I alt 4.183 gange gennemførte en lærer i 2017/18 en efteruddannelse, der gav formel undervisningskompetence i et fag. Skoleåret før lød tallet på 5.676.
Foto: Helle Lauritsen
Masser af lærere får efteruddannelse i historie og samfundsfag
For første gang siden 2014 falder antallet af lærere, der gennem efteruddannelse får linjefagskompetence i deres fag. I både historie og samfundsfag er kurven dog fortsat opadgående. Positiv udvikling, som dog er startet fra et meget lavt punkt, mener formanden for historie- og samfundsfagslærerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Historie og samfundfag er blandt de fag, der oplever den største stigning i antallet af lærere, som efteruddannes til at have linjefagskompetence i faget.
Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 286 lærere i 2017/18 blev efteruddannet til at have formel undervisningskompetence i historie, mens tallet for samfundsfag lyder på 81.
Det skal ses i lyset af, at tallet i 2015/16 lød på bare 39 for historie og 23 for samfundsfag.
Det er A.P. Møller-milliarden gået til: Kun hver tredje bevilling har løftet folkeskolens fag
Kun i dansk, natur/teknik, tysk og kategorien lærernes grundfaglighed efteruddannes der ifølge de nyeste tal flere lærere end i historie.
Formanden for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos), Dennis Hornhave Jacobsen glæder sig over tendensen men påpeger, at fagene længe har ligget lavt i statistikken over linjefagdækning.
"Så stigningen starter fra et ringe udgangspunkt. Tidligere opgørelser har placeret fagene i den tungeste fjerdedel, når det kommer til linjefagsdækning", siger han.
"Særligt i indskolingen har man typisk set, at undervisningen i historie er blevet varetaget af en dansklærer, fordi man har skulle fylde et skema".
Efterlysning: Samtænkning af fagfaglig og anden efteruddannelse
De nye tal viser et fald i det samlede antal af lærere, der er efteruddannet både i linjefag samt i øvrigt faglig uddannelse ved en læreruddannelse.
I sidstnævnte kategori er der kun sket en stigning inden for kurser, der har med øget anvendelse af it i folkeskolen at gøre.
Dennis Hornhave Jacobsen savner en højere grad af samtænkning af de to kategorier.
"Der er de tværgående temaer, og så er der de fagfaglige. Jeg ville ønske, at man begyndte at tænke fagene integreret i de tværgående temaer", siger han.
"Ellers er det lærerne der står med hele arbejdet med at oversætte, hvordan man arbejder med for eksempel inklusion eller tosprogstillæring i lige præcis historie og samfundsfag".
Det er første gang, siden folkeskoleforligspartierne i 2014 afsatte en milliard kroner til efteruddannelse af det pædagogiske personale, at der sker et fald i antallet af lærere, der sætter sig på skolebænken for at få papir på deres undervisningskompetence.
Nu falder antallet af lærere, der tager linjefag
26 pct. færre lærere tog kortere eller længere uddannelse i et fag på en af professionshøjskolerne i 2017/18 sammenlignet med året før, viser den nye opgørelse.
Læs mere
Se hele opgørelsen over lærernes efteruddannelseher
