Hvis man for fem år siden havde googlet »praksisfaglighed«, var antallet af hits hurtigt overset. Praksis ja og faglighed ja. Men sammensætningen ser ud til at være opstået i politikernes maskinrum, da forligskredsen i 2017 pludselig bebudede, at der skal være en »praksisfaglig vurdering i uddannelsesparathedsvurderingen«.

Derfra tager det fart med tre nye love inden for de seneste tre år, der i stadig stigende grad lægger vægt på en styrket praksisfaglig dimension i folkeskolen.

»Aftalepartierne er enige om, at en øget praksisfaglighed i folkeskolen vil bidrage til, at skolen i højere grad end i dag fremmer flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse. Samtidig er praksisfaglighed og boglighed ikke hinandens konkurrenter. Praksisfaglighed drejer sig ikke kun om at kunne bruge hammer og vinkelsliber. Det handler også om at være opfindsom og kreativ og at kunne omsætte metoder og teorier til konkrete produkter«, lyder det i aftaleteksten om styrket praksisfaglighed i folkeskolen.

Det betyder, at praksisfaglighed nu er en dimension, som alle lærere og skoleledere skal forholde sig til. Men lovteksterne gav intet billede af, hvad praksisfaglighed er. Det skulle afprøves i en række udviklingsprojekter med følgeforskere fra 2018 til 2020.

Forskningen har ikke på forhånd haft et klart svar på, hvad begrebet dækker over, og spørger man lærere og skoleledere, er det heller ikke noget, de med sikkerhed kan pinpointe. Samtlige partier fra højre til venstre bakker op om det elastiske begreb. Nogle mener, at det kan øge søgningen til erhvervsuddannelserne, nogle at det kan give nogle af de vigtige 21. århundrede-kompetencer, andre at det praktiske i skolen har berettigelse i sig selv i dannelse af hele mennesker.

En chance for at skabe meningsfuld undervisning

DLF og KL i fælles projekt

I Danmarks Lærerforening (DLF) hilser formand for undervisningsudvalget Regitze Flannov i den grad praksisfagligheden velkommen, men som en dimension i al undervisning i skolen og ikke som et appendiks.

»Praksisfaglighed for mig er den gode og gedigne og motiverende undervisning. Den brede palet af muligheder, man har, når man bruger mange metoder og tager udgangspunkt i hverdagen. Hvor man bruger teori og praksis i vekselvirkning og har tid til undersøgende undervisning, ture ud af huset, eksperimenter, alt det, vi lærere gerne vil, men ofte ikke har tid eller resurser til«.

Hun mener, at den understøttende undervisning har givet en kunstig opdeling i det praktiske og motiverende over for den fagfaglige undervisning, og samtidig har de seneste års fokus på mål og resultatstyring trukket skolen i den forkerte retning.

DLF har sammen med KL kørt sit eget praksisfaglige udviklingsprojekt som en del af »Projekt Fremfærd«. Her har man i samarbejde med forskere fra professionshøjskolen Via UC set på, hvordan den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning kan favne alle fag, alle klasser og alle elever. Her defineres praksisnær undervisning som »undervisning, der forbinder fagene med elevernes interesser, erfaringer og spørgsmål til deres omverden - både den nære lokale omverden og den globale store omverden«. Projektet er udmøntet i en hjemmeside -vpt.dk/praksisnaer-undervisning-i-skolen - med et konkret inspirationskatalog til skoler.

KL er også selv dykket ned i praksisfagligheden og kom i marts sidste år med rapporten »Praksisfaglighed i folkeskolen - erfaringer fra projekt Øg elevernes valgparathed«. Her samler de viden og erfaringer fra et konkret arbejde med et praksisorienteret undervisningsforløb, som nogle skoler udarbejdede sammen med erhvervsskoler og erhvervsliv. Fokus er især på samarbejdet mellem folkeskole, erhvervsskole og erhvervsliv, men målet er også, at »eleverne bliver mere motiverede for at lære, og ikke mindst at de lærer, at praktiske færdigheder og boglig viden er to sider af samme sag og lige vigtige«.

Vi er bygget til at lære med hænderne

Finland satser stort på praksis

I udlandet er der meget stor forskel på, hvor meget praksis fylder i skolerne. Nogle lande har meget lidt tilbage på skemaet, der ligner praktiske fag, andre har væsentligt mere end i Danmark. I Finland satser man meget bevidst massivt på de praktiske fag, fordi man ser det som vejen til det 21. århundredes kompetencer. Store finske forsøg har vist de meget positive effekter i hjernen af at arbejde praksisfagligt, og det vil man drage nytte af.

Også forskerne beskæftiger sig med effekten af den praktiske dimension i folkeskolen.

I dette blad sætter Folkeskolen Forskning forskningsmæssig og praktisk spotlight på det flyvske begreb: Lektor Julie Borup Jensen har været leder af et udviklingsprojekt om praksisfaglighed i samarbejde med erhvervsskolerne under Undervisningsministeriet, ph.d. og kunsthåndværker Anne Kirketerp har netop udgivet en ny bog om »craftpsykologi«, hvor hun også ser på de trivselsmæssige effekter af at arbejde med hænderne, og Mikkel Hjorth fortæller om sit ph.d.-projekt om såkaldt designliteracy, hvor han peger på, at praksisfagligheden kan bygge bro mellem den teoretiske og den praktiske faglighed.

Designprocesser kan danne bro mellem teori og praksis 

Vi har selvfølgelig også besøgt en skole, der forsøger at implementere den praksisfaglige dimension på en række årgange, og vi har set på, hvordan forholdet mellem de praktiske og de boglige fag har været gennem tiden.