En øjenåbner. Sådan beskriver Gitte Alstrup, der underviser i historie i udskolingen på Alminde-Viuf Fællesskole, et efteruddannelsesforløb.

Hun er en af 40 lærere i Kolding Kommune, der har deltaget i et treårigt efteruddannelsesprojekt om at få skolerne til at arbejde tættere sammen med Kolding Stadsarkiv. Gitte Alstrup er ikke i tvivl om, at projektet har gavnet. Hun inddrager nu ikke alene arkivet, men hele lokalhistorien i sin undervisning.

"Jeg har ikke tidligere været så god til at bruge den i min undervisning, og det har heller ikke interesseret mig synderligt. Det har åbnet mine øjne for mulighederne for at bruge lokalhistorien til at vække elevernes interesse for historiefaget", siger hun.

Projektet har navnet "Arkivet i den åbne skole - et nyt autentisk eksternt læringsmiljø". Først har de deltagende lærere på tre workshops fået indblik i, hvordan og til hvad man kan bruge lokalarkivet i sin undervisning. Her har de både deltaget i udviklingen af det forløb, som eleverne efterfølgende skulle igennem, og fået metoder med hjem til undervisningen. Herefter har lærerne selv omsat deres viden til et undervisningsforløb hjemme på skolen. Ansatte fra Kolding Stadsarkiv har deltaget i undervisningen på skolen og givet feedback, inden eleverne til sidst har været med på arkivet.

"Museerne har en lang tradition for at have en skoletjeneste, men det har arkiverne ikke på samme måde. Selv om vores samlinger på mange måder egner sig bedre til undervisning, fordi man må interagere mere direkte med dem", siger stadsarkivar ved Kolding Stadsarkiv Lene Wul.

Arkivet har arbejdet på at få et tættere samarbejde med kommunens skoler, siden folkeskolereformen satte fokus på åben skole. I 2015 begyndte arkivet at søge eksterne midler til at starte en skoletjeneste. I 2017-20 fik Kolding Stadsarkiv så støtte fra A.P. Møller Fonden som en af blot tre kulturinstitutioner. I dag er skoletjenesten på arkivet kommunalt finansieret.

"Så vi havde allerede erfaringer med, at hvis man udvikler nogle konkrete forløb sammen med lærerne, så skete der noget både med lærerne og med kulturinstitutionen, som i sidste ende kommer eleverne til gode. Det er det, vi har forsøgt at bygge videre på i projektet", siger Lene Wul.

Efteruddannelse i egen praksis

Gitte Alstrups forløb var om den kolde krig. Hun oplevede det som givende, at der forløbet igennem var et tæt samarbejde mellem arkivet og lærerne, så besøg på arkivet ikke blot havde form af en ekskursion med læreren på sidelinjen. Samtidig havde efteruddannelsen ikke form af et klassisk kursus med fokus på ny teoretisk viden. Gitte Alstrup følte, at hun fik redskaber med hjem, hun kunne bruge konkret i sin undervisning. Og netop det har været vigtigt, fortæller Lene Wul.

"Vi har tidligere oplevet, at hvis lærerne lærer noget på et kursus, de selv har ansvaret for at gå hjem på skolen og implementere, og ikke har resurserne til at gøre det i en hårdt presset hverdag, så løber det ud i sandet igen", siger hun og tilføjer:

"Det giver noget, at lærerne og vi erfarer og reflekterer sammen igennem hele processen. Det er et supplement til kompetenceudviklingen, som mange lærere bedre kan forholde sig til. Det giver også os et helt andet blik på, hvad lærerne har brug for, og hvor vi skal forbedre os for at formidle til elever i forskellige aldersgrupper".

Gitte Alstrup understreger, at hendes klasse i forvejen var interesseret i historie, men at forløbet var til gavn for både de bogligt stærke og de ikke så bogligt stærke.

"De var helt opslugte af at kunne få lov til at sidde med fingrene i arkivets kildemateriale. At kunne få lov til at søge svar i de enkelte kilder. Det gjorde stort indtryk på dem", fortæller hun.

Udfordrer lærernes historiesyn

Ifølge læreren har projektet været med til at udfordre elevernes opfattelse af, hvad et stadsarkiv er, og hvad det kan bruges til.

"De er rigtig gode til at udvikle et forløb, der fanger eleverne. Som præsenterer det med at arbejde med primærkilder i børnehøjde", siger Gitte Alstrup. "Mange har nok et billede af et arkiv som noget med koldt lys fra lysstofrør på rækker af støvede kasser. Men de er gode til at skabe en atmosfære og at vise, at kilder kan være både dokumenter og sjove artefakter. Der er på alle niveauer taget højde for, at forløbet skal ramme alle typer af elever".

I evalueringen af projektet konstaterer stadsarkivet, at "der (sam)eksisterer flere forskellige historiesyn blandt folkeskolelærere". Der findes dels opfattelsen af historiefaget som et kompetencefag, hvor eleverne arbejder undersøgende med udgangspunkt i egen livsverden, dels en opfattelse af historie som "begivenhedsorienteret og oplevelsespædagogisk".

Om den sidste opfattelse skriver arkivet, at "læreren fortæller fængende og forførende historiske fortællinger. Men med den tilgang er der en tendens til, at skellet mellem den levede og den fortalte historie bliver sløret for eleverne". Lene Wul understreger, at Kolding Stadsarkiv i højere grad bekender sig til synet på historie som et problem- og kompetenceorienteret fag, men at det vigtigste ikke har været at bestemme lærernes historiesyn.

"Projektet handler rigtig meget om at gøre det synligt for eleverne, hvor historien er, og hvordan de kan tilgå den. Det oplevelsesorienterede historiesyn kan give eleverne en oplevelse af, at det, der bliver fortalt af en autoritet, de stoler på, er historien. Det kan til tider skjule alt det grundlæggende metodiske i faget, der ligger nedenunder, og som man også skal lære", siger Lene Wul og tilføjer:

"Det er helt fair, at man som lærer har det historiesyn. Men vi vil også gerne have, at både lærerne - og vi som skoletjeneste - forholder os reflekteret til, hvilket historiesyn man har. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Men det er vigtigt, at man bliver bevidst om, hvor man står, og hvilke konsekvenser det har".

Afstanden er afgørende

Af arkivets evaluering af projektet fremgår det, at ni ud af kommunens 21 folkeskoler fortsat bruger arkivet løbende. Derudover er der tre skoler, som også anvender Kolding Stadsarkiv, men her rykker arkivet nogle forløb ud til deres lokalområde. Ni skoler har brugt arkivet udelukkende i forbindelse med lærernes kompetenceudvikling. Afstanden mellem skolen og arkivet synes at være afgørende for, hvor meget klasserne kommer på besøg.

Gitte Alstrups elever vil gerne på arkivet igen, men indtil videre har det ikke passet ind. Den vakte interesse for lokalhistorien har hun dog kunnet bruge til at tage eleverne ud til andre steder, understreger hun.

"Det har givet rigtig meget stof til eftertanke om, hvordan man kan bruge lokalhistorien, og hvordan man kan fange elevernes interesse og gøre historiefaget mere levende for dem. Jeg har blandt andet taget eleverne med på byvandring, og det har jeg aldrig tænkt på at gøre før", siger Gitte Alstrup og tilføjer:

"Eleverne får øjnene op for, hvad det er for en by, de bor i. Det giver meget til deres identitetsforståelse. I den alder synes de jo, at Kolding Storcenter er Kolding by. Men mange af dem fik øjnene op for, at Kolding er en by med en rig historie, som er vedkommende for dem".