De overordnede intentioner med reformen bakker alle op om, men erfaringen har vist, at resultaterne slet ikke er fulgt med.

Sådan lyder det fra formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg, der ligesom skolens andre parter bliver en del af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) nye partnerskab 'Sammen om Skolen'.

"Virkeligheden viser, at man slet ikke er kommet i mål med de ellers gode intentioner om fagligt løft og øget social mobilitet. Det skal vi som samfund tage ved lære af og i stedet komme back to basics, som jeg kalder det. Vi skal sætte os sammen om en model, der handler om at sætte eleven i centrum", siger han.

KL vil arbejde for mere lokal beslutningskraft i nyt partnerskab 

En dialog, der kan føre os mange veje

Rasmus Edelberg mener, at partnerskabet især skal bruges til at finde fælles retning for skolens formål. Den snak skal så danne udgangspunkt for en fælles samtale om, hvordan skolen bliver bedre til at løfte alle elever.

"Det er der jo ikke noget kontroversielt eller overraskende i, men det er alligevel nyt i forhold til, hvor vi kommer fra. Og så vil vi ligesom tage dialogen derfra, og den kan føre os mange veje", siger han.

Hvad ønsker I konkret, at partnerskabet skal forholde sig til?

"For os handler det først og fremmest om, at vi har respekt for, hvad der sker, dér hvor eleverne er. Det indebærer, at vi skal kigge på elevernes, lærernes og pædagogernes vilkår. Vi skal også have en bedre kultur omkring klassen og skolen, hvor skolens værdier gennemsyres af lokalsamfundet, skole-hjem-samarbejdet, skolebestyrelsens rolle og elevrådet".

Skolelederne: "Vi er ikke interesserede i en frihedsdagsorden" 

Skolerne skal have mere frihed

Ifølge Skole og Forældre vil det kræve, at skolerne får mere frihed.

"Skolerne skal i højere grad selv reelt kunne tage ejerskab over deres udvikling og drift", siger Rasmus Edelberg.

Hvad er din analyse af, hvorfor reformen ikke har styrket fagligheden og elevernes trivsel?

"En af de ting, man kan lære af reformen, er, at kvantitet ikke er det samme som kvalitet. Vi har set, at flere timer ikke af sig selv giver et bedre resultat, for det handler selvfølgelig også om, hvad der sker i timerne. Her spiller elevernes motivation og lærernes forberedelse naturligt en stor rolle".

"Det er også centralt at kigge på undervisningsmidlerne. Vi kan på godt og ondt se, at der er sket noget med teknologien. Under nedlukningen har det holdt skolen i gang, og måske kan det også blive en del af fremtidens løsning på at differentiere undervisningen. Men vi skal også have talt om teknologiens skyggesider, hvor vi kan se, at eleverne er blevet dårligere til at læse i dybden".

Minister efter reform-konklusion: Problemerne er i elefantstørrelsen - nu skal de løses i bidder 

Tilfredse med skoledagens længde

Pernille Rosenkrantz-Theil har udtalt, at hun forventer, at flere af parterne i det nye partnerskab vil bringe skoledagens længde på bordet. Men ifølge Rasmus Edelberg er det ikke en agenda, der står højt hos forældrene.

"Vi undersøgte, hvordan forældrene står i forhold til skoledagens længde, og her sagde de fleste kl. 13.30, 14 og 15 for hhv. indskoling, mellem- og udskolingstrin. Så efter man senest justerede længden på skoledagen, har den derfor fået en længde der er mere passende ift. vores ønsker".

"Men vi kunne på nogle af skolerne stadig overveje en form for øvre loft, dog skal det også kunne gå op i praksis f.eks. med bustiderne for landsbyskolerne. Isoleret set giver en kortere skoledag et beskåret budget til lærer- og pædagogtimer, hvilket vi ikke er interesseret i. Så vil vi hellere beholde resurserne i skole og SFO og i stedet have fleksibilitet til at investere i kvalitet og to voksne i de timer efter behov. For det vigtigste er, at eleverne trives i skolens fællesskaber og har fagligt indhold i hverdagen".

Rosenkrantz-Theil: Forløbet om nationale test skal være prototype på ændringer af reformen