Der er sket en instrumentalisering af undervisningen, som stammer fra målstyringen i Fælles Mål, der blev indført med folkeskolereformen, samtidig med at lærerne har fået mindre tid til at forberede undervisningen og derfor griber til færdiglavede, digitale undervisningskoncepter.

Sådan lød det fra Lotte Rod fra Radikale, da hun i dag åbnede det samråd om læringsplatforme i folkeskolen, som hun havde kaldt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i.

"Når vi på den anden side af sommerferien skal diskutere frihed i folkeskolen, er det vigtigt, at det ikke bare er frihed til den enkelte skole til at bruge pengene, som de vil, men også en frihed, der giver mangfoldighed i undervisningen", lød det fra den radikale ordfører.

Venstre: Landets folkeskoler skal have samme frihed som friskoler

Samrådet var indkaldt på baggrund af en undersøgelse fra ministeriet, der viser, at fire ud af ti lærere ikke mener, at tiden brugt på læringsplatformene står mål med udbyttet.

Fire ud af ti lærere i undersøgelse: Læringsplatforme er ikke tiden værd

Og Pernille Rosenkrantz-Theil understregede i sit svar, at platformene har stået meget højt på dagsordenen, da hun var på rundtur til Danmarks Lærerforenings lokalkredse umiddelbart inden den første coronanedlukning.

"Det afspejler sig ikke helt i den offentlige eller politiske debat, så det er mægtig vigtigt, at vi får kigget ordentligt på det", lød det fra ministeren.

Ministeren: Frihed uden tilgængelighed er pseudofrihed

Hun understregede, at hun ser med bekymring på en udvikling, hvor flere og flere skoler afskaffer egne bogsamlinger.

"Så er det, man på daglig basis oplever en begrænsning i sin frihed. Både frihed i form af, hvad man har adgang til, men også hvor let tilgængelige tingene er. Begge de led er vigtige", sagde hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil stillede et scenarie op, hvor en lærer har valget mellem at bevæge sig langt efter bøger, der ikke længere er på skolens eget bibliotek, over for at vælge noget, der er let tilgængeligt på læringsplatformen.

"Så er der forskel på, hvad man formelt og reelt har adgang til", slog hun fast og understregede, at forskningen særligt peger på, at svage læsere har fordel af at læse analogt.

"Noget tyder på, vi ikke har ramt skiven rigtigt i forhold til lærernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen med de materialer, de finder mest relevante. Det er meget principielt i forhold til, hvordan vi altid har drevet folkeskolen", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Forlag: Kommune misbruger ny indkøbsmodel, der skal sikre lærerne mere metodefrihed

Den ministerielle kortlægning af lærernes digitale hverdag konkluderer, at mens 40 procent ikke mener, at tiden brugt på læringsplatformene står mål med udbyttet, så mener 52 procent at den gør.

"Så bør de 40 procent have let adgang til at undervise på en anden måde, så det kun er dem, der mener, at tingene står mål med hinanden, der bruger læringsplatformene. Det skal være målet. Vi har en lang tradition for, at lærerne udvælger undervisningsmateriale i hverdagen", sagde ministeren.

Læringsplatforme er obligatoriske af have - ikke at bruge

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede, ligesom hendes forgænger Merete Riisager gjorde det, at det ikke fra statens side stilles krav om, at skolerne skal anvende læringsplatformene - kun at de skal have dem.

Ministeriet: Kommuner bestemmer selv brugen af læringsplatforme

"Vi stiller krav om, at skolerne udarbejder digitalt understøttede elevplaner. Men ikke den konkrete form af den digitale understøttelse", sagde hun og tilføjede:

"Men det sker i praksis via funktionaliteten i læringsplatformene, selv om det ikke er påkrævet, at der genereres lange, uoverskuelige, autogenererede elevplaner i læringsplatformene. Det har aldrig været den politiske ambition".

Ministeren tilføjede, at elevplaner vil være et tema, når der skal kigges på et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.

Når det kommer til at løse udfordringerne, er der dog ikke noget oplagt quick-fix, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun pegede på, at konklusionen om læringsplatformene stammer fra en større kortlægning af lærernes digitale hverdag, som tegner et nuanceret billede.

Den viser blandt andet, at 58 procent af lærerne overordnet mener, at digitale redskaber hjælper dem i hverdagen.

Men også, at 53 procent af kommunerne og 81 procent af skolerne stiller krav om, at specifikke arbejdsopgaver løses i læringsplatformen - særligt års-, elev- og ugeplaner samt planlægning af konkrete undervisningsforløb.

"Så vi skal være nysgerrige på, hvad baggrunden for tallene er, og hvorfor stort set alle skoleledere og lærere vurderer, at man skal bruge læringsplatformene. Vi skal gå nysgerrigt til, hvad de kan bruges til, hvad de ikke kan bruges til, og hvor frihedsgraderne ligger i forhold til digitale undervisningsmidler", lød det fra ministeren.

Hun pegede på, at vejen frem er dialog, både mellem de politiske partier og med parterne omkring folkeskolen i projektet Sammen om skolen, der har første møde i dag, torsdag.

Lærerne tror på, at partnerskabet bliver starten på fremtidens skole 

Radikale: Læringsplatformene og målstyring hænger sammen

Lotte Rod erklærede sig enig i, at læringsplatformene er et oplagt emne at tage op i Sammen om skolen. Hun understregede, at det ifølge hende er en del af billedet, at man fra politisk side har skubbet på for en målstyringsdagsorden.

"Så læringsplatforme og forlag har jo leveret på det, vi har bestilt i 2013/14, og nu vil vi så have det modsatte. Så skal der ændres i Fælles Mål og tænkningen i dem? Eller i reguleringen omkring læringsplatformene? Eller begge dele?", lød hendes opfølgende spørgsmål.

Læringsmålstyring lever videre digitalt

Ministeren understregede, at man skal kigge på de såkaldt forenklede Fælles Mål, som hun mente blev lavet med de bedste intentioner, men "visdommen i det er jeg ikke sikker på står lysende klart".

Pernille Rosenkrantz-Theil pegede desuden på, at der har været en negativ synergieffekt mellem en omfangsrig målstyring og "en meget stor ivrighed" efter at digitalisere undervisningen.

"Men uafhængigt af det med det digitale er der grund til at debattere Fælles Mål. Jeg vil ikke konkludere på det endnu. Men jeg er åben for en drøftelse med parterne på området af, hvordan gør vi det bedre, og om det var et stort nok skridt at gøre de bindende videns- og færdighedsmål vejledende", sagde hun.

Endelig ville Lotte Rod vide, om man kan forestille sig, at man kan skrive en "ikke-paragraf" ind i folkeskoleloven, ligesom man har gjort på dagtilbudsområdet, hvor man har besluttet, at man hverken fra stat eller kommune må pålægge institutionerne koncepter, der ligger ud over læreplanerne.

"Vi kan jo se i undersøgelsen, at 91 procent af skolelederne selv bestemmer, hvilke bøger de vil købe, men kun 13 procent bestemmer hvilke digitale platforme de vil have. Der er sket en forskydning af, hvem der vælger det. Og dermed også hvordan man opfatter det", sagde hun.

Kommuner køber tvungne kommune-pakker med læremidler

Ministeren erklærede sig enig i, at man fra politisk hold skal gøre noget ved "lag-på-lag-styringen" på skoleområdet gennem en dialog mellem lærere, skoleledere, KL og staten, men indtil den dialog er taget, vil Pernille Rosenkrantz-Theil ikke konkludere noget, sagde hun.

I forhold til forskydningen fra analog til digital undervisning understregede hun, at den er reel og problematisk og vendte tilbage til pointen om, at lærerne har lettere og lettere ved at bruge digitale undervisnignsmidler og sværere og sværere ved at bruge de analoge.

"Skal man bruge aviser fra 1890'erne i undervisningen, skal man fysisk bevæge sig væk fra skolen og kigge på mikrofilm. Skal man bruge aviser fra 1990'erne, kan man gå på Infomedia hjemme på skolen. Jeg tror, det bliver en politisk sovepude, at det stadig er frivilligt, om man vil undervise med aviser fra 1890'erne eller 1990'erne", sagde hun.

"Den frihed er en pseudofrihed. Tilgængelighed er meget afgørende i denne debat. Lærerne vil have adgang til selv at vælge mellem mange forskellige lærebøger og lærebogssystemer. Det kræver bare, at de skal ind på de der mikrofilm - i overført betydning - og at det reelt er en mulighed, selv om man har mange timer at forberede".