevplaner lige før skole-hjem-samtalerne. Alle lærere skrev tre til fem linjer, men det blev en sludder for en sladder og nærmest copy paste. Vi spurgte, om de blev læst, og én mor ud af 25 elevers forældre havde læst den. Hverken forældre eller lærere kunne bruge dem til noget, så vi suspenderede dem sidste år og har læringssamtaler med eleverne i stedet. Alle lærere har en ugentlig klokketime til elevsamtaler, og alle elever skal som minimum have fire årlige samtaler, hvor vi skriver læringsmål ned. Det fungerer rigtig godt.

Vi har udviklet nogle samtalekort og giver eleven tre kort på forhånd, så eleven kan forberede sig. Man skal lige øve sig på disse formelle læringssamtaler. Eleverne skal have ejerskab, og det skal være meningsfuldt for alle. De fagligt dygtige elever føler sig ikke længere overset. Jeg er mere usikker på, hvad en meddelelsesbog skal kunne, men den kunne være en digital udgave af en gammeldags meddelelsesbog, hvor man har en tråd kørende med udgangspunkt i læringssamtalerne".