På ti år er antallet af børn og unge, der er blevet diagnosticeret med angst eller depression, tredoblet - fra 2.354 i 2006 til 7.189 i 2016. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Samtidig svarer 60 procent i en rundspørge foretaget af Dansk Psykolog Forening blandt 508 PPR-psykologer, at skolevægring har været et stigende problem i de senere år, mens 71 procent siger, at de 'ofte' møder børn, som har brug for hjælp i relation til skolevægring.

Angst og skolevægring: SF vil give børn ret til akut hjælp fra PPR

På den baggrund har SF stillet et beslutningsforslag om, at regeringen senest 1. juni år skal indkalde til forhandlinger om at sikre børn ret til akut hjælp fra PPR.

"En undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening viser, at der hos tre ud af fem PPR-enheder er mindst to måneders ventetid på at få en pædagogisk psykologisk vurdering af en elev. I hver tredje enhed er ventetiden på mellem tre og seks måneder, og i enkelte kommuner er ventetiden helt op til 12 måneder", skriver partiet i sine bemærkninger til forslaget.

Store forskelle på PPR landet over vækker bekymring

Ministeren vil hellere finde virkningsfulde modeller

Hvordan man fanger børn, som har brug for ekstra støtte, er et af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) yndlingsemner. Det fortalte hun under førstebehandlingen af SF's forslag sent torsdag eftermiddag i sidste uge. Alligevel talte hun imod forslaget, fordi hun ikke mener, at der er noget galt med lovgivningen.

"SF's problematisering af, at der nogle steder er problemer med at give den hjælp, der skal til, tidligt nok, er knivskarp og præcis, men jeg tror ikke, vi løser det ved at genvedtage den lovgivning, vi allerede har", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun pegede på, at der er sat 122 millioner kroner af fra satspuljen til, at kommuner kan prøve kræfter med at tilbyde lettere behandlingstilbud i PPR. Seneste udmelding er, at de faglige anbefalinger til projektet er på trapperne, så kommunerne kan begynde at søge puljen.

Kommuner kan snart prøve kræfter med lettere behandlingstilbud i PPR

"Vi har lagt PPR ind i satspuljen, fordi vi mener, at siloerne er for træge, når et barn har behov for lettere behandling i perioder og tungere behandling i andre perioder og for pædagogisk psykologisk rådgivning i tredje perioder eller det hele mikset sammen. Derfor understøtter vi ikke bedst det, der foregår. Puljen på 122 millioner kroner åbner blandt andet for at give lettere behandling i PPR, for vi skal finde de modeller, der virker", sagde ministeren.

Der er brug for at se på børnenes sikkerhedsnet

Pernille Rosenkrantz-Theil trak en parallel til socialloven, som forpligter kommunerne til at reagere inden for 24 timer efter, at der er kommet en underretning.

"Det er lovgivning, men statistikken over underretninger viser, at i over 40 procent af tilfældene, hvor der har været gentagne alvorlige underretninger om et barn, har kommunen ingenting gjort. Lovgivningen er fin, men det er ikke i orden, at så stor en del oplever, at voksne har henvendt sig med alvorlige problemstillinger uden at der bliver reageret. Derfor er der brug for at se på, hvordan vi kan understøtte sikkerhedsnettet, herunder hvordan PPR bliver bedre, i de kommuner, hvor det ikke fungerer så godt. Så skal vi holde hænderne fra de steder, hvor det fungerer godt, og det gør det i en hel del kommuner, hvor man bruger PPR som ankerpunkt for en tidlig indsats for børnene", sagde ministeren.  

Kommunerne har allerede pligt til at hjælpe børnene

Børn, som sidder hjemme med dundrende angst eller skolevægring, har ikke brug alverdens undersøgelser. De skal have hjælp, understregede Jacob Mark fra SF.

"Vi har en god lovgivning om underretninger, men lærere oplever, at der ikke sker noget, når de underretter. Derfor skal der ikke kun stå i loven, at kommunerne kan give behandling, men at de skal give behandling", uddybede partiets undervisningsordfører.

Undervisningsministeren svarede, at kommunerne allerede har pligt til at give børn med særlige behov den støtte, de har brug for.

"At nogle kommuner ikke reagerer på underretninger på relevant vis og ikke giver børn og unge med for eksempel angst og skolevægring den hjælp, de har brug for, er baggrunden for, at vi har lavet det store PPR-projekt under satspuljen. Vi skylder det projekt, at vi får det ud at flyve i virkeligheden", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jacob Mark gentog, at der i folkeskoleloven står, at kommunerne kan give hjælp.

"Vi mener, at der skal stå skal. Hvis ministeren mener, at det allerede fremgår af anden lovgivning, hvorfor så ikke bare konsekvensrette folkeskoleloven", spurgte han ministeren.

Pernille Rosenkrantz-Theil gentog også sit svar:

"Bestemmelserne i serviceloven er så klare, at hvis man følger det, for eksempel på underretninger, så er systemet lufttæt. Udfordringen er, at rigtig mange lærere underretter og gentagne gange oplever, at der sker ingenting. Det er en menneskelig katastrofe, så det er der, vi skal sætte ind".

En undladelsessynd ikke at sikre børn den rette hjælp

Jens Joel (S) kaldte det fra Folketingets talerstol ekstremt vigtigt, at støtten er til stede, når børn har brug for den.

"Jeg besøgte for et stykke tid siden en skole, som havde modtaget elever, der ikke havde været i skole i flere år. Det er helt vanvittigt, at man accepterer det, for det betyder, at problemet bliver større, end hvis man griber tidligt ind. Det er menneskeligt nødvendigt, at kommunerne gør det bedre, men vi er usikre på, om lovgivning er det rigtige værktøj at gribe efter, eller om vi skal vejlede de kommuner, som ikke gør det godt nok. Vi vil gerne være med til at diskutere, hvilket værktøj der er det mest effektive", sagde Socialdemokratiets undervisningsordfører.

Han er klar til at gå i dialog med kommunerne om, hvor filmen knækker.

"Hvis vi er enige om, at opgaven ikke løses godt nok, får vi det ikke bedre ved at stampe i jorden. Så får vi det ved at diskutere mere nuanceret, hvor filmen knækker. Det er en undladelsessynd ikke at holde fast i, at de børn, som har brug for hjælp, selvfølgelig skal have det", sagde Jens Joel. 

SF er åbne over for andre løsninger end PPR

Jacob Mark understregede, at SF's forslag ikke handler om, hvordan PPR generelt fungerer, men om at give børn med for eksempel angst og skolevægring ret til akut hjælp.

"Vores forslag er, at det skal ligge hos PPR, men vi er åbne for andre løsninger, for PPR er ikke det vigtige. Det vigtige er retten til at få hjælp. Derfor reflekterer jeg over, at hvis retten til akuthjælp allerede ligger i serviceloven, så er det vel bare at overføre det til folkeskoleloven", sagde SF's ordfører og spurgte Jens Joel, om han vil være med til at undersøge om denne ret rent faktisk er en del af lovgivningen.

"For det er ikke mit indtryk", sagde SF'eren.

Det erklærede Jens Joel sig parat til.

"Vi vil gerne forbedre systemet", sagde han.

Venstre: Forslaget fra SF foregriber satspuljeprojektet

Venstres trivselsordfører Marlene Ambo-Rasmussen lagde vægt på, at Venstre har været med til at vedtage satspuljeprojektet om lettere behandling i PPR for børn og unge, som mistrives og er i fare for at udvikle en psykisk lidelse.

"Projektet peger frem mod, at alle kommuner engang skal have et PPR, som tilbyder lettere behandling med høj kvalitet. Vi har skrækkelige eksempler på børn, som venter helt op til et år på at få hjælp. Det er ikke rimeligt, og satspuljeprojektet skal være med til at klarlægge, hvordan vi løser problemet bedst muligt. SF's forslag vil være et foregribe det arbejde, men det vil være godt, at vi laver en fælles beretning, så vi slår fast med syvtommersøm, at projektet skal lande på en aftale om et styrket PPR", sagde Marlene Ambo Rasmussen.

PPR skal tilbyde lettere behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel

Jacob Mark bad hende svare direkte på, om skolebørn med akut angst skal have krav på akut hjælp.

"Selvfølgelig skal de det. Derfor er vi glade for aftalen om et styrket PPR, for det er ikke rimeligt, at børn ender i skolevægring, fordi de har ventet et år på den hjælp, de har krav på," svarede Marlene Ambo-Rasmussen.

Jacob Mark kaldte det et dejligt klart svar.

"Hvis vi skal lave en udvalgsberetning, vil vi gerne have skrevet ind, at målet er, at børn får ret til akut hjælp", sammenfattede han.

Dansk Folkeparti har sympati for SF's forslag

Selv om Dansk Folkeparti ser positivt på SF's forslag, ville partiet ikke stemme for.

"Mine kolleger på socialområdet har været bannerførere for satspuljeprojektet, og derfor ser vi frem til, at det bliver udmøntet. Det er også årsagen til, at vi ikke stemmer for SF's forslag, for det kan komme til at lave snubletråde for satspuljeprojektet. Men vi er enige i, at der skal gøres noget ved dette område, så vi har sympati for forslaget. Derfor vil det være en god ide at lave en beretning, da flere har udtrykt sig positivt om det faglige indhold i forslaget", sagde undervisningsordfører Marie Krarup.

Jacob Mark replicerede, at SF ikke ville sætte forslaget til afstemning, men at det ville ende i en beretning, som skal behandles i børne- og undervisningsudvalget.

"Det virker til, at flere partier er indstillet på at lave en løsning, men jeg vil gerne høre, om det er Dansk Folkepartis holdning, at børn skal have krav på akut hjælp", sagde han.

Et retskrav kræver forsigtige formuleringer

Der er ikke tvivl om, at børn skal have hjælp, svarede Marie Krarup.

"Men når man taler om rettigheder, skal barnet så have ret til hjælp, hvis barnet selv mener, det har brug for et forløb, men far og mor ikke mener, det er nødvendigt? Vi skal være forsigtige i vores formuleringer", sagde hun.

Jacob Mark understregede, at det ligger i den nuværende lovgivning, at der skal ske en vurdering af, om et barn har et problem.

"Men lovgivningen er ikke lige så klar om, hvordan problemet skal løses. Kommunen skal lave en vurdering, men kan give akut hjælp. Der anbefaler vi, at vi sammen laver en formulering om, at kommunen skal give akut hjælp, når der er enighed om, at der er et problem", sagde han.

Spøgsmålet er, om PPR har det rigtige set up, mente Marie Krarup.

"Det skal satspuljeforløbet være med til at afklare", sagde hun.

Et underligt misforhold mellem barnets behov og kravet til indsats

Undervisningsordførerne Anne Sophie Callesen fra De Radikale og Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten bakkede begge op om forslaget.

"Jeg har studset over, at der i bekendtgørelsen om specialundervisning står, at hvis en elev befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats, så kan skolen sætte ind. Det giver et underligt misforhold mellem behovet og kravet til indsats. Jeg er enig i, at vi skal rette det til en skal-bestemmelse. Det lyder umiddelbart til en at være en fornuftig løsning", sagde Jakob Sølvhøj.

Hanne Bjørn-Klausen fra Konservative mente, at en skærpet lovgivning vil være en indgriben i det kommunale selvstyre, men hun erkendte, at nogle kommuner nedprioriterer området. Derfor vil hun gerne være med til at fortælle dem, at de skal tage ansvaret på sig.

Politikerne skal ikke diktere, hvilken hjælp et barn har brug for

Mette Thiesen fra Ny Borgerlige gjorde indsigelse mod, at hjælpen skal gives fra PPR. Hun har en baggrund som lærer og pegede på, at for eksempel skolens AKT-team i nogle tilfælde kan være den rette løsning for en elev.

"Vi skal ikke sidde på Christiansborg og diktere, at alle skal have ret til akut hjælp fra PPR, hvis skolens fagpersoner ved, at det hjælper en elev med skolevægring, at læreren kommer ud og tager imod eleven og følger ham ind i klassen. Vi vil gerne kigge, at der i mange kommuner er meget lang ventetid på at få en udredning, men det løser man ikke ved at give ret til akut hjælp hos PPR. Derfor støtter vi ikke forslaget", sagde Mette Thiesen.

Liberal Alliancen vil også se på overdiagnosticering

Også Henrik Dahl fra Liberal Alliance var skeptisk, fordi forslaget ikke tager højde for over- og selvdiagnosticering.

"Hvis vi giver børn med en selvdiagnosticeret lidelse ret til akut hjælp, giver vi tilladelse til at slå bunden ud af statskassen. Sygdomme skal diagnosticeres af en faglig kvalificeret 'dørvogter'. Men det er sympatisk, at korrekt diagnosticerede børn skal have hjælp hurtigt, så jeg ville ønske, at SF havde flettet sit forslag sammen med overdiagnosticering, så vi også ser på det problem", sagde undervisningsordføreren med henvisning til, at Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab advarer mod overdiagnosticering, fordi det stjæler tid og resurser fra alvorligt syge.

Et kompromis kan være, at det er børn, som er korrekt diagnosticerede, der får ret til akut hjælp, mente Jacob Mark. Det lød som et fornuftigt forslag, mente Henrik Dahl.

"Vi synes selvfølgelig om den omsorg, der ligger i SF's forslag, og vi kan sagtens gå videre ud fra det kompromis", sagde han.

Efter præcis en times debat blev det overladt til børne- og undervisningsudvalget at arbejde videre med SF's forslag.

Du kan læse SF's forslag og følge debatten via disse link. Debatten begynder kl. 16:07:40 i tv-indslaget fra folketingsalen.