København får nu vaccineret lærere på specialskoler for særligt sårbare elever

Lærere og øvrige medarbejdere på fire specialskoler i København får nu tilbudt at blive vaccineret mod covid-19. Kommunen rykker lærerne længere frem i køen for at beskytte særligt sårbare elever. I andre kommuner er der ikke udsigt til det samme, siger to skoleledere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Målgrupper forvaccination

På grund af begrænsede leverancer af vacciner til Danmark, harSundhedsstyrelsen fastlagt denne rækkefølge af, hvem der skalvaccineres:

  1. Borgere i plejebolig mv.
  2. Borgere over 65 år som får både praktisk hjælp og personligpleje.
  3. Borgere over 85 år.
  4. Udvalgt frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele afsocialsektoren.
  5. Udvalgte patienter med særligt øget risiko, for eksempelkræftsyge, svært immunsupprimerede og personer med meget sværhjerte- lunge eller leversygdom.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko.
  7. Borgere 80-84 år.
  8. Borgere 75-79 år.
  9. Borgere 65-74 år.
  10. Borgere under 65 år med tilstande, som giver øget risiko.
  11. Personale, som varetager samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrig befolkning over 16 år.

Målgruppe 4

Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektorenmed særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritiskfunktion Visiteres af ledelsen på arbejdspladsen og omfatterpersonale, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:

  • Kan i deres arbejdsfunktioner ikke undgå tæt kontakt medpersoner i risiko for smitte med eller med konstateret COVID-19eller med uvisiterede patienter.
  • Eksempler: Frontpersonale på isolationsafsnit,intensivfaciliteter, akutmodtagelser, anæstesiologiske funktioner,fødegange, i COVID-19 testcentre og på vurderingsenheder, samtbioanalytikere som tage akutte blodprøver, personale på radiologiskafdeling, som skal foretage akutte radiologisk undersøgelser,portører, paramedicinere, ambulancereddere samt personale ipraksissektor, på plejecentre og i ældreplejen med tætborgerkontakt mv.
  • Varetager en kritisk funktion, dvs. personer, som varetagerfunktioner med afgørende betydning for andre menneskers liv ellerfunktionsevne, og som ikke umiddelbart kan erstattes.
  • Eksempler: Personale på intensive afsnit, højt specialiseredefunktioner, neonatalafdelinger mv. 
Kilde: Sundhedsstyrelsens 'Retningslinje for håndtering afvaccination mod covid-19'

Her får lærerne tilbudtvaccine

  • Strandparkskolen
  • Fensmarkskolen
  • Øresundsskolen
  • Heerup Skole
  • Skolen ved Sundet - F-sporet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Københavns Kommune er begyndt at vaccinere de første specialskolelærere. Lærerne underviser elever med vidtgående funktionsnedsættelser, og børne- og ungdomsforvaltningen vurderer, at de varetager en så kritisk jobfunktion, at de tilhører målgruppe fire i den nationale vaccinationsplan. Målgruppen omfatter ifølge Sundhedsstyrelsen udvalgt frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren.

Lærere rykkes frem i vaccinekøen i Tyskland

"Nogle af børnene har multiple funktionsnedsættelser, herunder nedsat lungefunktion og respiratorbrugere. Andre er immunsvage og har derved særligt risiko for alvorlige forløb, hvis de bliver smittet med covid-19. Det har derfor været en prioritering at beskytte børn i øget risiko mod smitte ved at tilbyde vaccination til de ansatte", skriver centerchef i børne- og ungdomsforvaltningen Birgitte Flansmose i en mail til folkeskolen.dk/specialpædagogik på vegne af Københavns Kommune.

"Det vil ligeledes have konsekvenser for børnene, hvis specialiserede ansatte grundet smitte må være fraværende fra varetagelsen af en kritisk funktion", tilføjer Birgitte Flansmose.

Skoleleder glad for at få vaccineret sine medarbejdere

I praksis udarbejder kommunerne lister over ansatte i målgruppe fire og sender oplysningerne direkte til Statens Serum Institut, som via e-boks inviterer den enkelte medarbejder til at blive vaccineret.

På Fensmarkskolen er skoleleder Jesper Clausen glad for, at hans cirka 115 medarbejdere får tilbud om at blive vaccineret.

Speciallærere nervøse for at blive smittet af deres elever i den fysiske undervisning

"Vi arbejder med en udsat børnegruppe med masser af både kognitive og motoriske udfordringer. Vi har mange plejeopgaver, hvor vi er tæt på børnene, og vi vil gerne beskytte både børn og personale mod at blive smittet", siger han.

Som andre specialskoler har Fensmarkskolen holdt åbent under vinterens nedlukning af samfundet, og Jesper Clausen ser det som en anerkendelse af medarbejdernes indsats, at kommunen prioriterer, at de skal med i målgruppe fire.

 "Hvis vi kan tilbyde medarbejderne et trygt arbejdsmiljø, kan vi også tilbyde børnene en forudsigelig hverdag. Jeg har ikke ret til at vide, om medarbejderne tager imod tilbuddet om at blive vaccineret, men jeg håber, at de siger ja tak. Derfor har vi indrettet os, så de både kan blive testet og blive vaccineret i arbejdstiden", siger Jesper Clausen.

Skoleleder på Lolland undrer sig over København

Københavns Kommune har ikke hørt om andre kommuner, som får vaccineret specialskolelærere. Det ser da også ud til, at der er forskel på, hvem kommunerne prioriterer til målgruppe fire.

Speciallærere nævnes ikke i Sundhedsstyrelsens 'Retningslinje for håndtering af vaccination mod covid-19'. Men de kan komme ind under personer "som varetager en kritisk funktion, det vil sige personaer, som varetager funktioner med afgørende betydning for andre menneskers liv eller funktionsevne, og som ikke umiddelbart kan erstattes".

Alligevel undrer Jørgen Kelm Danielsen, som er skoleleder på specialskolen i Lolland Kommune, sig over, at Københavns Kommune kan tage specialskolelærere med i målgruppen.

"Da vaccinationsplanen så dagens lys, var jeg interesseret i at finde ud af, hvor medarbejderne på specialskoler ligger på skalaen. Ud fra hvad jeg kan læse mig frem til, er det tydeligt, at det er de centrale myndigheder, som udstikker retningslinjerne, og så må vi gøre vores bedste for at følge dem. Derfor undrer det mig, at Københavns Kommune kan vaccinere sine specialskolelærere", siger han.

Jeg har følt mig lidt glemt

Jørgen Kelm Danielsen ser ellers gerne, at hans medarbejdere på centerafdelingen Blæsenborg på Maribo Skole får tilbudt vaccination.

"De efterspørger vaccinationen, og jeg har spurgt forvaltningen om det kan lade sig gøre. Jeg kan forstå, at forvaltningen har bragt min forespørgsel længere op i systemet, men også at Lolland Kommune ikke selv kan træffe beslutningen. Vi er bare en spiller i et større sundhedsfagligt felt", siger Jørgen Kelm Danielsen.

Mange etiske overvejelser over at sende lærere frem i køen

Skoleleder Maj-Britt Toft Jørgensen fra Rævebakkeskolen i Nyborg har heller ikke hørt om, at hendes medarbejdere kan komme længere frem i køen til at blive vaccineret.

Specialskole tyvstarter på coronatest for at kunne holde åbent

"Vi bliver testet en gang om ugen i arbejdstiden, og det er vi glade for, men vi har ikke hørt om, at vi skal til at vaccineres. Ingen medarbejdere er blevet indkaldt via e-boks på grund af deres jobfunktion", siger hun.

Hun undrer sig også over, at medarbejderne på specialskoler i København kan blive vaccineret, når de ikke kan på Fyn.

"Nyborg ligger endda højt på listen over antal smittede, så det vil være rart at vide, om forvaltningen kan beslutte, om speciallærere skal med i vaccinationsprogrammet. Det vil vi gerne drøfte med vores krisestab i kommunen, men vi overlader det til de faglige organisationer at gå til sundhedsmyndighederne, for der er etiske overvejelser i, at hvis vores medarbejdere skal vaccineres, så tager de pladsen fra andre, som kan være mere udsatte. Derfor er det ikke os, som skal træffe beslutningen", siger Maj-Britt Toft Jørgensen.

Artiklen er opdateret.

Artiklen er rettet onsdag den 24. februar kl. 12.56, således at det er centerchef Birgitte Flansmose, som svarer på vegne af Københavns Kommune. Derudover er den rettet torsdag den 25. februar kl. 10.36, så det nu fremgår, at kommunerne sender listen over medarbejdere i målgruppe fire direkte til Statens Serum Institut.