Lige nu sidder Lucas og Basel hjemme og spiser morgenmad. Men selv om de om to timer får udleveret oplægget til deres allerførste eksamen - skriftlig dansk - så er der næppe risiko for, at de, ligesom mange af deres forgængere, vil springe skyr og müsli over af nervøsitet. De ved nemlig allerede, at de har helt okay karakterer at falde tilbage på, hvis klappen skulle gå ned.

Der har mildest talt været både usikkerhed og uenighed om, hvorvidt årets prøver overhovedet skulle gennemføres. For tre måneder siden slog politikerne fast, at eleverne skulle op i samtlige prøver i dansk, for godt en måned siden kom nødbekendtgørelse og derefter vejledning. Og sidste lørdag meldte politikerne så en sidste ændring ud. Hvis standpunktskarakteren er højere end prøvekarakteren, kommer standpunktskarakteren til at gælde på eksamenspapiret. Og eleverne skal have standpunktskarakteren at vide inden prøven.

Eksamensnyt: Den højeste karakter gælder

"Selvfølgelig er jeg lidt nervøs, men slet ikke så meget, som jeg ville have været, hvis jeg ikke havde vidst, at jeg har den anden karakter i ryggen", fortæller Basel, da folkeskolen.dk taler med ham før prøven. Og hans klassekammerat Lucas er helt rolig.

"Jeg var ret nervøs til terminsprøven, fordi vi ikke havde været fysisk i skole i så lang tid, at det var helt underligt at være der. Men nu har jeg det fint nok med det. Og presset er klart mindre nu, hvor jeg kender min årskarakter", siger han.

Måske skriver nogle bare "Hej" og går

9.e på Nymarkskolen i Svendborg diskuterede allerede ændringen i deres Hangout i løbet af sidste weekend, fordi en havde set og citeret udmeldingen. Men det krævede alligevel en forklaring for at forstå, hvad det betød for dem, fortæller deres dansklærer Natalie Avitan Hansen.

"Jeg kan virkelig godt forstå, hvis de er lettede. Jeg forsøgte selvfølgelig også at tale det op. De har haft en meget særlig skolegang, og det prøver man at tage hensyn til ved at give dem mulighed for at komme ind og få prøveerfaring, men uden at de bliver holdt for meget op på det. Uanset om man vil det eller ej, så har vi jo en testkultur, og det hjælper ikke at sige, at karaktererne ikke betyder noget, for det gør det for dem. Så vi talte en del om, om, hvad der kunne motivere til fortsat at forbedre sig, selv når man allerede har et godt resultat", siger hun.

Danskcensor: Selvfølgelig husker vi, at det har været et særligt år 

Hun er meget spændt på, hvordan eleverne vil reagere i prøvesituationen. Det vil ikke overraske hende, hvis der er et par stykker, der bare vælger at skrive "Hej" og så gå. Både elever, der allerede ligger i top og elever, der er fint tilfreds med at bestå.

"De har haft et hårdt år, og nu har de endelig mulighed for at se deres kammerater igen. Der er så meget andet, der fylder i deres liv lige nu".

Man kan jo altid prøve at få 10

Den taktik har hverken Lucas eller Basel dog lagt. Og de synes begge, det er en god ide, at de har fået karakteren at vide inden.

"Hvis jeg nu havde fået 4, så vidste jeg, at jeg skulle stramme lidt mere op på de ting, og selv om jeg havde fået 7, så har jeg ikke tænke mig bare at gå op lægge mig til at sove, for man kan jo altid prøve at få 10. Omvendt ved man, at man ikke er helt ude, hvis man går op og laver et 4-tal", siger Basel.

Lucas tænker også på standpunktskarakteren som en, han kan bruge til at finde ud af, om han skal øve sig mere.

"Med en god karakter vil jeg stadig gå all in, men måske kan jeg være mere afslappet i kroppen. Mere rolig og tilpas, fordi der ikke er det der kæmpepres".

De har skiftet dansklærer 1. januar, og de har som alle andre været hjemme indtil efter påske og derefter kun været fysisk i skole hver anden uge. De mener bestemt ikke, at de lærer lige så meget, når de ikke er fysisk til stede i skolen, men de føler sig alligevel ret sikre på, at de har lært det, de skulle.

Træt af at skulle være omstillingsparat

Det nylige lærerskift betyder altså, at Natalie Avitan Hansen kun har haft 9.e fire måneder, og fysisk har hun først mødt dem for nogle uger siden. Hun har lært eleverne at kende gennem skærmen. Samtidig er hun ved at læse til danskvejleder, så der har været nok at se til dette forår. Men det der har fyldt mest for hende og hendes kolleger har været, at de har skullet omstille sig konstant.

"Vi skal konstant være omstillingsparate. Og vi er trætte. Vi har ventet rigtigt længe på svar og udmeldinger og bekendtgørelsen. Da den endelig kom, blev jeg en smule skuffet, fordi den ikke reelt tager højde for, hvor særligt det her år har været. Vi får at vide både lokalt og fra ministeriet, at vi skal prioritere trivsel, og den linje mener jeg ikke, nødbekendtgørelsen er i tråd med".

Vejledning til danskprøverne kom i sidste øjeblik - og er uklar

Da først meldingen kom om, at de skulle til prøve, har hun og kollegerne virkelig sat alt ind på at forberede eleverne til prøven. Og nu er de så i en situation, hvor det faktisk ikke er helt så nødvendigt.

"Jeg ser mig selv som en fagligt stolt lærer, der er læner sig op af de nyeste tilgange til danskfaget, hvor jeg lige nu har fokus på det undersøgende og anvendelsesorienterede. Men når vi kører cardcore prøveforberedende, så føler jeg mig ikke tro over for det læringssyn, jeg har. Vi prøver jo at kompensere for de coronaår, eleverne har været igennem, og ubevidst får vi nok presset dem mere, end vi har ønsket, fordi vi kan se, at de mangler noget. Det synes jeg er skræmmende".".

Hun håber virkelig, at politikerne kan se noget, som hun ikke kan se, for ellers har hun svært ved at forstå, hvorfor man kører den militærtank i stilling som en seriøs prøve er, for derefter at gøre resultatet mindre vigtigt.

"Hvis jeg havde vidst det her tidligere, så ville jeg ikke have brugt så meget tid på fx prøveforberedende værksteder. Jeg ville have brugt mere tid på sjove, skæve emner, som ville være sværere at passe ind i opgiverne. Og måske også mere fokus på de timeløse fag. Jeg ville simpelthen have brugt mere tid på reel, god undervisning".