”Jeg tror, at man skal passe på med at ride sine gamle kæpheste", siger formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen blandt andet, inden parterne omkring folkeskolen skal drøfte erfaringerne fra nødundervisningen.

KL: Nødundervisningen minder mange steder om den understøttende undervisning

Mens Danmarks Lærerforening mener, at vellykket nødundervisning har vist, hvad kortere skoledage kan gøre, lyder det fra KL, at den undervisningen lige nu mange steder ligner den understøttende undervisning.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Konverter mere af den understøttende undervisning til flere tolærertimer og kortere dage, når skolehverdagen igen bliver normal. På den måde vil vi kunne få mere af den undervisning, der i øjeblikket giver tusindvis af glade elever.

Sådan lyder budskabet i dag fra Danmarks Lærerforening, som peger på, at flere skoler kører med kortere skoledage under nødundervisningen, hvilket giver mulighed for at have flere lærere på samme klasse på samme tid.

DLF: Corona-perioden har vist, hvor meget bedre skoledagen vil være, hvis den blev kortere 

Men fra KL lyder det omvendt, at den nuværende undervisning mange steder minder om den understøttende undervisning.

"Den måde man har kunnet planlægge undervisningen på i denne her fase har båret meget præg af at ligne den understøttende undervisning. Det har jo været timer, der ikke så præcist har været bundet op på fag, og derfor har man mulighed for at arbejde med fagene på en anden måde. Det kan tale for, at man også har brug for den understøttende undervisning", siger formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen.

KL: Mere konvertering vil være en lokal beslutning

Ifølge Lærerforeningen har flere lærere meldt om positive erfaringer fra de kortere skoledage. Sådanne tilbagemeldinger kender kommunerne umiddelbart ikke til, fortæller Thomas Gyldal Petersen.

"Det er ikke det, vi hører på de møder, vi har deltaget i. Men det er ikke det samme som, at det ikke er et initiativ, der vil blive taget. Det vil være en lokal overvejelse".

Blog:  Skal pilleglasset med i tasken igen? 

Thomas Gyldal Petersen har i sidste uge holdt fem virtuelle møder med udvalgsformænd fra alle landets kommuner. Her har meldingerne til gengæld samstemmigt været, at udvalgsformændene har været "fantastisk stolte af de lokale ledere og medarbejdere", fortæller han.

Har allerede sat gang i en national erfaringsindsamling

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har indkaldt parterne omkring skolen en drøftelse af, hvilke elementer fra den nuværende undervisning der med fordel skal bringes videre, når skolerne igen skal vende tilbage til normalen.

I den forbindelse håber skolelederformanden på, at der bliver i gangsat en national erfaringsindsamling for at få så mange erfaringer med som muligt.

Aalborg-politiker: Corona-krisens digitale fremskridt skal udnyttes 

Og det er en proces, som KL i den grad er klar til at understøtte. Her er man allerede i gang med at indsamle kommunernes erfaringer.

"Alle kommuner har hver især sat processer i gang for at systematisere de erfaringer, de har gjort sig. Og her vil KL meget gerne have en koordinerende funktion. Jeg har derfor netop sendt et brev ud til kommunerne, hvor jeg beder dem om at melde deres erfaringer ind til os", siger han.

Vil også høre, hvordan lærerne er blevet inddraget lokalt

Ifølge Thomas Gyldal Petersen er KL ikke kun interesseret i de direkte erfaringer fra undervisningen.

"Det kan være alt fra den konkrete undervisning til mere strukturelle og organisatoriske overvejelser. Det handler om alt fra, hvordan kriseberedskabet håndterede de administrative processer. Hvad gjorde man politisk, og hvordan inddragede man ledelses- og medarbejderrepræsentanter?", siger han.

"Og i forhold til undervisningen handler det om alt fra udeliv til brugen af digitale læremidler og fjernundervisning. Der er masser af ting, der kan bringes med videre. Vi vil gerne synliggøre alle de her erfaringer, så kommunerne kan kigge hinanden over skuldrene og sige 'hold da op, det tacklede vi forskelligt'", fortsætter han.

Coronanedlukning er en gamechanger for digital undervisning 

Drop de gamle kæmpheste

Thomas Gyldal Petersen fortæller, at han håber, at parterne omkring folkeskolen vil komme til drøftelserne med et åbent sind.

"Fra KL's side vil vi meget gerne gå ind i en diskussion omkring videreudviklingen af folkeskolen på baggrund af de erfaringer, vi hver især har gjort os med et åbent sind og prøve at finde de bedst mulige løsninger for fremtidens skole".

"Jeg tror, at man skal passe på med at ride sine gamle kæpheste. Det synes jeg bliver en spændende opgave, og det er der masser af muligheder i".

Ikke mere økonomi på vej

Siden genåbningen af skolerne har man i medierne kunnet læse og høre om glade elever, der blandt har nydt, at de har været delt op i mindre hold end normalt.

Tror du, at man kommer til at se noget lignende, når vi kommer hen på den anden side af alt det her? Det kræver vel mere økonomi?

"Alting har været forandret. Børnene har været meget ude. De har haft færre fag og færre voksne for at begrænset gennemtrækket af lærere i løbet af dagen. Skoledagen har været lidt kortere. Der har været rigtigt meget, der tilsammen har gjort, at skoledagen har været anderledes".

Forsker: Fjernundervisning virker i alle fag 

"Vi ved allerede fra den normale hverdag, at eksempelvis brugen af holddeling - måske endda på tværs af klasser - kan skabe et undervisningsindhold og dynamik, der giver noget andet. Det handler så om, at vi skal udnytte den viden inden for de økonomiske vilkår, vi har".