Janne Riise Hansen, 45, underviser på specialskolen Frejaskolen og sidder i Københavns Lærerforenings bestyrelse.

DLF-valg: Bedre veje til inklusion

Flere resurser til inklusion, at give arbejdstidsaftalen A20 ben at gå på og en større involvering af medlemmerne i fagpolitiske diskussioner. Det er de tre vigtigste mærkesager for Janne Riise Hansen, en af de fire kandidater til en ledig plads i DLF's hovedstyrelse.

Offentliggjort

Vigtigste mærkesager for Janne RiiseHansen

- At finde bedre veje til inklusion, for eksempel ved hjælp afkortere skoledage og tolærerordninger.

- At give arbejdstidsaftalen A20 et godt afsæt gennem uddannelseaf tillidsrepræsentanterne og deres suppleanter og med en hotlinetil både den lokale lærerkreds og DLF centralt.

"I Københavns Lærerforening uddanner vi ogsåtillidsmandssuppleanterne, så tillidsrepræsentanten på den enkelteskole får en sparringspartner. Det er vigtigt i forhold til at fåsamarbejdet til at fungere ude på skolerne, især fordi det skalforegå uden for MED-samarbejdet, så den ide vil jeg løfte ind iDLF".

- At involvere medlemmerne i fagpolitiske diskussioner gennemkurser og såvel faglige som sociale arrangementer.

"Det er positivt, at DLF er blevet mere synlig på de socialemedier og med podcasts. Lærere har så travlt til daglig, at dedårligt har tid til at diskutere fagpolitik på lærerværelset.Derfor ser jeg gerne, at DLF inviterer til endnu flere fagpolitiskearrangementer og medlemskurser. Det kan også være for eksempelmusikfestivaler, for det er min erfaring fra KøbenhavnsLærerforening, at arrangementer af social karakter også får etfagpolitisk indhold".

Valg 1. til 10. marts

Fra den 1. marts kl. 9 til den 10. marts kl. 16 kan lærere ogbørnehaveklasseledere i Danmarks Lærerforening stemme ved etelektronisk suppleringsvalg til Lærerforeningens hovedstyrelse. Derer en ledig plads, fordi et medlem er trådt ud, og hverken 1.-eller 2.-suppleanten har kunnet træde til. Folkeskolen.dk bringerinterview med de fire kandidater, og du kan læse mere om valget ogkandidaterne i fagbladet Folkeskolen, derudkommer på torsdag.

Vær med i valgdebatten på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

45-årige Janne Riise Hansen har været lærer, siden hun blev uddannet fra Blaagaard Statsseminarium i 2004. Først underviste hun på Vibeholmskolen i Ishøj i fire år, og siden 2008 har hun været på specialskolen Frejaskolen i Valby. Her begyndte hun som faglig aktiv, da hun blev tillidsrepræsentant for lærerne i april 2013. To år senere blev hun valgt ind i bestyrelsen i Københavns Lærerforening og blev samtidig kongresdelegeret. I dag er hun formand for foreningens faglige udvalg, mens posten som tillidsrepræsentant er lagt på hylden. Ellers ville hun ikke have tid til at undervise i udskolingen på Frejaskolen, som er målrettet elever med autisme. 

"Inklusion er en vigtig sag for mig. Selv om vi prøver at finde vej i det, går det ikke særlig godt. Vi har samme antal elever i specialundervisning, som før inklusionsdagsordenen for alvor trådte i kraft i 2012, og i dagtilbuddene er antallet steget. Vi skal styrke uddannelsen af lærerne, vi skal se på skoledagens længde, og vi skal i det hele taget tilpasse skolen til eleverne og ikke omvendt. For eksempel harmonerer testkulturen ikke med inklusion. Det er meget ulykkeligt. Vi ser en stigning i trusler og vold mod lærere, vi ser uuddannede lærere, og vi ser lærere, som stopper hurtigt. Jeg tror det hænger sammen. Vi skal fortsat tale om pædagogik, men der skal nødvendigvis også resurser til, så vi kan få flere lærere i klasserne. Det er en oplagt løsning til at begynde med", siger Janne Riise Hansen.

Er der noget, du mener, Lærerforeningen kan forbedre i forhold til håndteringen af coronapandemien?

"Vi står tit på skolerne og er usikre på, om vi gør noget, vi ikke må, for det er lidt af en jungle at gennemskue retningslinjerne. DLF kan lægge mere pres på Undervisningsministeriet for at få mere konkrete udmeldinger om restriktionerne. DLF kan også blive tydeligere om, hvad der er af positive og negative erfaringer fra sidste forår i forhold til at kunne ændre skolen på sigt. For eksempel gav kortere skoledage og mindre hold eleverne mere ro. Det gav også ro, at vi blev skånet for centrale projekter, så vi fik tid til kerneopgaven. Den dagsorden skal vi ikke slippe - den skal køre hele tiden, for det nytter at blive ved med at kæmpe. Vi ved, hvad der skal til, og bliver vi slået ud af kurs, må vi finde nye ruter for at nå målet". 

Hvad stemte du, da arbejdstidsaftale A20 var til afstemning?

"For første gang siden 2013 stemte jeg ja. De andre gange har jeg stemt nej, men denne gang så jeg en helt ny aftale, som giver lærerne mulighed for at få indflydelse. Vi kan bedre lykkes med vores arbejde, når vi får indsigt og indflydelse. Nu får vi mulighed for at være med til at prioritere og til at skille noget fra, fordi der ikke er resurser til det. Det kan for eksempel være projekter, som kræver meget dokumentation. Mange politikere har ikke indsigt i, hvad der foregår på skolerne, men nu bliver det synligt, hvordan skolerne prioriterer, for ikke alene skal skolelederen præsentere lærerne for sin skoleplan og tillidsrepræsentanten have mandat fra lærerne til at forhandle om skoleplanen. Planen skal også bringes op på kreds- og kommuneniveau. Derfor kan A20 være en øjenåbner for forvaltningen og politikerne".

"Jeg ser gerne, at der bliver sat tid på alle opgaver, så A20 stopper ikke her. Jeg stiller op til valg, fordi jeg er kritisk og vil arbejde for, at vi får en aftale med flere centrale elementer skrevet ind. OK21 prioriterer de mindre medlemsgrupper og har blandt andet projekter for nyuddannede. Det skal vi også have fokus på i fremtidige arbejdstidsaftaler". 

Hvad bør DLF gøre for at sikre lærere m.fl. indflydelse på egen arbejdstid i næste skoleår?

"Det er vigtigt, at vi klæder tillidsrepræsentanterne ordentligt på til at formulere og udfolde A20 for lærerne. Det arbejde er i gang, og vi skal have en direkte hotline til både kreds og DLF, som tillidsrepræsentanterne kan bruge, når de får brug for hjælp. For det får de. Jeg ser også gerne, at der afsættes resurser til at inddrage suppleanterne, så vi får så mange aktører på skolen i spil som muligt. Derfor skal vi have mere tryk på uddannelsen af tillidsrepræsentanter og suppleanter, for mange er usikre på den nye opgave". 

Er det den rigtige måde, hovedstyrelse og formandskab vælges på, herunder i forhold til hvis et hovedstyrelsesmedlem går ud i utide - skulle det i stedet have været de ikke-valgte kandidater fra valget i 19, der fik flest stemmer, som fik pladsen?

"Valget til hovedstyrelsen skal foregå som et åbent valg. Det handler igen om involvering af medlemmerne. Valgdeltagelsen er ikke altid høj, og nogle lærere spørger deres tillidsrepræsentant, hvem de skal stemme på, men det skal ikke fratage medlemmerne retten til at stemme til hovedstyrelsesvalget".

Om der også skal være direkte valg af formand og næstformand kalder Janne Riise Hansen for et godt spørgsmål.

"Medlemmerne har mulighed for at vælge kongresdelegerede, hvilket giver et indirekte valg, men jeg kan godt forestille mig, at formand og næstformand vælges direkte af medlemmerne, hvis der er flere kandidater. Sådan er det i Københavns Lærerforening, og jeg tør godt lade det komme an på en prøve i DLF, så medlemmerne får større indflydelse. Jeg har ganske vist ikke hørt lærere brokke sig over, at de ikke kan stemme til valget af formandskab, men det er måske, fordi det altid har været sådan. Vi skal ikke være bange for at prøve noget nyt".

I den aktuelle situation, hvor ingen suppleanter ønsker at overtage den plads, som er blevet ledig, fordi et medlem har forladt hovedstyrelsen i utide, er det nødvendigt med et nyt valg, mener Janne Riise Hansen.

"Det er meget usædvanligt, at ingen af de tre suppleanter ville træde ind, men når den situation opstår, er vi nødt til at have et valg, hvor alle får mulighed for at kandidere. Hvis vi skulle finde et nyt medlem til hovedstyrelsen blandt dem, der ikke blev valgt i 2019, kunne det være, at vi skulle langt ned af listen for at finde en, som ville? De, der ikke blev valgt dengang, kan altid stille deres kandidatur til rådighed igen, og det gør både Pia Jessen og Lars Holmboe. Et nyt valg er den rigtige vej at gå", siger Janne Riise Hansen.