40 procent af lærerne i undersøgelsen mener ikke, at de læringsplatforme, de har til rådighed, øger kvaliteten i undervisningen set i lyset af den tid, det kræver at bruge dem i undervsiningen.

De konkluderes i en ny undersøgelse foretaget af Styrelsen for IT og Læring, efter det i 2019 blev vedtaget af Folketinget, at regeringen skulle afdække den digitale del af skolen.

It-vejlederne: Læringsplatforme bruges vidt forskelligt

Formand for undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov er ikke overrasket over svarene. 

"Det med læringsplatformene er ikke en overraskelse for os. Vi har ikke brug for koncepter. Vi har brug for, at lærerne meningsfuldt kan holde styr på de materialer, de har. For nogle lærere er det nogle gange platforme, hvor det giver mening, hvis det ikke giver mening, så er det rent tidsspilde- så står udbyttet ikke mål med arbejdet", siger Regitze Flannov.

Undersøgelsen konkluderer, at der både er op- og nedture i lærernes digitale hverdag.

Blandt andet viser undersøgelsen, at 68 procent af lærerne mener, at de digitale ressourcer letter deres arbejde. Særligt lærerne i udskolingen er positivt stemt over de digitale ressourcer og bruger dem oftere end lærerne i indskolingen og på mellemtrinnet.

MinUddannelse-konsulent: Debatten om læringsplatforme mangler perspektiv

Men undersøgelsen viser også, at en stor del af lærerne er kritiske over for dele af arbejdet med lærings- og kommunikationsplatformene.

Ikke tiden værd

Blandt andet mener 40 procent, at udvalget af både digitale og analoge læremidler er for lille.

"Vi er meget optaget af, at der er kvalitetsundervisningsmidler til rådighed blandt lærerne. Vi ved, hvor vigtigt, det er, at der er stor medindflydelse på, hvilke undervisningsmidler, der er til rådighed. Fagudvalgene på skolerne trænger gevaldigt til at blive prioriteret. Det gælder om at have det som lærerne efterspørger både digitalt og analogt. Det betyder meget for kvaliteten i undervisningen, man kan levere. Det kræver at de demokratiske processer på skolen bliver styrket", siger Regitze Flannov.

Hele 61 procent oplever, at de skal tjekke eller opdatere information på for mange forskellige platforme.

Ministeriet: Kommuner bestemmer selv brugen af læringsplatforme

Undersøgelsen afdækker desuden, at læringsplatformene særligt bruges i forbindelse med forberedelse og planlægning af undervisningen - hvilket der også ifølge undersøgelsen typisk stilles krav om.

Undersøgelsen viser dog også, at en del lærere er blevet mere fortrolige med digitale redskaber i forbindelse med nødundervisning. Omvendt har 48 procent af lærerne opdaget pædagogiske begrænsninger ved brug af de digitale ressourcer under nødundervisningen.

Også kommunikationsplatforme for skud

Fire ud af ti lærere mener desuden, at Aula har gjort kommunikationen med forældre sværere. Hele 39 procent af lærerne oplever nemlig, at forældrekommunikationen halter på de digitale kommunikationsplatforme.

Flere lærere i undersøgelsen svarer således, at arbejdsopgaverne er blevet sværere med Aula. Samme oplevelse hører Regitze Flannov fra lærere over hele landet. 

"Det er helt uacceptabelt, at der ikke er fundet gode løsninger på det endnu. Det er den samme og meget markante tilbagemelding fra faglige foreninger og medlmmer over hele landet, vi hører. Aula har mange børnesygdomme, som ikke er løst. Man skal ind alt for mange steder. Det er alt for ufleksibelt til brug i en almindelig lærerhverdag. Vi er i dialog med Aula i forhold til de her problemstillinger, men det er ikke løst endnu", siger hun. 

Størstedelen af lærerne svarer i undersøgelsen, at Aula hverken har gjort opgaverne sværere eller lettere. 

Skolelederne: Kun syv procent er glade for Aula

Undersøgelsens resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget mellem den 3. november og 7. december 2020 blandt 520 lærere i 1.-9. klasse. Og selvom lærernes oplevelse af en digital hverdag har været omdrejningspunkt for undersøgelsen, er også skoleledere og skolechefer inddraget i undersøgelsen.