eg kan være i tvivl, om alle kommuner kan nå at have et testapparat klar til mandag, men den lavpraktiske logistik skal vi nok klare, lyder det fra Claus Hjortdal.

Forlydender: De fleste elever kan komme - lidt - tilbage i skolen fra næste uge

Regeringen og dens støttepartier er blevet enige om at åbne skolerne for afgangseleverne i de meste af landet og lade elever fra 5. til 8. klasse komme i skole en dag om ugen, erfarer Politiken. Skoleledernes formand mener, logistikken nok skal komme på plads.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ny aftale mellem regeringen og dens støttepartier vil sende folkeskoleelever i 5.-8. klasse tilbage i skolen i skole én dag om ugen med fokus på udendørs undervisning. Det erfarer flere kilder med kendskab til forhandlingerne over for Politiken. Og på Ærø, Læsø eller Samsø er ifølge avisen udsigt en model a la Bornholm, så de kommer til at ligne forholdene på Bornholm, hvor alle elever nu i godt en uge har været tilbage i skolen.

Afgangselever i vestjyske og nordjyske kommuner har siden 1. marts kunnet tage i skole hver anden uge, hvis de lader sig teste to gange om ugen. Denne ordning udvides til resten af landet på nær hovedstaden, hvor smitten fortsat er høj. På nuværende tidspunkt vides det ikke om der bliver mulighed for at hovedstadens afgangselever kan komme i skole en dag om ugen. Det er ligeledes uklart i hvilket omfang eleverne skal testes for corona.

Smitteudbrud på 121 skoler - halvdelen i hovedstaden

Skolelederformand: Logistikken løser vi

Folkeskolen.dk har spurgt formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, om skolerne er klar til en situation, hvor en del elever er fysisk tilstede, flere skal modtage onlineundervisning, og nogle skal ud at gå trivselsture med deres lærere.

"Vi har talt med skolelederne i Nord- og Vestjylland om, hvordan de har håndteret det, og de har løst det alle steder. Nogle enkelte små skoler har været nødt til at sætte elevernes timetal lidt ned for at få det til at gå op, men det har vi heldigvis frihed til at gøre", siger han. "Jeg kan være i tvivl, om alle kommuner kan nå at have et testapparat klar til mandag, men den lavpraktiske logistik skal vi nok klare".

Seks gode råd til at undervise fysisk og online samtidig: 'Nok den sværeste undervisningsform, der findes' 

Til gengæld mener han at lærerne har en stor opgave, der venter forude, nemlig at sørge for at ingen elever bliver udskammet, hvis de ikke vil testes, eller hvis de bliver smittet.

"Man er nødt til at tage snakke med eleverne om, at corona kan ramme alle. Det har ikke noget at gøre med for eksempel dårlig hygiejne. Den snak skal lærerne have med deres elever".

Det er regeringen og SF, Radikale og Enhedslisten, som står bag aftalen. Det skyldes, at aftalen er en udløber af en tidligere aftale, hvor de blå partier valgte at stå uden for, skriver Politiken.

Læs mere

politiken.dk