Birgitte Therkildsen opfordrer lærere og censorer til at tale sammen så tidligt som muligt, så man afstemmer forventningerne. Særligt i år.

Danskcensor: Selvfølgelig husker vi, at det har været et særligt år

Der er ikke slækket på kravene til afgangsprøverne i dansk. Den nye bekendtgørelse åbner dog for en vis fleksibilitet i opgivelserne. Lærerne skal ikke at være urolige for censorerne, mener en censor. "Vi vil jo alle, at det skal fungere for eleverne", siger hun.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kom ikke som nogen stor overraskelse for Birgitte Therkildsen, at der ikke blev slækket på kravene til den mundtlige danskprøve i år. Hun er tidligere dansklærer gennem 25 år og gennem de seneste 23 år har hun været beskikket censor. Og det undrer hende heller ikke, at det ikke står meget specifikt, hvad og hvor meget lærerne kan bede censorerne se bort fra i opgivelserne.

"Jeg tænker egentlig, at det er sådan, det må være. Men jeg kan også godt forstå, at der er lærere, der hellere ville have haft mere firkantede udmeldinger. På den anden side vil vi også gerne have frihed som lærere, og det synes jeg faktisk, der står, at man kan. Som udgangspunkt har man haft mulighed for at læse og gøre de samme ting. På den måde er det rigtigst, at opgivelserne må være de samme", siger hun til folkeskolen.dk/dansk efter, at nødbekendtgørelsen kom op til påske og siden vejledningen i onsdags.

Vejledning til danskprøverne kom i sidste øjeblik - og er uklar 

Birgitte Therkildsen har deltaget i både det mundtlige og skriftlige censorkursus, og der var udmeldingen fra ministeriets konsulenter, at man mener, at det skriftlige har man sagtens kunne arbejde med virtuelt, og i forhold til de mundtlige krav, så må man tage lokale og individuelle hensyn, som skolelederen så skal godkende.

"Jeg læser det sådan, at grundlaget er det samme, men man kan tage lokale hensyn, fx i forhold til fordybelsesområderne, hvor man fx kan tage ét mindre eller slå to sammen eller sige, at det her område har vi kun arbejdet med i nødundervisning, så det ønsker jeg, at vi ser bort fra".

Tal sammen så tidligt som muligt

Et meget vigtigt råd fra Birgitte Therkildsen er, at censorer og lærere taler sammen så tidligt som overhovedet muligt. Hun har selv allerede taget kontakt til de to lærere, som hun skal være censor hos, og de to steder har valgt at gribe opgivelserne forskelligt an. 

"Det er så vigtigt at vi taler sammen tidligt. Jeg ved godt, at det bare står i vejledningen som en opfordring, men det er altid en god ide og det er ekstra vigtigt i år. Vi har allerede talt og jeghar kommenteret og givet ekstra forslag. Når det starter på den måde, kan det næsten ikke gå galt. Og jeg har det altid sådan at den tid, jeg bruger inden, kommer så godt igen".

Ministeriet: 9.-klasser skal op til alle prøverne i dansk

Hun understreger også, at censorerne bestemt er opmærksomme på den særlige situation i år, og det er hun sikker på, at de også vil tage i betragtning til prøven.

"Langt de fleste af os er jo selv dansklærere, så selvfølgelig vil vi fare med lempe og hjælpe med at finde elevernes styrkesider. Det er vigtigt, at eleverne får en god erfaring og bliver hjulpet godt igennem. Sådan var opfordringen også til censorkurserne, at selv om retningslinjerne er firkantede, så vil der nok være flere i år, som man vil forsøge at hjælpe igennem fx i perspektiveringerne".

Læs mere

Birgitte Therkildsens blog