Vedtaget: Coronaaflysning af valgfagsprøve kommer ikke eleven til skade

Hvis en skole må aflyse en valgfagsprøve for 8. klasse her i vinter, eller hvis en eller flere elever må blive hjemme på grund af smitteværnsreglerne, får skolerne på ny mulighed for at sætte standpunktskarakteren på eksamensbeviset i stedet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et flertal i den politiske følgegruppe for covid-19 har netop aftalt, at elever, der forhindres i at aflægge prøve som følge af covid-19, ikke må blive bremset i deres uddannelsesforløb.

Skoler kan aflyse en elevs prøve og ophøje standpunktskarakteren til prøvekarakter i følgende tilfælde: 

  • Hvis skolen eller institutionen på grund af foranstaltninger mod covid-19 ikke kan afholde prøven på det planlagte tidspunkt.
  • For en enkelt lev på grund af elevens sygdom. Det gælder uanset om eleven er syg med covid-19 eller anden sygdom og er altså uafhængig af årsagen til sygdommen.
  • Hvis eleven  på grund af covid-19-relaterede forhold ikke bør møde frem til prøven. 

Det er dog kun, hvis skolelederen vurderer, at det ikke er muligt at udsætte prøven til et senere tidspunkt i vinterterminen, at prøven kan aflyses. 

Corona: Skoler kan igen fravige dele af pensum ved de mundtlige prøver til sommer

Læs mere

Læs mere på uvm.dk