Hun husker stadig følelsen af utilstrækkelighed og fornemmelsen af at være alene med en uoverkommelig opgave, som ingen andre lige kan hjælpe med.

Det var lige før sommerferien, og for at tingene kunne gå op i en højere enhed på Sdr. Felding Skole i Herning Kommune blev 28-årige nyuddannede Nete Thomsen-Mühlbrand tildelt idræt med et hold på 40 elever fra 1. og 2. klasse sammen med en pædagog.

"Jeg havde godt nok primært specialiseret mig i udskolingen, men jeg skulle jo egentlig kunne tage dem. Men da jeg sad og skulle prøve at lave den her årsplan før sommerferien, kunne jeg bare mærke, at jeg var helt blank. Jeg vidste overhovedet ikke, hvor jeg skulle starte, eller hvad jeg skulle tage fat i. Eller hvor jeg kunne gå ind og kigge", beretter Nete Thomsen-Mühlbrand.

Selvom der findes idrætsportaler fra fx Gyldendal og Clio, kunne de ikke hjælpe hende, for her var der fra skolens side ikke købt hjem til idræt.

"Nej, sådan noget har vi ikke"

Så forsøgte hun sig hos en af de indskolingslærere, som hun vidste tidligere havde haft idræt. Om de mon havde nogle årsplaner, man kunne kigge på? Og hvad de plejede at køre efter, og hvad de plejede at bruge?

"Når det handler om så små børn, så ved jeg jo, at genkendelighed er rart for børn, så jeg tænkt, at hvis jeg kunne tage noget med, de havde kendskab til, så ville det også blive nemmere for mig", siger Nete Thomsen-Mühlbrand.

Men kollegaen kiggede bare på hende. "Nej, sådan noget har vi ikke…"

I stedet endte Nete Thomsen-Mühlbrand med at gå ind og tage udgangspunkt i Fælles Mål.

"Så startede jeg simpelthen med at printe alt fra Fælles Mål ud og tog det fra en ende af. Jeg så på, hvad eleverne gerne skulle have med sig ud efter 3. klasse - noget atletik, noget kropsbasis og noget boldbasis - og så skrev jeg det ind i årsplanen, og så var den ligesom 'done'. Det er jo bare sådan én, ledelsen skal have, så de ved, at man har noget, man skal".

Da hun var færdig med årsplanen, kunne hun mærke, at det egentlig ikke hjalp hende synderligt.

"Hjælp"

"Jeg tænkte: Fint nok - men jeg ved jo stadig væk ikke, hvad jeg skal stille op med det her".

I sin desperation havde hun også sendt et nødråb til en gruppe for idrætslærere på Facebook:

"Hjælp! Jeg er spritny lærer nu gået i gang med mit andet år som fuldtidsansat. Jeg har i år fået 1.-2. klasse til idræt og skolen har ingen portaler og intet stof, jeg kan drage inspiration fra til min årsplan! Jeg har brugt hele dagen på at rende ind i mur på mur, da jeg er total blank på min årsplan... på forhånd tak" - efterfulgt af en smiley.

Men smilet stivnede efterhånden.

For opslaget bidrog ikke rigtigt til svar, som Nete Thomsen-Mühlbrand kunne bruge til noget som helst.

"Det er ikke fordi, siden ikke er brugbar - men jeg tror bare, at mange idrætslærere kører den fra hoften", siger hun.

"Det gik slet ikke"

Så hun følte sig egentlig lidt på Herrens mark, da hun tog hul på idrætsundervisningen med eleverne fra 1. og 2. klasse efter sommerferien.

Hvordan gik det så?

"Det gik ad helvede til! Fra første lektion kunne jeg mærke, at det slet ikke gik. Og så kommer man hurtigt til at tvivle på sig selv. Jeg havde planlagt det hele ned til mindste detalje. Min klasseledelse røg ud af vinduet. Jeg kendte jo ikke eleverne".

Kolleger gik til ledelsen

"De sagde godt nok til mig på skolen, at der også var meget gang i den årgang. Ja, men hvis jeg ikke har styr på dem, så er det jo også fordi, der er noget, der ikke fungerer for mig. Første lektion var helt forfærdelig. Det var den anden, tredje og fjerde sådan set også".

Til sidst forbarmede nogle kolleger sig over hende og gik til ledelsen og fortalte, at "Nete har det ikke så godt i det her".

Og så begyndte det endelig at gå fremad. Både takket være henvendelsen - og nye måder at organisere undervisningen på i kølvandet på corona-pandemien.

Enden på det hele blev, at det Nete Thomsen-Mühlbrands hold på 40 elever blev delt op i to. Nu tager en anden lærer sig af idrætten for 1. klasse, mens Nete Thomsen-Mühlbrand tager sig af 2. klasse sammen med en pædagog.

"Nu går det rigtig godt, så det var det, der skulle til. Og så fordi jeg også smed årsplanen ud af vinduet".

"Vi har det sjovt nu"

Nu fokuserer hun på at få opbygget relationer til børnene gennem lege, som hun ved, at de kender. Og så satser hun på, at det faglige måske kan komme efter jul.

"Den faglighed gjorde det svært for mig at komme ind på relationen. Og fordi jeg ikke kunne komme ind på relationen, så sejlede det med klasseledelsen. Men det går meget bedre nu, vi har det sjovt nu".

Når hun i dag kigger i bakspejlet, er der et par ting, hun ville have gjort anderledes.

"Hvis jeg skulle starte med små klasser igen, så ville jeg i hvert fald til enhver tid have en legende tilgang. Derudover ville jeg også med det samme sørge for at få sagt fra til ledelsen, hvis det ikke gik godt. Det skulle jeg selv have gjort. Jeg ville ikke én gang mere bare vente på, at det bliver bedre. Og det viste sig jo, at ledelsen totalt havde min ryg med det samme. De sagde jo, at jeg selvfølgelig ikke skulle kvæles i det her", beretter Nete Thomsen-Mühlbrand.

Er du stadig glad for at være idrætslærer?

"Ja", kommer det prompte med eftertryk.

"Men jeg skulle da lige genvinde gnisten igen. Jeg føler, at jeg lige skulle lære at være idrætslærer rigtigt. Der er da meget af det, jeg har lært fra læreruddannelsen, der er fint nok - men der er godt nok også meget, der har været mangelfuldt. Der er langt fra læreruddannelsen til den virkelige verden".