"Tankerne bag var gode: Åben skole. Mere bevægelse. Flere glade og dygtige børn. Men udførelsen var elendig. Politik oppefra. Trukket ned over hovedet på dem, der skulle gøre tankerne til virkelighed sammen med børnene. Så kan det næsten kun gå galt", lyder det fra Sofie Carsten Nielsen.
Radikal leder om skolereformen: "Jeg laver fejl. Med store konsekvenser"
De Radikales politiske leder Sofie Carsten Nielsen påtog sig en del af skylden for folkeskolereformens forlis, da hun i dag holdt tale på Folkemødet. I talen var hun klar til at låne sit job ud til én, som har bedre skoleidéer end Christiansborg-politikernes.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vil du låne mit job som politisk leder?".
Sådan lød det fra De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen på årets Folkemøde på Bornholm, som finder sted fra i dag, i coronabeskåret udgave.
"Jeg tror på, at der findes en person derude med en ny ide til, hvordan vi former fremtidens skole, som vi ikke selv er kommet på inde på Christiansborg. Og jeg tror inderligt på, at vi har brug for nye tanker, nye ideer og nye mennesker i dansk politik. For vi kan, som Einstein sagde, ikke løse vores problemer med den samme tankegang, der skabte dem", sagde hun.
I talen fokuserede hun på skolen, og de mangler, der er:
"Hvert 6. barn i Danmark forlader skolen uden at kunne læse, skrive og regne".
Men, konstaterede hun, det er ikke nyt:
"Selvom folkeskolen er lavet om flere gange under skiftende regeringer - er Danmark stadigt et land, hvor børn går ud af skolen uden at kunne læse, skrive og regne".
Politisk erkendelse: Styring af skolen slog fejl - der er brug for justeringer
Politikere laver fejl
Hun sad selv i Folketinget, da folkeskolereformen blev vedtaget.
"Det er ikke fordi, vi ikke har prøvet at løse problemet. Men vi politikere er ikke altid de klogeste. Vi laver fejl. Jeg laver fejl. Med store konsekvenser", sagde hun om folkeskolereformen.
"Tankerne bag var gode: Åben skole. Mere bevægelse. Flere glade og dygtige børn. Men udførelsen var elendig. Politik oppefra. Trukket ned over hovedet på dem, der skulle gøre tankerne til virkelighed sammen med børnene. Så kan det næsten kun gå galt".
Redningskransen til skolen mener Sofie Carsten Nielsen er mere frihed.
"Skolen er i dag viklet ind i 215 mål. Alligevel er der ikke flere, der kan læse, skrive og regne. Det er meningsløst. Og skolen har mere end nogensinde brug for at blive sat fri".
Minister og skolefolk går sammen: Der er ikke brug for en ny skolereform