Mens corona-nedlukningen af landets skoler gjorde det vanskeligt at leve op til kravet om 45 minutters bevægelse i skoledagen, viser det sig nu, at flere skoleelever jævnligt får bevæget sig, efter at de er vendt tilbage til de genåbnede skoler efter sommerferien.

Det fremgår af Dansk Skoleidræts store undersøgelse "Bevægelse i skoledagen 2020", som nu offentliggøres for femte år i træk.

Under forårets nedlukning inddrog halvdelen af skolerne slet ikke bevægelse i undervisningen - og hvis de gjorde, var det i mindre omfang end før nedlukningen. Men nu viser det sig, at over halvdelen af skolerne efter genåbningen inddrager bevægelse i større omfang end før nedlukningen. Og som en følge af de forskellige corona-retningslinjer foregår bevægelse nu i høj grad uden for.

Således svarer 78 procent af skolerne, at de nu afvikler bevægelse udenfor i større omfang end før covid-19 i indskoling og på mellemtrin.

"Det tyder på, at skolerne i denne periode har skabt gode erfaringer med bevægelse og undervisning i uderummet, som de kan drage nytte af i fremtiden - med og uden restriktioner", siger Dansk Skoleidræts generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt.

Politisk kovending sikrer penge til Dansk Skoleidræt

Politisk er bevægelse i skoledagen blevet opprioriteret i den seneste tid. Senest i form af en forøgelse af statens tilskuddet til Dansk Skoleidræt, der ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har gjort en stor indsats de seneste år for at fremme bevægelse i skolen. Tidligere har ministeren også selv spillet ud med et initiativ, der skal forankre en vedvarende indsats, bl.a. ved at fokusere på de mere "forbeholdne" lærere.

Ingen udvikling i tallene

Den politiske opprioritering er dog ikke slået igennem i tallene endnu, for generelt er der ikke megen bevægelse i tallene for, hvor meget landets skoleelever bevæger sig i løbet af skoledagen.

Cirka halvdelen af skolerne lever op til lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse. Blandt folkeskolerne, som er den eneste skoletype, der er forpligtet til at leve op til lovens krav, svarer 55 procent ja. Sidste år var det tilsvarende tal 58 procent.

"Selv om der er mange skoler, der gør det rigtig godt, peger resultaterne tydeligt på, at der er en del danske skoleelever, der ikke bevæger sig ret meget. Det er desværre et billede, der flugter med andre nyere undersøgelser på området", siger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt.

Af undersøgelsen fremgår det også, at der er signifikant flere ledere end pædagogisk personale, der vurderer, at deres skole opfylder lovkravet. Således mener 72 procent af lederne, at deres skole lever op til loven, mens det tilsvarende tal for lærere eller pædagoger er 51 procent.

Behov for fælles forståelse om bevægelse

Ifølge Dansk Skoleidræts Jacob Have Nielsen, der er videnskonsulent og har udarbejdet undersøgelsen, indikerer det, at der kan være forskel på, hvordan bevægelse i skoledagen opleves.

"Det kan derfor være en anbefaling at sikre, at der på skolen skabes fælles forståelse for, hvad bevægelse er, og i hvilket omfang det foregår", siger han.

Undersøgelsen viser også, at det foruden idræt især er i de boglige fag, at skolerne arbejder med bevægelse. Det gælder 75 procent af skolerne - og omfatter især fag som matematik, dansk, engelsk, natur/teknologi og tysk. For de resterende fag angiver under 10 procent, at deres skole integrerer bevægelse i fagene.

"Det viser klart, at det er vigtigt at understøtte flere faggrupper med inspiration og kompetenceudvikling, så bevægelse kan integreres bredt i flere fag i skoledagen", påpeger Jacob Have Nielsen.

Nyt udspil: Undervisningsminister vil sætte gang i bevægelse i skoledagen