Nedlukningen af skoler og dagtilbud har fået PPR i blandt andet Aalborg og Aarhus til at etablere åben telefonrådgivning, som forældre, der bekymrer sig om deres barns trivsel, læring og udvikling i en forandret hverdag, kan ringe til anonymt.

"Vi vil gerne bidrage med rådgivning om de bekymringer, forældre kan stå med, når deres børn pludselig skal være hjemme. Derfor opfordrede vi skoler og dagtilbud til at informere om vores telefonrådgivning på deres hjemmesider, og det gav hurtigt opringninger", fortæller sektionsleder Helle Suder fra PPR i Aarhus.

Aarhus åbner forældrerådgivning under coronakrisen

PPR i Aalborg bringer på sin hjemmeside et skema over, hvem der er på vagt i rådgivningen, som har åbent fra klokken 8 til 16. Forældre kan så vælge at ringe til en psykolog, konsulent, talepædagog eller ergo- eller fysioterapeut. Det har dog ikke været det store tilløbsstykke, erkender PPR-chef Kari Jakobsen.

"Vi troede, der ville være en gruppe forældre uden kontakt til PPR, som ville ringe, men vi har fået under ti henvendelser om ugen. Vi har undret os over, at vi ikke er blevet brugt mere, for vi har annonceret vidt og bredt via hjemmesider, Facebook og Aula, og både dagtilbud og skoler ved, at rådgivningen findes og kan henvise til os. Vi tror, det skyldes, at vi i forvejen har kontakt med de familier, der er blevet presset under covid-19. De har henvendt sig direkte til de PPR-medarbejdere, de kender i forvejen", siger hun.

Manglende skolegang gør nogle børn utrygge

Psykolog Camilla Christensen har haft to-tre vagter om ugen og er den medarbejder i PPR Aalborg, som har haft flest henvendelser. Hun er blevet præsenteret for en bred vifte af problemstillinger.

"Nogle forældre har søgt sparring om deres børn, som har været utrygge ved den uvante situation og har mistrivedes, både i relation til nedlukningen og genåbningen af skolen. De mange store forandringer kan fra et børneperspektiv være svære at forstå og navigere i. Det gælder fra det lavpraktiske med nye dagligdags rutiner og restriktioner, til hvad der meldes ud i medierne. Det har også været uvant for børnene ikke at kunne se skolekammeraterne", fortæller Camilla Christensen.

Andre forældre har ringet om sociale dilemmaer.

"Det har mest været i forbindelse med genåbningen, hvor børnene er delt i små faste grupper. Det har haft betydning for den sociale dynamik, fordi det har rykket rundt på kammeratskaber og hierarkiet i klassen, og nogle forældre har spurgt til, hvordan de kan hjælpe deres barn med at begå sig i det".

En kortere telefonisk rådgvining har ikke altid været passende

Nogle forældre har henvendt sig til rådgivningen, fordi forandringerne under nedlukningen har forværret de vanskeligheder, deres barn i forvejen var udfordret af. En del af Camilla Christensens rådgivning har derfor bestået i at henvise forældrene til hjælp det 'rette' sted.

"I nogle tilfælde har den kortere telefoniske rådgivning ikke været passende til problemstillingens omfang og kompleksitet. Her har jeg guidet forældrene til at kontakte barnets skole, som så har kunnet inddrage den PPR-psykolog, der betjener skolen fast. I andre tilfælde har jeg henvist til familie- og beskæftigelsesforvaltningen, som bidrager med støtte på familiefronten. Barnet har måske længe været udfordret af, at forældrene er blevet skilt, men det er blevet særlig svært under coronakrisen", siger hun.

Forældre fra alle samfundslag har spurgt PPR til råds

Camilla Christensen har haft forældre fra alle samfundslag i røret. Også såkaldte resursestærke forældre. De har haft brug for at drøfte deres tanker om, hvordan de bedst muligt kan støtte deres barns læring og trivsel i først fjernundervisningen og siden under genåbningen.

"Jeg har både mødt en nysgerrighed om, hvordan forældre kan foregribe og forebygge mulige problemstillinger, og jeg har haft henvendelser om børn i allerede svære situationer", siger psykologen fra PPR i Aalborg.

Nedlukning giver PPR tid til at få styr på journalbunkerne

PPR i Aarhus har også fået henvendelser fra forældre fra alle samfundslag.

"Vi kan ikke se et mønster i, at det mest skulle være veluddannede forældre eller det modsatte, som har henvendt sig. Hvis en bekymring for ens barn begynder at sætte sig fast, reagerer forældre fra alle samfundslag", siger sektionsleder Helle Suder.

PPR kan mærke, at lærerne blev bedre til at fjernundervise

Hvis et barn har haft vært ved at danne sig overblik over skolearbejdet, har Camilla Christensen for eksempel guidet forældrene til at skabe struktur, forudsigelighed og ro, så de på den måde har kunnet hjælpe barnet til at blomstre i hjemmeundervisningens rammer.

"Det kan være svært at se sin udfordrende situation i helikopter perspektiv, når man som forældre er presset af både hjemmeundervisning, hjemmearbejde og nye daglige rutiner. Her skaber den telefoniske rådgivning et roligt rum for refleksion og sparring. Bare dét at tale med en anden kan hjælpe forældrene til at se situationen oppefra og fra nye vinkler, og det er ikke nødvendigvis mig, som siger, hvad de skal gøre for at støtte deres barn. De opdager selv undervejs i samtalen, hvad der passer godt ind i deres familieliv, så for mig handler det meget om at stille de rigtige udforskende spørgsmål frem for kun at give svar og råd", siger hun.

Corona: PPR kan fortsat rådgive skoler og udrede elever

Svigtende motivation for skolearbejdet har også været et emne i Aarhus.

"Det er aftaget undervejs, og mit gæt er, at det skyldes, at lærerne blev bedre til at fjernundervise. I begyndelsen var vi alle famlende overfor den teknologi, vi pludselig skulle til at bruge i vores arbejde", siger Helle Suder.

Ofte er rådgivning ikke raketvidenskab

Forældrene i Aarhus har bekymret sig om alt for legeaftaler til angstproblematikker.

"I begyndelsen fik vi mange spørgsmål om, hvor længe nedlukningen ville vare, og om barnet for måtte lege med andre, og hvad er en lille flok? Vi har også haft skilte forældre, som har spurgt til, om barnet måttet flytte mellem mor og far, og hvad det betyder for barnets legerelationer", siger Helle Suder.

PPR Aarhus har også rådgivet om børn, som blev tiltagende vrede og udadreagerende, fordi de ikke trivedes i hverdagen under nedlukningen af skoler og dagtilbud. Andre forespørgsler har handlet om børn, som pludselig blev ængstelige eller bange for at komme udenfor.

"Vi har også forældre, som syntes, der kom mere konflikt i hjemmet, fordi deres teenager hellere ville hænge ud med kammeraterne end at være derhjemme. Andre teenagere har haft svært ved at finde en døgnrytme. Det er måske også skredet for forældrene, så vi har foreslået, at familien skulle stå op, spise morgenmad sammen og derefter gå i gang med arbejde og skoleopgaver. Det lyder banalt, men ofte er vores rådgivning ikke raketvidenskab", siger Helle Suder.

Rådgivningen har givet et skærpet syn på forældrenes rolle

I Aalborg har det været uvant for Camilla Christensen alene at vejlede gennem telefonen, da hun almindeligvis mødes med forældre på barnets skole. Men det har samtidig gjort hende klogere som psykolog.

"Jeg vant til at bruge og aflæse krop, mimik og samspil for at forstå en problemstilling og dem, jeg samarbejder med, så det har været en udfordring at skulle give pædagogisk psykologisk vejledning telefonisk, hvor kommunikationen alene er verbal", siger hun.

Corona: Få specialskoleledere oplever øget opbakning fra PPR

Samtidig har det været interessant at have forældre i røret og i fællesskab finde handlemuligheder hos dem, så de bliver en betydningsfuld resurse i barnets liv.

"Til de fysiske konsultative møder vejleder jeg både forældre og skole i, hvordan de sammen kan støtte op om barnets skolegang, så jeg er vant til at se forældrene som en vigtig resurse. Alligevel har rådgivningen givet mig et skærpet og udvidet syn på forældrenes rolle som aktive medspillere. Det har for eksempel været interessant at bevæge sig ind deres konkrete handlemuligheder i hjemmet og i læringsprocesserne i hjemmeundervisningen sammen med de forældre, der har ringet om det", siger Camilla Christensen.

Psykolog har fået udvidet sit repertoire af brugbare børnebøger

Rådgivningen har også hjulpet Camilla Christensen til at få øje på litteratur, som handler om børn med samme psykologiske udfordringer som forældrenes eget barn. Ved at læse disse bøger sammen med barnet kan forældrene gradvist åbne for en snak om det, der er svært for barnet, og få konkrete strategier til at hjælpe og øve sig sammen med barnet.

"Jeg havde et repertoire af børnelitteratur, men den åbne rådgivning har fået mig til at søge efter, hvad der ellers findes på markedet. Psykolog Jens Henrik Thomsen har for eksempel skrevet en serie bøger om blandt andet tvangstanker og tvangshandlinger, perfektionisme, sygdomsrelateret angst, separationsangst og social fobi, som er gode for forældre at læse med deres børn", siger Camilla Christensen.

Coronavirus har forsinket de faglige anbefalinger om lettere behandling i PPR

Også medarbejderne hos PPR i Aarhus synes, at tiden har været godt givet ud, fortæller sektionsleder Helle Suder.

"En af psykologerne sagde på et tidspunkt, at nu vidste hun, hvad forældrene ringede om, og derfor kunne hun være mere spids på deres bekymringer og have tre gode råd parat. Medarbejderne er også blevet opmærksomme på, hvad det vil sige at være forældre i dag, når forældre uden omsvøb fortæller om deres bekymringer. Det har vi måske ikke været så tæt på tidligere, fordi vi arbejder med børn, som henvises til en udredning", siger hun.

Den åbne telefonrådgivning har været indsatsen værd

I den første tid kunne forældre i Aarhus både spørge psykologer og talehørekonsulenter til råds. Talehørekonsulenterne fik blandt andet henvendelser om børn, som var begyndt at stamme, og en mor ringede, fordi hendes treårige næsten var holdt op med at tale.

"Ikke alt har kunnet klares med rådgivning, så vi vejledte moren på et virtuelt møde", siger Helle Suder og tilføjer, at talehørekonsulenterne gled ud af rådgivningen efter et stykke tid på grund af manglende henvendelser.

"Vi kører videre med psykologer ved telefonen, men de kan naturligvis etablere kontakt til en talehørekonsulent, hvis der er behov for det", siger hun.

Det har været indsatsen værd at etablere den åbne telefonrådgivning, mener Helle Suder.

"Vi har i mange år haft det tilbud, at forældre kan ringe og få en tid til en times anonym rådgivning, men i perioder har der været seks ugers ventetid. Det er vi selv kede af, men nu har vi fået erfaringer, som vi tager med i tiden efter corona".

PPR i Aarhus gør sin rådgivning permanent - Aalborg overvejer

En af erfaringerne viser, at det tit er nok med 20 minutters telefonrådgivning her og nu. Samtidig er det bekvemt for forældrene, at de kan ringe i en pause på jobbet og ikke skal tage fri fra arbejde for at bevæge sig ud til PPR i Aarhus-forstaden Viby.

"Vi holder corona-rådgivningen åbent frem til sommerferien, og så finder vi en model for, hvordan vi kan køre videre med en almindelig telefonrådgivning. Om det skal være dagligt eller tre gange on ugen. Rådgivningen bliver for forældre, som vi ikke kender i forvejen, og jeg tror, at mange af dem foretrækker at ringe, men hvis nogle ønsker et fysisk møde, tager vi det", siger Helle Suder. 

Ved at gøre rådgivningen permanent håber hun at kunne forebygge tunge problematikker.

"Jo tidligere vi kan svare på det, der bekymrer forældrene, desto mere sikker grund står far og mor på", siger sektionslederen.

Måske bliver forældrerådgivningen i PPR Aalborg også et fast tilbud. Det overvejer PPR-chef Kari Jakobsen i øjeblikket.

"Vi ser færre henvendelser for hver uge, nu da børnene er vendt tilbage i daginstitutioner og skoler, så jeg kan være i tvivl om, hvor stort behovet vil være fremover. Jeg overvejer derfor lige nu, hvor mange resurser vi eventuelt skal sætte af til at bemande en åben telefonisk rådgivning," siger hun.