Matematikvejlederne i Guldborgsund har udarbejdet en hvidbog om matematikvanskeligheder og et helt idekatalog til lærerne over opmærksomhedspunkter og aktiviteter for elever, der har det svært med matematik.

»Kommunen har tidligere haft et forløb om dysleksi, og vi ønskede en pendant til ordblindehandleplanen. Vi ønskede, at det ikke kun skulle handle om de talblinde, som er en lille procentdel af eleverne med matematikvanskeligheder, men at det skulle handle om alle de forskellige vanskeligheder, elever kan have i faget«, fortæller to af matematikvejlederne - Birgit Damsbo-Andersen fra Sundskolen og Camilla Monø fra Sophieskolen i Nykøbing Falster.

Alle kommmunens matematikvejledere har været på et femugerskursus med undervisere fra Professionshøjskolen Absalon, og derefter har de 14 vejledere sammen skrevet den fælles strategi i matematik.

Hvidbogen indeholder blandt andet ti bud. Bud nummer 1 lyder: »Vi anbefaler således, at der er en ensartethed skolerne imellem med hensyn til resursefordeling og rammeforhold for håndtering af elever i matematikvanskeligheder«. Bud nummer 6 handler om at screene alle elever i børnehaveklasse eller 1. klasse, fordi tidlig indsats er en god indsats. Vejlederne anbefaler også, at alle skoler får opbygget en passende samling af hjælpemidler og konkrete materialer til at understøtte eleverne.

I indledningen forklarer vejlederne, at hvidbogen skal fremstå som de erfaringer, den viden, de overvejelser, valg og anbefalinger, som har dannet baggrund for de endelige anbefalinger til en kommunal handlingsplan.

Leder: Et kommunalt projekt med gode odds

Netværket er omdrejningspunkt

Birgit Damsbo-Andersen og Camilla Monø har begge en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i vejledning og fortæller, at der på alle kommunens skoler er uddannede matematikvejledere.

»Matematikvejledernetværket er meget vigtigt for os. Det er her, vi diskuterer alle mulige emner i forhold til matematik, vejlederrollen, test, screening og så videre. Det betyder så meget, at vi har mulighed for at mødes en gang om måneden i netværket«, fortæller de to matematikvejledere og fremhæver fordelen ved at have et fælles grundlag at bygge på:

»Vi ved alle sammen, hvad vi mener, når vi taler om kortlægning eller screening af elever, og vi har fået udarbejdet et procesdiagram, sådan at alle elever i kommunen bliver tilbudt det samme, hvis de har vanskeligheder i matematik«, siger Camilla Monø.

De fremhæver desuden, at det er i netværket, de kan spørge, om andre har erfaringer med bestemte problematikker, og sparre med hinanden.

Procesdiagrammet viser, hvordan arbejdsgangen er, når en lærer oplever en elev i matematikvanskeligheder. Måske skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning inddrages, og lærer og vejleder skal have en samtale ud fra et samtaleskema, hvor de sammen ser på, hvilke faglige områder eleven er udfordret inden for, hvordan det ser ud med elevens relationer til lærer og til de andre elever. De taler om elevens arbejdsmetoder, og om der eventuelt er personlige faktorer - det kan for eksempel handle om motivation, selvværd eller angst. På den måde får de et materiale om eleven, der konkretiserer, hvor vanskelighederne i faget er.

Processkemaet viser muligheder som observation i klassen, kortlægning, vejledning til ændret undervisning, indsats og tilbagemelding.

Stort ejerskab til projektet

Arbejdet i netværket og det fem uger lange uddannelsesforløb betyder, at matematikvejlederne kender hinanden godt nu.

»Vi har taget alle diskussionerne og har vendt hver en sten inden for matematikvanskeligheder«, siger Birgit Damsbo-Andersen.

»Vi har fået rådgivning undervejs i forbindelse med vores uddannelsesforløb, og de to undervisere har stillet os kritiske og provokerende spørgsmål, men det er os matematikvejledere, der har formuleret hvidbogen og idekataloget sammen. Det er en unik måde, som kommunen har iværksat det på«, siger Camilla Monø.

Vejlederne fremhæver, at det giver dem et stort ejerskab til projektet, og at de føler et ansvar for arbejdet med de elever, der er i matematikvanskeligheder.

I indledningen skriver matematikvejlederne, at idekataloget ikke er tænkt som en pensumliste, men som »need to know«. Inden for hvert emne er der ideer til hjælpemidler, aktiviteter og opgaver. Idekataloget indeholder også en pixiudgave af hvidbogen.

Skolechef:  Vi opprioriterer vejlederrollen

Screener alle elever

Birgit Damsbo-Andersen er matematiklærer i børnehaveklassen på Sundskolen sammen med en kollega.

»Vi screener eleverne, når vi er nogle måneder henne i skoleåret. Vi hører dem tælle, tælle baglæns og har en screeningssamtale med hver enkelt elev på 20 minutter. Det giver et godt billede af eleven og en ide om, hvordan det vil udvikle sig. Vi ser på, om en elev kan have brug for en ekstra indsats i 1. klasse, og vi har måske et tilbud til forældrene om at få en lille kuffert med materialer, spil og lege med hjem«, siger hun.

Camilla Monø fortæller, at de på Sophieskolen screener eleverne i matematik i 1. klasse.

»Det giver et rigtig godt billede af den enkelte elev og af klassen. Vi kan se, hvor vi skal sætte ind i denne klasse«, siger hun.

»Det er jo ikke alle elever, der kan få 12 i matematik, og vi ved, at der er elever, vi skal arbejde særligt med over mange år. Men det betyder, at vi for eksempel kan tale med matematiklæreren om at skære lidt fra over for en elev, fordi barnet har store vanskeligheder inden for nogle områder. Så det ikke bliver overfladelæring hen over et år, men sådan at eleven kan blive i undervisningen i klassen og deltage på det niveau, som eleven kan klare det på. Det kræver undervisningsdifferentiering fra lærernes side«, fortæller de to vejledere.

De understreger, at de håber, at talblindetesten snart bliver tilgængelig.

»Vi mangler virkelig den talblindetest, og vi har fortalt Undervisningsministeriet, at vi gerne vil være forsøgsskoler på testen. Den er jo udarbejdet, så den må meget gerne komme ud snart«.

I netværket taler vejlederne også om, hvad det egentlig betyder at være matematikvejleder. Hvad er vigtigt? Hvordan håndterer man vejlederrollen? Arbejdet med hvidbogen er jo kun den del af rollen, der handler om elever i matematikvanskeligheder. Derudover har vejlederne mange andre arbejdsopgaver.

»Vi bruger hvidbogen som vores arbejdsredskab. Vi har virkelig været omkring alt muligt, fordi det skulle skrives ned og være så præcist som muligt. Indholdet skal også løbende tages op og revideres. Det er planen«, siger de to vejledere.