8. marts
Thora Pedersen kæmpede som lærer og medlem af Lærerforeningens hovedstyrelsen for lige løn for lige arbejde. I 1929 blev hun skoleleder på Østermarkens Skole i Aalborg, hvor hun her er i gang med indskrivningen af nye elever.
Tre lærerinder, der revolutionerede skolen
Lørdag fejrer vi Kvindernes internationale kampdag. I den anledning fortæller Folkeskolen historierne om tre af de kvinder, der har haft størst indflydelse på dansk skole.
Den 8. marts er Kvindernes internationale kampdag. Og stærke og indflydelsesrige kvinder er det ikke svært at finde i den danske folkeskole. For en række foregangskvinder har spillet en afgørende rolle for at skabe ligeløn og uddannelse til kvinder.
Vi har samlet tre eksempler på lærerinder, som har gjort en stor forskel igennem tiden.
Natalie Zahle (1827-1913) - Gav kvinder mulighed for at uddanne sig
Vi lægger ud med Natalie Zahle, som dedikerede sit liv til at skabe bedre uddannelsesmuligheder for piger og kvinder. Hun mente, at de skulle uddannes, uanset om de blev husmødre eller fik et erhverv.
Dengang fandtes der ingen kompetencegivende uddannelser for kvinder ud over en institutbestyrerprøve, der gav adgang til at lede en privatskole.
Natalie Zahle blev i 1849 selv optaget på den progressive kvindeskole Annestine Beyers og Emil Bojsens Højere Dannelsesanstalt for Damer.
Da Natalie Zahle havde bestået institutbestyrerprøven, lejede hun en femværelses lejlighed i det indre København og åbnede et privatlærerindekursus.
Senere blev hun tilbudt at overtage en skole for børn, og det blev starten på N. Zahles Skole. Til en start havde skolen 25 elever. 10 år senere rummede den 200 elever.
Natalie Zahle var fortaler for pædagogik og god til at finde dygtige lærere. Derudover opdragede hun pigerne til at kultivere dyder, der traditionelt set blev opfattet som maskuline, så som stræbsomhed, foretagsomhed, viljestyrke og skaberevne.
I 1861 oprettede hun et lærerseminarium, da danske kvinder to år forinden havde fået mulighed for at blive fastansat i den offentlige skole.
Senere stiftede hun blandt andet et gymnasium, et statsanerkendt seminarium, indførte sundhedslære og endte med et veritabelt uddannelsesimperium. Den dag i dag ligger N. Zahles Skole i København og består af to frie grundskoler, og listen over hendes elever omfatter blandt andet de to følgende kvinder.
Mange andre har udmærket sig gennem tiden
Der er mange flere kvinder, der har gjort en stor indsats for den danske skole. Hvis du vil høre mere om disse tre kvinder eller andre markante lærere, så har Lærernes A-kasse produceret en podcastserie om nogle af de undervisere, der har været med til at forme dansk skole.
Elna Panduro (1871 - 1947) - Seksualundervisningens forkæmper
Den ene af de to kvinder er Elna Panduro. Hun kæmpede for seksualundervisningen i en tid, hvor det langt fra var en almindelig del af grundskolens pensum.
Hun dimitterede fra N. Zahles Seminarium i 1894 og tog derefter årskursus på Statens Lærerhøjskole i litteratur, historie og zoologi, samtidig med at hun arbejdede som lærerinde.
I 1913 og 1915 udgav hun de første lærebøger om seksualundervisning og forplantningslære med titlerne ‘Det seksuelle Spørgsmaal i Hjem og Skole’ og ‘Vore Drenge og Ynglinges seksuelle Opdragelse’, der rettede sig henholdsvis mod piger og drenge.
Elna Panduro mente, at det var bedre, at børnene fik ordentlig seksualundervisning, end at børnene gav hinanden “indbyrdes Undervisning”.
Hendes undervisning i emnet omfattede bl.a. de socialpolitiske aspekter af graviditet og fødsel, kønssygdomme og prostitution.
Hun opfordrede drengene til at være selvdisciplinerede og at respektere kvinders ret til “absolut Kønsfrihed inden for Ægteskabet”. Hun støttede derudover, at piger fik en uddannelse og lærte at tage vare på sig selv både fysisk og psykisk.
På baggrund af Elna Panduros arbejde oprettede Frederiksberg Skolevæsen i 1924 et dagskursus for kvindelige elever, hvor moderskab og seksuel hygiejne blev en del af undervisningen.
Thora Pedersen (1875 - 1954) - Skaffede ligeløn
Ligesom Elna Panduro havde Thora Pedersen en mission, der strakte sig ud over hendes lærergerning. Hun ville sikre, at kvindelige lærere fik den samme løn som deres mandlige kollegaer, når de udførte det samme arbejde.
I 1900 blev hun uddannet fra N. Zahles Seminarium og fik ansættelse i Aalborg. Hun var engageret i Danmarks Lærerforening (DLF), og i 1916 blev hun valgt ind i hovedstyrelsen.
Under Første verdenskrig blev lærernes løn reduceret med 10 procent, og derfor tog bl.a. DLF initiativ til iværksættelse af lønreformer. Det så Thora Pedersen som en lejlighed til at kæmpe for, at lærere fik lige løn for lige arbejde uanset køn.
Men forslaget blev afvist af købstadslærerne, der ikke mente, DLF burde beskæftige sig med ligelønspolitik.
I 1917 nedsatte Rigsdagen en lønningskommission, som skulle arbejde med principperne om tjenestemandslønninger, og Thora Pedersen blev valgt som den eneste kvindelige repræsentant.
I kommissionen insisterede Thora Pedersen på, at hun ville have ligeløn til kvinderne og et såkaldt forsørgertillæg indskrevet i forslaget til lønreformer. Tillægget var tænkt som en kompensation for den økonomiske belastning, lærerne havde som familieforsørgere.
Da kommissionens endelige forslag til lønreformen blev offentliggjort, var Thora Pedersen i høj grad lykkes med at forme den efter sine ønsker. Lønningsloven af 1919 indførte ligeløn for mænd og kvinder, og Thora Pedersen blev hyldet for sin kamp for lærerindernes lønninger.
I 1929 blev hun udnævnt til inspektør på Østermarkens Skole i Aalborg, 13 år efter at det blev muligt for kvinder at søge ledende stillinger i folkeskolen.
