De gode viljer til at sætte folkeskolen fri af de mange krav, der blev indført med folkeskolereformen i 2014, stod i kø, da ministeriets nyligt udkomne redegørelse for reformen var til debat som 57. og sidste punkt i folketingssalen torsdag eftermiddag.

Redegørelsen slår fast, at reformen ikke har leveret på ét eneste af de punkter, der blev sat op som succeskriterier. I løbet af den tre en halv timer lange debat var der bred enighed om, at forbedringsmulighederne er legio, men også at der ikke er behov for en ny reform.

Her er den endelige redegørelse for folkeskolereformen

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understregede, at hun har stor tiltro til initiativet 'Sammen om Skolen', som hun sammen med syv foreninger for interessenter lancerede i en kronik i Berlingske fredag, hvor intentionen er at få perspektiver fra både praktikere, forskere og politikere på de ting, der skal ændres i folkeskolen.

"I efteråret skal vi fortsætte debatten om frihed i folkeskolen og om inklusion. Andre kan have andre opfattelser af, hvilke temaer der skal drøftes - både i forligskredsen, blandt interessenterne og forskerne", sagde hun og tilføjede:

"Jeg tror meget lidt på, at man laver en aftale om alt. Jeg tror på, at hvis der er et problem, så skal man løse det. Også hvis det har rod i en reform, man selv har ansvaret for".

Mislykket målstyring

Pernille Rosenkrantz-Theil listede i sin tale op, hvor mange bindende og vejledende mål, der er for undervisningen i folkeskolen.

"Prøv at tænke på, hvor lang tid det tager bare at læse det. Der er ikke noget at sige til, at lærerne synes, de bruger deres tid forkert. Der er ikke ét barn i den danske folkeskole, der er blevet bedre til at læse eller regne af, at de mål er blevet udfærdiget", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjede:

"New Public Management har nået sin endestation. Det er et kæmpe problem, at man har pladret folkeskolen til i så meget styring, som man har. Så ja tak til frihed for lærerne".

Pernille Rosenkrantz-Theil henviste til frihedsforsøget, hvor to kommuner har fået lov til se bort fra folkeskolereformen, inden for det, ministeren kaldte "hegnspæle".

V ønsker flere folkeskoler med samme frihed som friskoler: Her har friheden ført til 550 ideer

"Der skal også være et ansvar. Man kan ikke bare afvise børn i folkeskolen for eksempel. Det skal være gratis at gå i folkeskolen. Det er en rettighed at have et elevråd. Man skal kunne gå til en eksamen, der er en national standard", listede hun op.

"Men mængden af hegnspæle fylder en sides penge eller to. Sat over for den samlede folkeskolelovgivning er det meget lidt. Vi skal i gang med at diskutere, hvad det så er for nogle ting, der er de afgørende".

Men hun understregede også, at kravene til skolerne er resultatet af politiske kompromisser, hvor hvert parti har noget med til bordet.

"Reglerne er lavet med de bedste intentioner, men det er mængden, der er problemet. Det kan være, det er på tide at rydde op, efter vi har haft en forligskreds i så mange år", sagde hun.

SF's skoleordfører Jacob Mark påpegede, at det største problem i hans optik er, at der er indført minimumstimetal for en række fag, "som skaber høje gennemsnitlige undervisningstimetal og kort tid til forberedelse". Er ministeren også villig til at kigge på skoledagens længde, ville han gerne vide.

Folkeskolereform: Nu vil SF forhandle om kortere skoledage

Pernille Rosenkrantz-Theil svarede, at der ifølge hende ikke er noget i følgeforskningen, der entydigt peger på de lange skoledage som et problem.

"Konklusionerne omkring effekten af lektier er meget klare, og der har jeg taget fejl. Hvad skoledagens længde angår, er der ikke videnskabeligt belæg. Redegørelsen konkluderer, at børnene selv mener, de går for lang tid i skole. Det mente vi også, da jeg gik i skole. Man kan have holdninger til det, men belægget for, at de lange skoledage skulle være et problem fagligt eller trivselsmæssigt findes ikke i følgeforskningen", sagde hun.

Frihed under ansvar

Jacob Mark slog flere gange i løbet af den tre en halv time lange debat til lyd for at gøre op med de høje minimumstimetal i dansk, matematik og historie, der blev indført med reformen, og i stedet give skolerne mulighed for at lave for eksempel tolærerordninger eller turboforløb.

Til det svarede Venstres Ellen Trane Nørby, at minimumstimetal er med til at sikre, at folkeskolen ikke kan bruges som spareøvelse for kommunerne. Fra Socialdemokraternes Jens Joel lød svaret:

"Binding på timetallet handler om at sikre, at man ikke kan hente penge i skolen. Vi skal diskutere, hvordan man laver kloge håndjern, så man lokalt kan indrette skolen efter elevernes behov".

Der var også blandt ordførerne enighed om, at der i de fremadrettede drøftelser skal være større fokus på indholdet i skolen - særligt fagene - og  på dannelse.

"Vi havde lovet hinanden i 2013, at skolen skulle have ro, men der har ikke været andet end uro siden da. Trinvis justering i stedet for en ny reform er en god indstilling oven på de vilde år, men der er stadig alt for meget opmærksomhed på form i stedet for indhold", lød det fra Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.

"Det begynder og slutter med læreren. Hans faglige dygtighed er omdrejningspunktet for indlæring. Resten er form og bør være underordnet dette", lød det videre for ordføreren, der lovede konkrete udspil efter sommerferien.

Politisk erkendelse: Styring af skolen slog fejl - der er brug for justeringer

Liberal Alliances ordfører Henrik Dahl understregede, at fagenes formål, historie og videnskabelige metode er grundlaget for dannelsen.

Radikales Marianne Jelved læste i sin ordførertale hele folkeskolens formålsparagraf op og opfordrede til, at man fra politisk side "siger til alle i folkeskolen, at den skal være styrende for undervisningen".

Jacob Mark slog ligeledes til lyd for "formålsstyring" frem for den ideologiske "markedsgørelse" af uddannelsessektoren, han mener har eksisteret siden den første Pisa-undersøgelse, og som sammen med økonomisk tænkning har været "en giftig cocktail".

"Det er på tide at sadle om. Skolen har ikke brug for ro. Der kommer ikke ro i folkeskolen, før vi tager ansvar for at sikre den frihed og de resurser, den har brug for", sagde han.

Kritik af forsinket redegørelse

Flere af ordførerne kvitterede undervejs for, at redegørelsen har åbnet samarbejdsklimaet i forligskredsen. Fra Venstre og Konservative lød der dog kritik af, at redegørelsen har været undervejs i halvandet år.

"Vi havde forventet, at ministeren ville have samlet op på mere, end hvad vi vidste i forvejen. Følgeforskning, Timms og andre undersøgelser har kredset om de samme konklusioner i længere tid. Problemerne var kendte i forvejen, og sektoren har råbt op om dem i årevis", lød det fra Venstres Ellen Trane Nørby.

"Den sande skandale er, at der i forligskredsen i mange år ikke har været ønske om at justere. De dårlige reformelementer har været syltet, og alle har købt ind på devisen om, at det tager fem til femten år at implementere en stor reform. Det hører man ikke på nogle andre områder end folkeskolen", sagde Konservatives Mai Mercado.

Redegørelsen om skolereformen er forsinket endnu engang

Der var dog bred opbakning til fra det nye folketingsår at begynde at lave justeringer af reformen i stedet for at lave en ny. Kun Nye Borgerliges Mette Thiesen gav udtryk for, at reformen helt bør skrottes.

"Jeg er skolelærer af uddannelse og havde den tvivlsomme fornøjelse at stå ude i praksis med en uunderbygget reform. Politikerne troede, de vidste mere end fagpersoner, og redegørelsens konklusioner er et udtryk for, at politkere skal holde fingrene væk", sagde hun.

"Reformen bød på længere skoledage og mere detailregulering af lærernes tid og faglige prioriteringer. De positive resultater af at proppe et skema til randen med ekstra timer er udeblevet. Skolerne skal sættes fri til at gøre det, de er bedst til. Det kræver mindre politisk styring og mere fokus på kernefagligheden".

Enhedslistens Jakob Sølvhøj udtrykte sin skepsis ved, at en justering bid for bid kan blive "mekanisk", da organiseringen af skolen gør, at der er afledte konsekvenser af at ændre på enkelte elementer.

Han understregede dog, at han er positiv over for 'Sammen om Skolen'-initiativet, men opfordrede dog til at åbne den politiske debat om folkeskolen op, så den ikke kun kommer til at foregå i forligskredsen.