Sproglærerne skal på fagfaglig efteruddannelse. Det vil skabe en motiverende sprogundervisning, der i højere grad giver eleverne glæde ved sprogene.

Sådan lyder hovedanbefalingen fra formand for Sproglærerforeningen Rita Mogensen.

Ligesom næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolelærere er Rita Mogensen ikke i tvivl om, at sprogundervisning har brug for at få tilført flere midler. Og de midler skal først og fremmest bruges på et fagfagligt løft af sproglærerne, mener hun.

"Lærerne er den vigtigste faktor for, om eleverne bliver motiverede for sprogene, og at de vælger det videre i uddannelsessystemet. Derfor skal vi have opkvalificeret sproglærerne", siger hun.

Minister: Der er ikke behov for en ny sprogstrategi 

Nogle sproglærere følger forkert sprogsyn

Ifølge Rita Mogensen har fagfaglig efteruddannelse til sproglærerne været kraftigt nedprioriteret til fordel for blandt andet fælles pædagogiske kurser for alle skolens lærere. Det har ført til, at der går erfarne tysklærere rundt på landets folkeskoler, som ikke underviser efter det sprogsyn, der ellers har været dominerende i Danmark i mange år.

"Undervisningen skal bygge på det kommunikative sprogsyn, hvor det vigtigste er, at eleverne bliver kastet ud i at kommunikere. Tidligere havde man et sprogsyn med meget fokus på grammatik og korrekthed", forklarer hun.

Tysklærerforening: Minister-ros er langt fra nok 

Udover en anden didaktisk tilgang til sprogundervisningen, kræver det kommunikative sprogsyn, at lærerne føler sig helt trygge ved at tale tysk eller fransk. Her kan fagfaglig efteruddannelse også være gavnligt, fortæller sproglærerformanden.

"Det er enormt vigtigt, at eleverne hører en masse tysk eller fransk i timerne, fordi modsat engelsk er det jo ikke noget, de hører meget til uden for skolen. Jeg har selv oplevet, hvor meget tysk man lærer på et to-ugers kursus i Tyskland, hvor det hele foregår på tysk. Det er så givende", fortæller hun.

Sproglærerforeningen tilbyder hvert år en studietur til Tyskland, fortæller hun. Og ellers er det muligt at søge om Erasmusstøtte.

"De dækker alle omkostninger undtagen vikardækningen, så det er en rigtig god mulighed", siger hun.

Har brug for penge til lejrture

Rita Mogensen mener også, at det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at opleve situationer, hvor de er nødt til at bruge sproget for at gå kunne begå sig. Derfor mener hun, at det er helt afgørende, at skolerne får tilført midler, så de kan arrangere lejrture eller én-dagsture til fx Tyskland.

"Her kan man som lærer fx arrangere en form for skattejagt, der kræver, at eleverne går ind på en cafe og spørger om vej eller om råd til noget", siger hun.

Rita Mogensen glæder sig til gengæld over, at hun umiddelbart er begyndt at støde ind i især flere tyske film og serier på dansk tv.

"Det er blevet mere normalt i fjernsynet og streamingtjenesterne, og jeg synes også, at det fx er blevet mere in at tage til Berlin".

Docent inden sprog-samråd: Lad sprogfagene understøtte og berige hinanden 

Fjern ikke engelstimerne

I arbejdet henimod en styrkelse af sprogfagene og for at gøre plads til både tysk og fransk på skoleskemaet har næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolelærere, Carl Kinze, foreslået, at en del af engelskfaget kunne flytte ind i andre fag i udskolingen.

Det er en god ide, lyder det fra Rita Mogensen, hvis ikke det samtidig fører til færre engelsktimer.

"For så mange engelsktimer har de heller ikke, og selvom vi generelt har rigtigt mange elever, der er dygtige til engelsk, så er der også en stor gruppe elever, der har meget svært ved sproget. Men vi har set eksempler på skoler, der har stor succes med, at man laver en sproglinje, hvor timerne i fx historie og matematik foregår på engelsk", siger hun.

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet 

Rita Mogensen ser også meget bekymret på udviklingen på gymnasierne, hvor færre og færre vælger tysk eller fransk.

"Det er et stort problem, at der efter gymnasiereformen er virkelig få der vælger sprogene. En måde at ændre det på er ved, at flere videregående uddannelser får det som krav, at de studerende har et andet fremmedsprog udover engelsk".