Regeringen vil bruge 295 millioner kroner på at rette op på børn og unges trivsel og faglighed efter mere end et år med corona. Hvordan pengene skal fordeles, skal Folketingets partier i morgen forsøge at nå til enighed om.

Men allerede før partierne har sat sig sammen, lyder det fra både rød og blå blok, at puljen slet ikke rækker til formålet.

"Vi har sagt helt fra starten, at regeringen må lægge sig fast på, om det handler om faglighed eller trivsel. Ikke fordi det er to helt separate ting, men for under 300 millioner kan man ikke få alt. Regeringen skal lade være med at foregive overfor sektoren, at nu kommer man med en hjælpende hånd og løser alle problemer, når den kun lægger op til at sende småkagepenge ud", siger Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby.

Hjælpepakke: Skoler får penge til at afkorte skoledagen resten af året 

V: Svarer til en uge med coronatest

Hun er sikker på, at hele puljen ikke ender med at blive tildelt folkeskolen. Og selv hvis partierne skulle blive enige om at sende alle pengene til landets folkeskoler, vil beløbet stadig være alt for lidt, siger hun.

"Undervisningsministeren har meget travlt med i medierne at sige, at nu vil vi virkelig gøre noget for at løfte det faglige efterslæb. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at selvom beløbet lyder stort, så er det meget lille. Det svarer til, hvad regeringen brænder af på en uge på at lave coronatest. Så det er langt fra nok til at løse problemerne i hele grundskole- og uddannelsessektoren", siger hun.

Ellen Trane Nørby var sammen med de øvrige partier med til i februar at lave en aftale, der sendte 390 millioner kroner til landets grundskoler og ungdomsuddannelser til et fagligt løft frem mod sommerferien. Ifølge Venstre-ordføreren er alle pengene dog endnu ikke brugt, og derfor håber hun, at skolerne kan få lov til at vente med at bruge resten efter sommerferien.

Sådan vil ministeren sikre en god skolestart trods corona 

R: Lav to hjælpepakker

Hos Radikale Venstre er meldingen den samme. Regeringens støtteparti foreslår, at man laver to hjælpepakker.

"Vi mener, at der både er brug for en sommerferieplan og en langsigtet plan, der gerne må strække sig over de næste to år", siger de Radikales børne- og undervisningsordfører Lotte Rod.

Partiet foreslår at sætte 700 millioner kroner af til landets folkeskoler og fritidsinstitutioner.

"Der er brug for en plan for, hvordan vi kommer på forkant med efteråret. Jeg tror, at vi i øjeblikket ser nogle børn og unge, der gør alt, hvad de kan for at tage sig sammen, men som kan få det rigtigt svært, når der er gået nogle måneder. De har mest af alt brug for nogle lærere og pædagoger, der har tid til dem".

Lotte Rod understreger, at hun mener, at de ekstra penge til skolerne skal gives uden bindinger.

"Det kan være, at man bruger dem til ekstra lærere, så der bliver mere tid til den enkelte elever. Men man kan også bruge nogle af pengene til oplevelser i form af fx lejrture", siger hun.

Corona: Ingen nye svar på, hvorfor mange skoler ikke har fået penge 

DLF: Fremtidens generationer er på spil

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen mener, at en stor del af puljen skal gå til folkeskolen, og han understreger samtidig, at selv hvis hele puljen ender med at gå til skolerne, vil det langt fra være nok.

"Det er fremtidens generationer, der er på spil her. Det kræver massiv hjælp til skolerne, og 300 millioner er meget lidt i sammenligning med de mange milliarder, der helt berettiget er brugt på hjælpepakker for at holde hånden under samfundet.", siger formanden for Danmarks Lærerforening.

Ifølge lærerformanden bør ekstra midler til skolerne bruges i starten af næste skoleår på flere lærerhænder til at løfte opgaven.

"Efter mere end et år med corona står vi med elever, der har brug for en særlig hjælp, og vi står samtidig med en lærerstab, der efterhånden er ved at være godt slidte, fordi de gang på gang har skulle omstille sig. Så pengene bør gå til, at vi får langt flere hænder, så skolerne har ekstra resurser til fx klasselæreropgaven, tolærertimer, holddeling og co-teaching i klasser med særlige udfordringer".

Minister: Om få uger er vi klar med bud på, hvordan skoledagen ser ud til august 

Lad os sløjfe understøttende undervisning

Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvilken skoledag eleverne kan forvente at vende tilbage til efter sommerferien. Her understreger Gordon Ørskov Madsen, at han ikke mener, at det vil være muligt at løfte opgaven, hvis skolerne igen skal til at følge de almindelige regler.

"Jeg er bekymret for, at man tror, at nu er vi ovre problemerne, og nu kan vi etablere normal skoledag igen. Det kan vi ikke. Vi har brug for en særlig indsats - også efter sommerferien. Og vi har brug for at kunne bruge resurserne fleksibelt. Vi kunne starte med at sløjfe den understøttende undervisning og så sige, at den ekstra resurse kan skolerne bruge, som de vurderer det vil være bedst i forhold til skolens elever og deres behov", siger han.

V og R klar til at fortsætte friheden

Både Venstre og de Radikale er klar til at give skolerne frihed over den understøttende undervisning. Ellen Trane Nørby understreger, at det er partiets generelle holdning til den understøttende undervisning.

"Vi er helt enige i, at der er brug for, at skolerne har en frihed, når de vender tilbage, og står det til os skal skolerne altid skal have frihed til at konvertere den understøttende undervisning. Vi synes så også, at det er afgørende, at eleverne får et skoleskema med deres fag. For vi har set, at der er mange klasser, som har oplevet, at nogle af deres fag er røget helt ud under nødundervsiningen. Det ønsker vi ikke", siger hun.

Lotte Rod fortæller, at hun har foreslået Pernille Rosenkrantz-Theil, at skolerne skal have lov til at fortsætte med at følge nødundervisningsbekendtgørelsen frem til jul.

"Det mener jeg, fordi jeg generelt synes, at lærerne skal have frihed til at gøre, hvad de synes giver mest mening i forhold til deres elever, men også fordi vi er blevet lovet forhandlinger med ministeren om permanent at give skolerne frihed. Så det giver god mening at fortsætte friheden, indtil vi har en aftale", siger hun.

Folkesundhedsforsker: Corona-opgaver tærer på lærernes resurser 

Begge ordførere er meget spændte inden morgendagens forhandlinger og siger, at det bestemt ikke er givet, hvor forhandlingerne lander.

"Vi er rigtigt langt fra regeringen. Jeg oplever, at regeringen tænker, at nu er skolerne jo åbne, så løser det sig selv", siger Lotte Rod.