Politiken citerer en analyse fra Dansk Industri, der har kigget på Undervisningsministeriets karakterstatistikker op til sit snarlige topmøde. Og underdirektør i Dansk Industri Mette Fjord Sørensen bekræfter over for folkeskolen.dk, at de tal, som er gjort op, handler om tre grupper: De elever, der hverken består dansk eller matematik, dem, der ikke består dansk, men består matematik, og dem, der ikke består matematik, men består dansk.

Tallet er faldet en smule, fra 9,4 procent i 2017 til 7,3 procent ved sidste års eksamen. Mette Fjord Sørensen synes stadig, at der skal gøres mere.

"Det skal vi gøre bedre, for vi ved, at elever med utilstrækkelige faglige forudsætninger fra folkeskolen får svært ved at klare sig videre i uddannelse og arbejde. Vi skylder de unge, at vi ikke efterlader dem på perronen", sige Mette Fjord Sørensen. 

Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel 

Vil målrette lærermillionerne til de svageste skoler

"Vi synes, det er klogt, at regeringen og dens støttepartier har afsat flere penge til lærere i folkeskolen de kommende år. Det er en del af løsningen. Men i stedet for at smøre pengene tyndt ud over alle skoler, foreslår vi, at i hvert fald en del af de ekstra penge, mindst 200 mio. kr., målrettes de folkeskoler, der har flest elever med et stort fagligt efterslæb i dansk og matematik", siger hun og understreger over for folkeskolen.dk, at der ikke er tale om en kritik af hverken lærere, skoler eller elever:

"Det er også baggrunden for, at vi mener, at det vil være hensigtsmæssigt at målrettet en del af de penge, der er afsat til flere lærerkræfter til netop de skoler, således at skolerne og lærerne kan igangsætte initiativer, som fx to lærerordning, fokus på ekstra læseløft på mellemtrinnet og de mange andre gode ting, som lærerne hver dag gør".

Lærermillioner på spil i kommunale budgetforhandlinger