"Som organisation arbejder vi ud fra et internationalt perspektiv. Ud fra at Danmark tager ansvar i verden. Vi tager ansvar for fællesskabet. Både det lille fællesskab og det store fællesskab. Vi respekterer grundlæggende frihedsrettighederne og grundlæggende menneskerettighederne. Det er en meget væsentlig del af både folkeskolens og uddannelsessystemets DNA. Det er bare ikke længere en del af den politiske DNA længere, og det skaber et dilemma. Som fagpersoner og lærere skal vi arbejde ud fra et værdisæt, som jeg synes er flot og rigtigt, og som jeg fuldt ud kan stå inde for. Men det er et andet værdisæt, end der er nu blandt et flertal af politikerne på Christiansborg", siger formand for DLF Gordon Ørskov Madsen til Poltiken.

DLF og 14 andre uddannelsesorganisationer går til angreb på regeringens flygtningekurs

Danmarks Lærerforening og 14 andre organisationer i den danske uddannelsessektor går nu til kamp for de syriske elever, som et bredt flertal i Folketinget vil sende tilbage til Damaskus. Det skriver Politiken. Organisationerne opponerer mod at udvise eleverne, før de har afsluttet deres uddannelser. Og så forholder organisationerne sig også kritisk til, at Danmark er det eneste land, der mener, det er sikkert at sende familier fra Damaskus hjem.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politiken.dk: »Det er jo vanvittigt«: En samlet dansk uddannelsessektor går til angreb på regeringens flygtningekurs

Læs mere

Organisationernes kronik i Berlingske idag