Hvordan ser din drømmeskole ud?

Det spørgsmål har ledelsen på Skovvejens Skole i Holbæk Kommune stillet - og alle der har lyst, har haft muligheden for at byde ind.

Det sker som led i skolens deltagelse i det kommende frihedsforsøg, hvor alle folkeskoler i Holbæk og Esbjerg de næste tre skoleår får lov til at lave skole efter samme regler som landets fri- og privatskoler. Et forsøg, som Venstre mener, at flere kommuner burde få lov til at være med i.

Som Folkeskolen har kunnet berette, har folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk brugt foråret til at overveje, hvordan man kan lave bedre skole, når man har friheden til at gøre det.

Venstre: Landets folkeskoler skal have samme frihed som friskoler

På Skovvejens Skole fandt man hurtigt ud af, at der var brug for at tage utraditionelle metoder i brug for at komme med helt nye ideer til en bedre skole.

"Vi er alle vant til at lave skole inden for en meget stram lovning, så vi fandt hurtigt ud af, at vi havde lidt svært ved at se os ud af den almindelige måde at lave skole på. Derfor har vi valgt en noget anderledes metode", fortællerpædagogisk leder Jakob Sjørslev på Skovvejens Skoles på Nr. Jernløse Skole.

Kæmpe onlineindsamling af ideer

Valget faldt på en kæmpe onlineindsamling af ideer til, hvordan man kan lave bedre skole, og til det har skolen benyttet programmet Citizenlab, hvor alle der har haft lyst, har kunnet melde ind med ideer og ønsker.

"Alle har kunnet oprette sig som bruger, hvis man har ønsket at bidrage. Vi har fået 550 ideer, og nogle af ideerne er der endda videreudviklet på med kommentarer. Ideerne kommer fra elever, ansatte, forældre og også folk, der ikke har en tilknytning til skolen", siger Jakob Sjørslev.

Frihedsforsøg: Sådan vil lærerne lave skole

Udover en online ideindsamling har både ledere, lærere og elever arbejdet målrettet på at skabe de bedste forudsætninger for at komme på ideer.

"Vi har fået hjælp af Dorthe Junge, der er skoleleder på Den Grønne Friskole i København. Hun har hjulpet os til at tænke utraditionelt. Det har vi så givet videre til lærerne, og de har så givet det videre til eleverne. Det har været en fantastisk proces, og alle har været topmotiverede", siger Jakob Sjørslev.

Blevet til 16 overkategorier

I håbet om at engagere forældrene har skolen desuden lavet to onlinemøder med skolens forældre og også reklameret for ideindsamlingen på Aula og skolens Facebook-side, og skolen har desuden også lavet en video (se videoen nederst i artiklen).

Efter ideindsamlingen har ledelsen arbejdet på at kategorisere de mange ideer samt givet ideerne farver i forhold til, hvor lette de er at realisere.

"Det er blevet til 16 kategorier, som vi har givet farver ud fra samme farvekategorisering som skiløjper: grøn, blå, røde og sorte. Hvis noget er grønt eller blåt, er det rimelig nemt at gå til, hvis det er rødt, kræver det måske en omrokering af resurser eller noget støtte fra forvaltningen. De sorte kræver, at man laver om på lovgivningen".

Esbjerg-ledere: Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi lægger friheden ud til lærerne 

Bliver afgjort ved en stor afstemning

Lærere og pædagoger har nu mulighed for at melde sig på at arbejde videre med at udfolde de eksisterende kategorier.  

"Det er lagt det ud til dem, der gerne vil arbejde videre med ideerne. Beskeden fra os er: 'kig ned i det, vælg noget ud og prøv at udvikle det'. Det kan for eksempel være noget omkring sammenhængen mellem skole og sfo, inklusion, undervisning og trivsel der er også rigtigt meget, om vi kan lave en anderledes udskoling, hvor der tænkes i årgange og holddeling i stedet for klasser".

Frihed i Esbjerg: Sådan kan man måle, om vi er en succes 

Det hele bliver afsluttet med, at alle der har bidraget med ideer kan være med til at prioritere, hvilke ideer skolen skal gå videre. Det sker via en afstemning.

"Efter at medarbejderne har udfoldet ideerne, bliver de lagt ud til afstemning, blandt alle der har bidraget med ideer. Så kan det være, at vi ender på 4-5 ideer, vi går med til en start. Og derudover vil der være nogle af de grønne ideer, vi derudover også tager til os mere lokalt på skolen. Det kan for eksempel være, at vi prøver at lave et læsebånd med faglig læsning kombineret med noget musik og morgensang. Det kunne eksempelvis prøves på 1. og 2. årgang i 3. måneder og så ser vi, hvordan det går, og om det lever op til intentionerne om at skabe bedre læring og trivsel".

Esbjerg-lærerformanden er glad - men advarer mod alt for meget nyt