"Alle vil udvikling, ingen vil forandring ", står der på forsiden af Line Fynsk Pedersen, Katja Marlene Kronborg og Mailin Granja Martinez' professionsbachelorprojekt.

Undersøgelsesspørgsmålet i deres problemformulering lyder: "Hvordan kan specialpædagogisk viden bidrage til pædagogernes arbejde, og samarbejde med lærere, om inkluderende læringsmiljøer, med fokus på børn med særlige behov i den almene folkeskole?

Inden de gik i gang mente de, at fagpersoner fra almenområdet ikke har tilstrækkeligt kendskab til specialpædagogisk viden, og så de ikke har den nødvendige viden om, hvordan man inkluderer børn med særlige behov i den almene folkeskole", fortæller de tre bachelorer.

Manglende viden

"Vores forforståelse udspringer af tidligere praksis oplevelser og erfaringer, samt generel viden fra samfundet. Gennem refleksion, over vores erfaringer og valgte fænomen, kom vi til enighed om, at vi har en forforståelse om, at lærere ser sig selv som højere stillet i hierarkiet end pædagogerne. Ved at vi er bevidste om vores forforståelse, giver det mulighed for, at udfordre denne og det skaber mulighed for udvikling og forandring af vores forforståelse", skriver Line Fynsk, Katja Kronborg og Mailin Martinez i deres projekt fra pædagoguddannelsen ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

I løbet af undersøgelsen opdagede de, at forholdet mellem pædagoger har "udviklet og forandret sig", fortæller de: "Gennem størstedelen af vores interviews er vi blevet bevidste om, at lærerne deler samme værdier, som for eksempel ligeværd og respekt, omkring det tværprofessionelle samarbejde som pædagogerne".

Line Fynsk, Katja Kronborg og Mailin Martinez har interviewet to pædagoger fra en specialskole, et team med to lærere og to pædagoger på en specialskole, en lærer og to pædagoger fra almene folkeskoler. De har undersøgt de to faggruppers samarbejde om, at skabe inkluderende læringsmiljøer med udgangspunkt i specialpædagogisk viden.

"Vi har valgt at interviewe pædagoger og lærere fra almen- og specialområdet, da vi ønsker at undersøge og få en dybere forståelse af faggruppernes individuelle tilgange til og forståelse af elever med særlige behov. Ved at anvende det kvalitative interview, er vi åbne over for den virkelighed informanterne oplever uden, at være fysisk tilstede i selve konteksten", skriver Line Fynsk, Katja Kronborg og Mailin Martinez.

Da lærere og pædagogers praksisser ikke er ens, har fundet de interviewede fem forskellige steder, så de kan få en bredere og nuanceret forståelse, fortæller de.

"Som pædagog bør man ikke betragte sig selv, som den der ved alt om den anden, da det begrænser muligheden for udvikling og selvstændighed", skriver de i den første delkonklusion.

Pædagogen må nytænke sig selv i stedet for at have en 'det plejer vi at gøre'-holdning. Derfor er det vigtigt, at pædagogen stiller sig åben og nysgerrig over for eleven:

"I understøttelsen af elevens udvikling, skal pædagogen først og fremmest besidde en specialpædagogisk viden, for hermed at udvise forståelse for eleven, dets adfærd og eventuelle vanskeligheder, som eleven kan besidde".

Kvaliteten af relation mellem barn og voksen har stor betydning, understreger de. Ved at besidde specialpædagogisk viden, kan pædagogen se hele eleven og de kompetencer og resurser, eleven har, frem for kun at se de udfordringer, eleven kan have, mener Line Fynsk, Katja Kronborg og Mailin Martinez.

Interessant, men…

Efter at have undersøgt tværprofessionelt samarbejde konkluderer de, at det er vigtigt, at pædagoger og lærere har en fælles forståelse for eleverne og de fælles opgaver:

"Det er vigtigt, at man er ligeværdige og har en gensidig respekt over for hinandens faglighed. Grundet forskellige fagligheder kan der opstå udfordringer i samarbejdet, da man ikke nødvendigvis har samme forståelse af problematikkerne, samt arbejder ud fra forskellige fokusområder. Co-teaching er en nyttig arbejdsform, når der arbejdes tværprofessionelt, de dette gavner alle involverede parter. Det særlige ved co-teaching er, at der er særligt fokus på børn med særlige behov, da man gennem co-teaching forener specialpædagogikken med almenpædagogikken i skabelsen af inkluderende læringsmiljøer".

Når der skabes fælles rammer, føler børn med særlige behov sig ikke udstillet og ekskluderet fra fællesskabet, da de indgår i samme rammer og undervises ud fra samme tilgange, skriver Line Fynsk, Katja Kronborg og Mailin Martinez.

Men med denne vigtige tilføjelse: "Informanterne giver udtryk for, at de finder co-teaching interessant, men at de har svært ved at se implementeringen af den, grundet manglende resurser".

"For at kunne inkludere elever med særlige behov kræver det, at rammerne tilpasses hvert individ, og at man arbejder med hensigten om, at skabe inkluderende læringsmiljøer", skriver de om de interviewede pædagoger og læreres konklusioner. Dertil kommer, men de interviewede, at man skal skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor der er mulighed for, at alle kan deltage ligeværdigt og hvor der gennem disse fællesskaber skabes trivsel, læring og udvikling hos den enkelte elev. "Derfor er det vigtigt, at have kendskab til den enkelte elev, for hermed at kunne udforme tiltag, der har til formål at give eleverne succesoplevelser i hverdagen".

Co-teaching virker

"Gennem undersøgelsen er vi nået frem til, at vores forforståelse om, at lærere føler sig højere stillet i hierarkiet end pædagoger, har udviklet og forandret sig. Dette da vi gennem størstedelen af vores interviews er blevet bevidste om, at lærerne deler samme værdier, som for eksempel ligeværd og respekt, omkring det tværprofessionelle samarbejde som pædagogerne. Disse fælles værdier tydeliggør, at ligeværd mellem lærer og pædagog er essentielt for begge faggrupper", skriver de i projektkonklusionen.

Gennem analysen af deres indsamlede empiri konkluderer de, at der i den almene folkeskole er behov for specialpædagogisk viden om inklusionen af elever med særlige behov.

"I analysen af vores fænomen nåede vi frem til, at relationen mellem den professionelle og eleven er en afgørende faktor for elevens udvikling. Endvidere fandt vi frem til, at tilgangen til elever med særlige behov skal baseres på et fælles vidensgrundlag og værdisæt, da man ellers vil arbejde ud fra forskellige fokusområder. Som fagperson bør man besidde specialpædagogisk viden, en nysgerrighed og åbenhed for elevens adfærd og behov, for hermed at bidrage til elevens udvikling og selvstændighed".

Kvaliteten af det tværprofessionelle samarbejde spiller en væsentlig rolle i forhold til implementeringen af specialpædagogisk viden, understreger de.

"I dannelsen af en ny fælles professionsidentitet fandt vi frem til, at co-teaching er nyttig at anvende, da co-teaching har fokus på, at forene specialpædagogikken med almenpædagogikken i skabelsen af inkluderende læringsmiljøer. Netop ved at anvende co-teaching formår man, at skabe fælles rammer for alle elever, hvilket medfører at elever med særlige behov kan deltage på lige fod med de øvrige elever". Co-teaching er en givende samarbejdsform i den almene folkeskole til gavn for børn med særlige behov, da det netop går ind og bidrager til det tværprofessionelle samarbejde, og understøtter brugen af socialpædagogisk viden, siger Line Fynsk Pedersen, Katja Marlene Kronborg og Mailin Granja Martinez.

Læs hele projektet her: