Tidligere var det nærmest tabu blandt lærere, men sådan er det ikke længere.

Nu anlægger et stigende antal folkeskolelærere civilt søgsmål for at få erstatning fra elever, der har udsat dem for vold i skolen. Det sker typisk, hvis eleverne er omfattet af en husstandsforsikring derhjemme. For blot 10 år tilbage var der ikke mange af den slags sager, men nu er der "en stor stigning", oplyser arbejdsskadekonsulent i Danmarks Lærerforening Alan Frank Hansen. "Tidligere var det meget vanskeligt at overbevise medlemmerne om at føre den slags sager. Det var lidt tabubelagt. Udgangspunktet var, at man ikke anlagde søgsmål mod elever. Men i takt med at vold og trusler fylder stadigt mere i folkeskolen, så er vores medlemmer blevet mere opmærksomme på, at vold aldrig skal blive et arbejdsvilkår, og at det er helt urimeligt, at man som lærer selv skal bære det økonomiske tab, hvis man udsættes for vold", siger Alan Frank Hansen.

Sådan burde det ikke være Han tilføjer, at der i de fleste tilfælde er en husstandsforsikring, der betaler. Og hvis der ikke er noget at komme efter her, afprøves sagen typisk i Erstatningsnævnet. Men han understreger også, at det slet ikke burde være sådan, at lærere var tvunget til at føre civile søgsmål mod eleverne for at få erstatning. "Det siger sig selv, at det ikke er et godt system, når lærere skal lægge sag an mod elever. Det er en virkelig dårlig ordning for alle", siger Alan Frank Hansen. Han oplyser, at fagbevægelsen tidligere har forsøgt at overbevise Folketinget om, at der bør laves lovgivning på området, men det er strandet indtil videre. "Et forslag kunne simpelthen være at forsikre eleverne i skolen. Hvis du som lærer kommer til skade på dit arbejde i dag, er du godt nok dækket efter arbejdsskadeforsikringsloven - men for at opnå erstatning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og andre poster er du nødt til at rette direkte søgsmål mod eleverne", siger Alan Frank Hansen.

Skolelederformand: Vi er retsløse, når børn er voldelige i skolen 

Stigningen i antallet af læreres civile søgsmål mod elever fremgår af Danmarks Lærerforenings nye arbejdsskadestatistik, der i det hele taget også afspejler de voksende problemer med vold og trusler i folkeskolen. Sidste år hjalp DLF medlemmer til at få økonomisk erstatning for 73 millioner kroner efter arbejdsskader. Tallet er det højeste nogensinde, og det er tredje år i træk, at det stiger. Det hænger i høj grad sammen med en stigning i antallet af sager med vold og trusler mod lærere. Bag rekordbeløbet på de 73 millioner kroner ligger især en markant stigning i læreres tab af erhvervsevne i de psykiske erhvervssygdomssager - især som følge af vold.

På førtidspension eller fleksjob

Alene her har DLF hjulpet til med at skaffe erstatninger for over 36 millioner kroner sidste år. En gennemsnitlig erstatning for en anerkendt psykisk erhvervssygdom ligger på cirka 3,5 millioner kroner. "Vold og trusler fylder mest i psykiske erhvervssygdomssager. Her er erstatningerne vokset voldsomt. Dels fordi vi får flere sager anerkendt, men også fordi de berørte medlemmer helt eller delvist mister deres erhvervsevne", oplyser Alan Frank Hansen - og tilføjer: "De kommer typisk på førtidspension eller fleksjob, når de har været igennem de her skader. Der er tale om lærere, der har været udsat for vold og trusler gennem en årrække, og til sidst går den bare ikke længere". I løbet af de seneste tre år har DLF sikret knap 200 millioner kroner i erstatninger til medlemmer, og formanden for DLF's arbejdsmiljø- og organisationsudvalg, Thomas Andreasen, peger på, at de 73 millioner kroner i 2020 er "et højt og flot tal, der understreger en af værdierne ved at være medlem af en fagforening".

Vold og trusler er blevet dagligdag i folkeskolen 

"Bag tallene gemmer der sig desværre også nogle alvorlige historier, og derfor er det så vigtigt, at vores medlemmer får hjælp og får erstatning, så de kan komme videre efter en alvorlig ulykke", siger Thomas Andreasen - og tilføjer: "Det er ikke et mål i sig selv at sikre større og større erstatninger, men det er meget tilfredsstillende, at vi hjælper medlemmerne med at få den erstatning, de har krav på. Og det kommer vi til at forfølge i fremtiden". Og DLF's egne erfaringer viser, at det er der i høj grad behov for. "Vi lever i en tid, hvor det desværre langt fra er givet, at myndigheder og forsikringsselskaber giver den erstatning, man har krav på. Man møder modstand, og der står ikke noget system klart til at hjælpe én", siger arbejdsskadekonsulent Alan Frank Hansen - som opfordrer medlemmer til at anmelde det, hvis de har været udsat for en arbejdsskade.

Politikere vil bremse vold mod lærere