"Jeg fandt ud af, at ledelsen ønsker, at lærerne bliver inspireret af hinandens undervisning på alle niveauer, men det er bare ikke det, der sker på møderne, og heller ikke det, der står i formålsdokumentet", siger hun.

På skolen, hvor Louise Mejlholm arbejdede, havde ledelsen indført to ugentlige timer til professionelle læringsfællesskaber. Her skulle lærerne arbejde med fælles forberedelse, udveksle erfaringer og dele faglig viden, som i sidste ende skulle resultere i bedre undervisning. De to timer blev taget fra lærernes individuelle forberedelse, så det var et fælles ansvar at få noget brugbart ud af møderne.

Mere fokus på didaktik

Det viste sig, at flere af lærerne slet ikke vidste, hvilke bevæggrunde ledelsen havde haft for at indføre PLF, og Louise Mejlholm fandt senere ud af, at ledelsens formålsbeskrivelse af PLF endda var blevet ændret. I den nye beskrivelse var der i højere grad lagt vægt på, at lærernes kompetencer skulle styrkes gennem PLF, snarere end at de skulle være med til at udvikle og forbedre undervisningen gennem videndeling og observation.

"Hvis man vil gå fra "bare" at være en "underviser" til "professionel underviser", skal den professionelle kapital altså også udvikles, og det bliver den ikke kun ved, at den menneskelige kapital udvikles. Der skal også fokus på social kapital og beslutningskapital", siger hun.  

I projektet henviser hun til Shirley Hords definition af begrebet professionelle læringsfællesskaber som "et sted, hvor lærere sammen forsøgte at finde ud af, hvordan de kunne forbedre deres praksis inden for områder, der forekom dem vigtige, hvorefter de implementerede det, de havde fundet ud af, for at få det til at virke".

Lærerne skal inddrages

Louise Mejlholm oplevede, at der manglede forklaringer på, hvordan PLF skulle implementeres i praksis. I stedet virkede det som om PLF blev endnu en ting, som ledelsen trak ned over hovedet på lærerne, snarere end noget der blev udviklet i fællesskab. Og for nogen kunne det virke som en arbejdsopgave væk fra kerneopgaven i stedet for et tiltag, som kunne udvikle matematiklærerfagligheden.

"Selvom ledelsen havde gode intentioner med implementeringen, kom PLF ikke til at fungere efter første hensigt. Det er vigtigt, at lærerne tages med på råd undervejs, så man i fællesskab kan finde ud af, hvordan PLF kan "komme til at leve" i praksis", siger hun og fortsætter:  

"I mit spørgeskema svarede 70 procent af lærerne, at de gerne ville åbne for deres undervisning, så kolleger kunne observere den. Nogle ytrede, at de var uforstående over, hvorfor der nogle gange kom konsulenter ud for at observere lærernes undervisning, når de lige så godt kunne observere hos hinanden og på den måde blive klogere på egen og andres undervisning. Lærerne efterspurgte faktisk det, som PLF kan. Men det var desværre ikke det, der skete i praksis ". 

PLF må ikke misbruges som et nyt smart begreb

Selvom hun oplevede velvilje fra lærernes side, blev hun opmærksom på, at mange opfattede PLF som et fagteammøde, hvor tovholderen skulle fylde viden på matematiklærerne, men det er problematisk. For PLF adskiller sig netop fra et traditionelt fællesskab i fagteammødet ved at være et lærende fællesskab, understreger Louise Mejlholm.

"PLF må ikke forstås som et mål, men i stedet som et middel til at skabe god undervisning. PLF er en løbende proces. Desværre kan PLF nogle gange optræde som en nem løsning på en problemstilling. Men det er det ikke. Det er hårdt arbejde og skabes ikke kun ved at sætte det på skemaet to lektioner om ugen. PLF er ikke en løsning, men et middel til en løsning", siger hun. PLF må ikke misbruges som et nyt smart begreb.

PLF skal omsættes til praksis

Projektet har lært hende, at det ikke er nok, at ledelsen beslutter, at nu skal skolen have PLF. Det er afgørende, at man gør noget ud af, hvordan det skal foregå i praksis.

"Det er så vigtigt, at ledelsen er tydelig om, hvad formålet er med tiltaget, og at ledelsen er med til at bane vej for kulturændringen. Alle parter skal involveres, og lærerne skal spørges til råds og komme med ideer til, hvordan PLF-møderne skal foregå i praksis", siger hun.

Til eksamen foreslog Louise Mejlholm, at man for eksempel kan lade sig inspirere af et "lektions-studie", hvor to-tre lærere med samme fag går sammen om at forberede en lektion. De skiftes så til at gennemføre undervisningen, mens de andre observerer. Efter hver lektion skal undervisningen evalueres, inden den næste lærer skal gennemføre den samme lektion. Lærerne vil således få en konkret form til at åbne for deprivatisering af praksis, så de på denne måde kan de i fællesskab udvikle undervisningen.

"At åbne sin undervisning og lade andre overvære den kan være sårbart. Derfor har jeg forsøgt at finde en model, hvor den enkelte lærer ikke kommer i fokus, men hvor undervisningen bliver genstandsfelt og ansvaret bliver fælles", siger hun. 

Hvad skaber god forandring i skolen, og hvorfor er det så svært?

Den største udfordring for Louise Mejlholm har været at skulle stille sig kritisk overfor skolens tiltag, samtidig med at hun selv fungerede som lærer på skolen og var tovholder for PLF i matematik. Derfor tager hun Lærerprofession.dk's pris som en dejlig anerkendelse af, at hun trods udfordringer er nået godt i mål med projektet.   

"Det har været udfordrende, at skulle stille sig kritisk over for noget på en skole, som jeg selv var en del af, men det har også været nødvendigt, fordi det ikke fungerede efter hensigten", fortæller Louise Mejlholm har heldigvis oplevet, at skolen var lydhør overfor hendes undersøgelse, kritik og forslag, men i dag arbejder hun på en anden skole.

"Jeg ved, at der er sket ændringer på skolen, og det er dejligt at tænke på, at min undersøgelse har kunne skubbe noget i en bedre retning", siger hun. I dag arbejder Louise Mejlholm på Strandgårdsskolen i Ishøj, hvor hun primært fungerer som matematikvejleder. 

Læs mere

PD: At ændre en skolekultur kræver medbestemmelse ogsamarbejde

Det fandt vi udaf