Det er mange år siden, Martin Kongshave selv forlod skolen. Han kan godt huske, hvordan rygter om lærere dengang kunne brede sig hurtigere end karameller på 9. klasses sidste skoledag. Var der lærere, man ikke kunne lide, fik de et øgenavn - som psyko-Torben eller pædofile Allan. Som militærmand tænkte han ikke på det. Heller ikke da han blev cand.mag. i filosofi. Men så begyndte han at arbejde som lærer i folkeskolen, sideløbende med at han læste me­ritlæreruddannelsen. I dag er han nyslået lærer og 34 år gammel.

»Jeg har selv skullet revidere, hvilken udlægning der kan blive den gængse fortælling, når man er et menneske, som kan finde på at røre andre mennesker, for eksempel give et kram eller et klap på skulderen, en highfive«, skrev han i kommentarsporet på folkeskolen.dk, da han læste om lærer Johnny Pedersen, som blev uskyldigt anklaget for overgreb mod piger i 5. klasse. Artiklen fik ham til at tænke på vendepunktet i sit eget lærerliv.

Mandlige lærere føler sig udsatte

»Jeg var i praktik i 8. klasse. En af mine praktiklærere kom til mig. Hun havde snakket med to af pigerne, og de følte, jeg var ubehagelig i en time. Vi blev enige om at tage fat i den med det samme«.

Martin Kongshave havde fra begyndelsen mærket, at der i klassen var en gruppe elever, som havde modstand mod ham.

»Det viste sig, at det var, fordi de ikke havde brudt sig om min tone. Det var helt forståeligt. Jeg havde ­været lidt hård i filten i en af timerne. Jeg fortalte dem om ­situationen og undskyldte«, fortæller Martin Kongs­have.

Han oplevede, at al nærhed fra en lærer kan være grænseoverskridende, hvis man som elev ikke bryder sig om læreren.

»Så snart vi havde talt om det, var jeg langt mere rolig omkring det. Temaet var faktisk en lærer, der var urimelig hård, som blev til noget med intimsfære, men emnet var klart 'urimelig hård', da vi talte om det«, siger han.

Læreren, som havde været med til mødet, advarede ham: »Pas på med at komme dem nær - jeg kan mærke, at du er et omsorgsfuldt menneske, men pas på«.

Martin Kongshave husker stadig lærerens ord:

»Jeg var selvfølgelig ramt af total dissonans. Det, der sker, når ens intention er helt ude af trit med den udlægning, som andre mennesker pådutter ens handlinger. Jeg fandt ud af, at skolen er et unormalt sted. Et sted, hvor man pludselig kan være psykopat eller pædofil«.

Episoden betyder, at Martin Kongshave fremover vil tænke sig mere om, når han viser omsorg i skolen.

»Jeg kan ikke lide tanken om at skulle være så påpasselig. Det strider mod alt det, som jeg har lært om omsorg, da den ofte kræver initiativ. Men jeg vælger nu at vente, være mere påpasselig og lade eleverne tage det første initiativ. Og så tænker jeg, at jeg skal være særlig påpasselig i klasser, hvor der er en modvilje imod mig. Det lader til, at lærere, der bliver upopulære i en klasse, er særligt udsatte«.