Nødundervisning som fjernundervisning og nu også som skoleundervisning i 0.-5. klasse kræver kreative løsninger på landets folkeskoler.

På Søndre Skole i Køge har souschef Anette Zahle på rekordtid skullet  lave skemaer, der kræver, at der er mange flere lærere i indskolingen end normalt.

"Udfordringen er, at vi skal bruge mange hænder til at undervise de små, fordi de skal være i mindre hold. Hos os har vi været inde at kigge på lærernes skemaer. Vi har set på, om der er timer, som lærerne ikke kan gennemføre som fjernundervisning, så de har plads til andre opgaver. Vi har set på eksempelvis idræt og valgfag. Der er nogle lærere, der har mange idrætstimer", siger Anette Zahle.  

Udgangspunktet på skolen er, at undervisningen i 6.-9. klasse skal være ligeså god, som den var før påske.

"Lærerne har reageret fint. Folk er vildt fleksible og flytter rundt på borde og stole og kommer med gode ideer. Det, der betyder mest er, hvordan kan man sørge for, at eleverne stadig får en god dag. Det kommer til at fungere. Men hvis der er nogle, der bliver syge, så står vi i en ny situation og har brug for nye hænder".

Hvis hele skolen 10. maj skal åbne op efter samme regler, som gælder nu for de yngste, kommer skolen til at mangle plads, mener Anette Zahle.  

"Nogle lærere møder ind fra kl. 8 til 10 og har elever på skolen, og så skal de hjem og have fjernundervisning med de ældste elever. Det drejer sig ikke om så mange.  Men vi har cirka 30 lærere, og vi skal bruge cirka 20 i skolen hver dag. Så det er jo nogle, der må gøre det".

Skoleleder: "Vi kan godt lave en plan for, hvordan børn opfører sig. Men det er en skrivebordsplan" 

Greve: Alle vikarer er kaldt ind

I Greve sidder viceskoleleder på Krogårdskolen Dan Løwe med de samme udfordringer. Også han er blevet nødt til at trække udskolingslærere ind på skolen for at undervise de mindste elever.

"Vi har delt alle vores klasser op i to. Vi skal møde fra kl. 8 til 13 hver dag. Det er ens i hele Greve Kommune. Men det betyder, at jeg har behov for dobbelt så mange medarbejdere i 0. til 5. klasse, end jeg har dagligt", siger Dan Løwe, som står for udskolingen og vikardækning på skolen.

"Jeg har blandt andet kigget på dansk-, læse- og matematikvejledere og dem, som har dansk som andetsprog. De fleste af dem, som har resursetimer er blevet konverteret til mødetid i 0. - 5. klasse. Vi har også kigget på idrætstimer i udskolingen og andre praktiske fag eksempelvis fysik og kemi. Det har givet mig ti lærerdage, hvilket svarer til to stillinger ud over de faste lærere".

Derudover har Dan Løwe brugt sine erfaringer fra vikardækning

"Jeg har kaldt alle mine vikarer ind. Jeg har også fundet gamle vikarer. Jeg har virkelig været ude at støvsuge. Jeg har fundet en enkelt tidligere ansat som i dag er fuldtids fodboldtræner og ansat ham som vikar. Vi har tryllet alt frem, hvad vi kunne. Men bliver nogle syge, bliver det svært".

Dan Løwe har skrevet ud til lærerne i overbygningen og spurgt til, hvilken dag de helst ville dække i 0. - 5. klasse, så de stadig havde mulighed for at dække deres fjernundervisning i deres øvrige klasser. 

"Grundholdningen har været, at sådan må det jo være. Der var en enkelt, der ikke kunne få det til at gå op, så fandt vi en anden løsning. Lærerne har været ekstremt fleksible", siger han.

Lærer: Nye opgaver sætter tanker igang

Lynne Gilberg er lærer i udskolingen i Roskilde. Hun er blevet ringet op og bedt om at arbejde i indskolingen i denne tid.

"Jeg har to hele dage på skolen. Og så skal jeg fjernundervise de resterende tre. Jeg har nogle timer i udskolingen, som går ud, blandt andet fordi det er idræt. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg ville blive kaldt ind", siger hun.

Hun forstår godt, at skolen bliver nødt til at kalde hende ind. "Det skal jo hænge sammen".  Men det har også sat en masse tanker i gang.

"Hvordan skal jeg skabe en god og tryg hverdag for nogle små elever, som slet ikke kender mig, og som jeg ikke kender. Jeg skal nok finde ud af, hvad jeg skal lave med dem. Jeg har dygtige kolleger, der er vant til dem, som nok skal hjælpe mig. Det er jeg ikke bekymret for. Men det er en ny virkelighed for dem. De kommer til noget, de slet ikke er vant til. Og hvad hvis jeg skal trøste en…så kommer jeg nok til at gøre, som jeg plejer", siger hun.

Hun ærgrer sig lidt over, at hun får mindre tid til fjernundervisningen. 

"Men jeg skal være på skolen fra 8 - 13. Så jeg kan godt nå hjem og nå at få fat i nogle af de elever, som har brug for det", siger hun.

Ry-skole freder lærerne i udskolingen - indtil videre

Men det er ikke alle steder, at lærerne fra udskolingen skal dække hullerne i den nye skolevirkelighed i indskolingen.

På Mølleskolen i Ry har de foreløbig ikke haft brug for at trække på udskolingslærerne.

"Vi har mange pædagoger, som vi sætter ind i undervisningen. Det kan vi gøre, fordi vi har spurgt forældrene, om de har mulighed for at holde eleverne hjemme fra fritidsordningen. Det er der rigtig mange, der kan. Og derfor kan det lade sig gøre. Men hvis der kommer sygdom bliver det anderledes", siger skoleleder Kristian Toft. 

DLF: Inddrag lærerkredse og tillidsrepræsentanter

Formand for Undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov ved, at skolerne har store udfordringer i de her dage. Hun opfordrer til, at kommuner og skoleledere husker at samarbejde med lærerkredse og tillidsrepræsentanter. 

"Der er virkelig mange logistiske udfordringer i alt det her. Både i forhold personale, der skal gøre rent, og børn, der skal være i mindre grupper. VI opfordrer til, at man finder gode mindelige løsninger derude i samarbejde med tillidsrepræsentanter og kredsene. Det skal være arbejdsmiljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er en svær tid, og det er nødundervisning", siger Regitze Flannov.