Fakta

Inklusion og eksklusion – Deltagelse eller udskillelse i undervisningen?

Forfatter: Lotte Hedegaard-Sørensen

249,95 kroner

164 sider

Forlaget Frydenlund

Ved første greb i denne bog fik jeg associationer til den uendelige strøm af holdninger, meninger og postulater, der gennem flere årtier har forplumret debatten om inklusion overfor eksklusion. Men stor var lettelsen, da Lotte Hedegaard-Sørensen allerede i anden linje af sit forord skriver: ”I bogen vil jeg beskrive og diskutere inklusion og specialpædagogik som forskningsfelt og som praksisområde”. Siden redegør hun for sit forskningsmæssige ståsted, sin kritiske opmærksomhed og med det en afgrænsning af, hvem der kan have udbytte af bogens uddybninger, diskussioner og ikke mindst konklusioner rettet mod en fremtidig praksis. Umiddelbart derefter tager hun fat om en anden stikkende tidsel i debatten, nemlig hvordan vi som system kan klæde fagpersoner bedre på til at håndtere specialpædagogiske udfordringer i en aktuel kontekst.

Så meget fra de korte indledende afsnit, der følges af stikord til beskrivelse af bogens struktur, der hviler på fire afgrænsede kapitler. I kapitel 1 lægges an til en grundlæggende forståelse og diskussion af inklusion overfor specialpædagogik, herunder en kortfattet historisk gennemgang. Så når forfatteren i sit forord skriver, at målgruppen for bogen er lærerstuderende, lærere i grundskolen og øvrige fagpersoner forekommer det historiske afsnit at være en særlig foræring.

På de forholdsvis få sider redegøres først for udviklingen siden vedtagelsen af Salamanca-erklæringen i midten af 1990’erne og dens betydning for hele den inklusionstænkning, der ledte frem til henholdsvis inklusionsloven i 2012 og skolereformen i 2014 - to strukturelle tiltag, der med god grund stadig diskuteres i dag. Siden følger et noget dybere spadestik, der går tilbage til 1814 og indførelsen af undervisningspligt i Danmark fulgt op af den udvikling, der kan aflæses i senere lovgivning med tilhørende sprogbrug. Kapitlet afrundes af en diskussion af spændet mellem politiske intentioner overfor hverdagens skolepraksis, udmøntet i et oplæg til en forståelse af mulige tilgange til inklusion. Det er spændende og øjenåbnende læsning.

I kapitel 2 betragtes skolen som samfundsmæssig institution med særlige ansvarsområder uanset den aktuelle skolestruktur og det børnesyn, der hersker under skiftende politisk optik. Dertil kommer en særlig opmærksomhed på det, der i form af eksempelvis sociale, kulturelle, etniske og økonomiske forhold influerer på samspillet og læringsmulighederne i en børnegruppe, forhold, der samtidig har betydning for de vinkler på inklusion, der er afgørende for de lærerfaglige muligheder.

I bogens to sidste kapitler lægges op til en fornyelse af såvel pædagogiske tilgange som en kritisk refleksion over didaktiske muligheder, når det gælder inklusion. Fleksibilitet er et væsentligt stikord – forstået som en undervisningsmæssig mulighed, der tilpasses elever i en given hverdag. Trods den historiske baggrund for forståelsen af specialpædagogik, opfordres til nytænkning. I teksten veksles mellem praksisnære observationer, forskningsbaseret refleksion og teoretisk perspektivering. Teksterne er delt op i forholdsvis korte og letlæste afsnit adskilt af retningsgivende mellemrubrikker. Dermed vil flere korte afsnit kunne bruges dialogisk, eksempelvis kollegialt eller i studiesammenhæng. Bogens fire kapitler kan læses fortløbende, eller de kan læses separat ud fra den perspektivering, der ses indlejret i hver enkelt overordnede tilgang. Helt lavpraktisk er der til hvert kapitel samlet en overskuelig litteraturliste, arbejds- og studierelevant.