Folkeskolereformen fra 2013 skulle give "en længere og mere varieret" skoledag. For musikfaget betød det, at det vejledende timetal for musik blev øget med en lektion på 1. og 5. årgang, samtidig med, at det blev gjort obligatorisk at vælge et valgfag i 7. klasse. Og valgte eleven musik, skulle faget indgå i projektopgaven. Musik var et etårigt valgfag. Først i 2018 blev det til et toårigt valgfag med afgangsprøve. Med reformen blev indført understøttende undervisning, som også kunne styrke musik, hvis de ekstra timer blev brugt til eksempelvis morgensang eller koncerter. Som noget nyt betød reformen også, at folkeskolerne blev forpligtet til at samarbejde med kommunale musikskoler.

Men selv om eleverne efter reformen har fået flere musiktimer og nye muligheder, så mener 91 procent ud af 91 adspurgte musiklærere, at folkeskolereformen ikke har styrket deres fag.

Lærerne: Reformen svækkede vores fag 

Forberedelsestiden blev presset

Tallene ærgrer formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen.

"Det er dybt problematisk", siger hun og tilføjer: "Det er spændende, om det er musik som et fag eller om det er de praktisk-musiske elementer.  Én ting er sikkert, og det er, at man ikke har taget alvorligt, hvor vigtigt, det er med eksempelvis forberedelsestiden. Mange mente, at det næsten var umuligt efter en hel skoledag skulle forberede sig til musik på skolen på et lille kontor eller i musiklokalet".

Hun mener også, at en del af forklaringen må findes i, at musik på nogle skoler stadig er lavt prioriteret i forhold til andre fag.

"De fleste steder er det bare sådan, at valgfag skal ligge fra to til fire. Det viser mig, at det overhovedet ikke bliver prioriteret. Sådan er det helt sikkert også på min egen skole. Man skal kæmpe med næb og kløer for at gå eleverne om formiddagen.  Argumentet for at valgfag er om eftermiddagen er, at så kan man tage dem på tur, så bliver det mere fleksibelt. Men det er tungt i 7. klasse".

Giv plads til de praktisk-musiske fag eller skær i deres timetal 

Efteruddannelse bør opprioriteres

Karen Johansen tror, at langt de fleste musiklærere er glade for, at der er kommet flere timer musik i løbet af skolegangen.

"Det ser jo ud til, at musik har fået et løft, men hvis der ikke følger kurser og eftervidereuddannelse med, og man bare får meget mere arbejde, og man ikke føler, at man bliver anerkendt, eller faget bliver prioriteret, så kan jeg godt forstå, at musiklærerne ikke føler, at folkeskolereformen har gjort noget godt".

Oven i reformen kom så i 2018 de nye obligatoriske toårige valgfag med en afgangsprøve.  Faget har haft en hård start.

"Valgfaget kommet oveni.  Det er ikke en del af reformen, men det har været meget problematisk at eftervidere- og videreuddannelse ikke er fulgt med. Der er mange gode efteruddannelsesforløb mange steder, men der kommer ikke nogen, fordi skolerne og kommunerne ikke prioriterer det højt nok. Og det skal de i gang med", siger Karen Johansen.