Ingen af reformens resultatmål er indfriet ved afslutningen af det program, der har fulgt reformen. Sådan konkluderer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i den endelige redegørelse af folkeskolereformen.

Dagens redegørelse har været længe ventet, fordi Pernille Rosenkrantz-Theil gang på gang har udskudt offentliggørelsen.

"Der er fortsat udfordringer i folkeskolen. Desværre. Jeg tror, at vejen frem er, at vi politikere sætter os sammen med parterne i folkeskolen - og ser, hvilke knapper vi skal skrue på - og gør det med respekt for alt det gode, der sker i skolen. Folkeskolen har ikke brug for en ny, stor reform", udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelese. 

Det er sjette og sidste gang, at en siddende undervisningsminister offentliggør en statusrapport, der tager udgangspunkt i reformens resultatmål, der er bundet op på de nationale test og trivselsmålingerne.

Indholdet er redegørelsen kan næppe overraske. De bygger nemlig på allerede offentliggjorte testresultater fra test sidste forår, der på mange måder var en usædvanlig testperiode.

For testene blev udført kort efter skolernes første genåbning, og det var samtidig første og eneste gang, at testene kun blev gennemført af et repræsentativt udsnit af landets folkeskoleklasser.

Overblik: Her er, hvad vi allerede ved om folkeskolereformen 

Nogle resultater er gået tilbage

Men trods en usædvanlig testperiode var resultaterne mere eller mindre de samme som de foregående år: ingen af reformens resultatmål er indfriet - nu seks år efter reformen.

Pernille Rosenkrantz-Theil slår fast, at resultaterne i læsning og matematik for de fleste klassetrin har været "stabile eller haft svag tilbagegang" siden reformen. Ministeren peger på, at især andelen af elever med gode resultater i læsning er faldet.

Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet 

Målene med reformen var, at mindst 80 procent af eleverne skulle være gode til at læse og regne i de nationale test, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skulle stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skulle reduceres år for år.

Ingen af delene er opfyldt. For flere af resultaternes vedkommende kommer man længere og længere væk fra målet.

Samlet udgør delmålene fordelt på klassetrin 26. Af dem er 25 endnu ikke indfriet, fremgår det af redegørelsen. Kun i læsning på 2. klassetrin er der et enkelt indfriet mål.

Her er der en stigning på én procentpoint i andelen af elever, der scorer allerdygtigst i læsning, og det er nok til, at målet vurderes her at være indfriet.  

I matematik i 3. klasse kan der dog spores en lille fremgang i andelen af elever med gode resultater, men det er ikke nok til at nå målet på 80 procent.

DLF: Det skal være slut med reformer udtænkt fra Christiansborg 

Kommer samme dag som nyt initiativ

Det var også et af politikernes mål med reformen, at folkeskolen skulle blive bedre til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater.

Men her må ministeren også konstatere, at elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau fortsat har stor betydning for eleverne resultater i de nationale test.

Offentliggørelsen af den endelige redegørelse kommer samme dag, som ministeren sammen med organisationerne omkring skolen sammen lancerer initiativet 'Sammen om skolen'.

Initiativet blev lanceret her til morgen i en kronik i Berlingske, hvor de skriver, at der ikke er brug for nye, store reformer af skolen.

Minister og skolefolk går sammen: Der er ikke brug for en ny skolereform