De fem elevers blik er rettet mod skærmene. Der bliver ikke sagt meget i starten af timen. Det er da også lærer Camilla Oxenbøl, der tager styringen i det første kvarter af undervisningen for ordblindeholdet på Søndermarksskolen i Slagelse. Ud over at være dansklærer og læsevejleder er Camilla Oxenbøl netop blevet efteruddannet til at undervise skolens ordblinde elever.

»Min lærer giver mig stadig tit den dårlige version«, konstaterer en af eleverne, da Camilla Oxenbøl spørger, hvordan det går med at minde deres forskellige lærere om, at tekster ikke kun skal udleveres i printet form - men også digitalt. Ordblinde elever har nemlig langt nemmere ved at skrive, læse og forstå, når de kan bruge deres digitale hjælpemidler til at gribe tekster an.

Som tiden går, tør eleverne op. Næste uge er der temauge om læsning på hele skolen. I den forbindelse har eleverne på ordblindeholdet fået lov til at lave en ordblindecafé, og da snakken falder på cafeen, kommer der flere nye input. Tidligere har eleven Mille i fællesskab med andre elever på ordblindeholdet, der består af otte elever fra 5.- og 6.-klasserne, besluttet, at navnet skal være Fiduscafeen. Den skal kun være for de »røde venner«, der også er endt i den røde zone i ordblindetesten fra Undervisningsministeriet. Og så skal der være rigeligt med skumfiduser, deraf navnet.

Rasmus er en anden af eleverne på ordblindeholdet. Rasmus er ifølge de andre skarp til it og teknik. Derfor får han lov til at vise hele holdet, hvordan man gør, når programmet AppWriter skal opdateres. Han har endda hentet læse- og skrivestøtteprogrammet ned på sin iPhone, så det hele bliver lidt lettere, når han skriver beskeder til venner og forældre.

»Jeg har tænkt lidt over, om man måske kunne lave en hjemmeside til Fiduscafeen«, foreslår han, mens han rykker hovedet lidt til siden, så hans lange, turkisfarvede pandehår ikke skygger for udsynet til skærmen. »Den skal handle om, hvordan det er at være ordblind«. Camilla ­Oxenbøl er vild med ideen og lover at følge op.

Kickstarter ordblindeindsats

Ambitionen med projektet Next Level er at klæde alle kommunens lærere, elever og forældre bedre på, så ordblinde elever i sidste ende kan deltage på lige vilkår i undervisningen. Det er CSU-Slagelse (Center for Specialundervisning), der står for initiativet i fællesskab med Børn og Unge i kommunen.

To-tre lærere fra hver af kommunens skoler deltager i tre workshops a to timer med CSU-Slagelse. Her lærer de at tilrettelægge undervisning og at bruge programmer, der understøtter ordblinde elever. Lærerne bliver således superbrugere, og herefter står de for undervisningen af de ordblinde elever på skolerne. På sigt skal de så uddanne resten af skolens personale.

»Vi vil gerne løfte ordblinde elever på folkeskolerne, fordi vi ved, de findes. Det kneb tidligere med at implementere de hjælpemidler, som elever fik stukket i hånden. Derfor ville vi gerne facilitere, at hjælpemidlerne fik et nyt liv på folkeskolerne - med blik for både lærere og elever«, siger Jeanette Nielsen, der er læsekonsulent i CSU-Slagelse.

Erfaringerne bygger blandt andet på, at centret tidligere har varetaget SPS-funktionen (specialpædagogisk støtte) for ordblinde studerende i Region Sjælland og dermed været i kontakt med elever og studerende, der har haft funktionsnedsættelse, fra de videregående uddannelser og fra ungdomsuddannelserne.

»I vores snak med eleverne fandt vi ud af, at eleverne ikke tidligere har fået en instruktion til hjælpemidlerne. De grelle tilfælde er, at man giver eleverne nogle værktøjer, de ikke aner, hvordan de skal bruge. Det ender ofte med, at de slet ikke bruger hjælpemidlerne«, siger Jeanette Nielsen.

Skræddersyet koncept begejstrer

Når superbrugerlærerne er uddannet, har de enkelte skoler og lærere frihed til at vælge deres egen fremgangsmåde.

»Vi har givet skolerne et kursus, som de kan arbejde videre med. Hele ideen med projektet er, at vi ikke skal være eksperterne, men at det skal leve videre ude på skolen«, siger Jeanette Nielsen.

Projektmodellen falder i Henrik Halligs smag. Han er skoleleder på Søndermarksskolen, og han er godt tilfreds med samarbejdet.

»CSU-Slagelse har været skarp på, hvor vi er, og hvad vi har brug for. Jeg har oplevet en høj grad af fleksibilitet, så det næsten har været skræddersyet til vores behov«, siger skolelederen.

På Søndermarksskolen har Camilla Oxenbøl for eksempel valgt at fokusere på at skabe et trygt og socialt rum for Rasmus, Mille og de andre ordblinde elever:

»Vi har forsøgt at skabe et godt rum for eleverne også. Det faglige bliver selvfølgelig vægtet, men den sociale dimension spiller en stor rolle. De bliver hørt, når vi sidder sammen her. De kan være ærlige om deres følelser omkring at være ordblinde«, forklarer hun.

Camilla Oxenbøl og skolens anden superbrugerlærer underviser de ordblinde elever - som i dag - i hold a maksimum otte elever. Hvert hold har fem undervisningsgange a to lektioner.

Samtidig sørger Camilla Oxenbøl for, at eleverne lærer at bruge de værktøjer, de bliver præsenteret for på ordblindeholdet, når de har almindelig klasseundervisning. For eksempel programmet AppWriter, der kan læse tekst højt og dermed give eleverne forslag til at stave ord rigtigt.

»Vi, superbrugerne, ønsker ikke kun, at eleverne modtager undervisning ekskluderet fra klassen. Jeg går med ned i klassen og er med i nogle timer i fag, hvor det kan være udfordrende at bruge AppWriter«, siger Camilla ­Oxenbøl.

»Det er en vekselvirkning mellem undervisning på små hold som i dag, hvor der er plads til alle, og almindelig undervisning i klassen, hvor jeg er med udelukkende for at hjælpe dem i forhold til brugen af AppWriter. Vi har udviklet konceptet lidt mere i forhold til den pædagogiske praksis«, siger hun.

Bubber, Fuhlendorff og Ghita Nørby

På de små ordblindehold finder eleverne ud af, at man godt kan blive til noget, selvom man har svært ved at omsætte bogstaver. En af Camilla Oxenbøls øvelser med ordblinde elever har været, at børnene skulle finde ud af, hvilke kendte danskere der er ordblinde. Bubber, Christian Fuhlendorff og Ghita Nørby er blot nogle af eksemplerne. Og hvis det stod til holdet på Søndermarksskolen, hvor der trods de relativt få kvadratmeter er stor frihed til ideer, aflægger en kendis snart besøg.

»Vi håber jo, at vi kan få et kendt ansigt herud. Som Mille har sagt til mig, så kan vi lærere undervise hende og stille hende spørgsmål om ordblindhed, men vi kommer aldrig til at vide, hvordan hun har det indeni. Det kan andre med ordblindhed«, gengiver Camilla Oxenbøl.

Mille er en af eleverne, der for alvor er blomstret op efter skolens indsats for ordblinde. For halvandet år siden var Mille tæt på at droppe håndbolden. Hun kunne dårligt overskue at tømme opvaskemaskinen derhjemme. Alle de ting, der tidligere var en selvfølge, blev svære, da hun sakkede bagud i skolen. I dag er det en helt anden pige, der kommer med forslag til næste uges ordblindecafé, og som har en anden drive end tidligere, fortæller hendes lærer.

1, 2, 3 ... 8? 

»Desværre bliver for mange opdaget for sent, særligt de introverte elever. Sådan har det også været med Mille. Hun blev opdaget ret sent i slutningen af 4. klasse. Nogle gange er det i udskolingen. Det sker hurtigt, at man holder sig tilbage og dækker sig ind«, forklarer Camilla Oxenbøl.

Tabu og tosprogsproblematik

Projektet hjælper ordblinde elever både fagligt og socialt, vurderer Camilla Oxenbøl, der evaluerer eleverne løbende, i takt med at de afslutter ordblindeundervisningen. Det har samtidig gjort livet lettere som lærer. Men den nuværende praksis har ikke svaret på alt.

Blandt andet er det svært at skelne mellem ordblindhed og generelt lavt læseniveau, der af og til gør sig gældende blandt særligt tosprogselever. Det gør det svært for Camilla Oxenbøl og superbrugerkollegaen Rikke Hansen, der også er ansvarlig for tosprogsområdet på skolen.

»Ofte tjekker Rikke først, om der er noget i prøveresultaterne, der relaterer sig til ordforråd. Hvis de falder i med hensyn til begrebsafklaring, tester vi dem ikke for ordblindhed. Det bliver alligevel umuligt for dem at udføre testen. Vi ser selvfølgelig også på, hvilket sprog der bliver talt derhjemme«, siger Camilla Oxenbøl.

Et andet benspænd kan opstå i skole-hjem-samarbejdet. Hvis eleverne skal deltage i undervisningen for ordblinde, skal det ske med forældrenes accept. Det er ikke altid en selvfølge.

»Nogle forældre er ikke interesserede i, at deres børn skal have et mærkat som ordblinde. Det skal ties væk. Det er måske grundet uvidenhed om, hvad ordblindhed er, og at det er tabubelagt«, siger Camilla Oxenbøl.

»Nu er skolerne eksperter«

Alle lærerne på Søndermarksskolen skal i den kommende tid lære, hvordan programmet AppWriter fungerer. De skal undervises i, hvordan man som lærer tilrettelægger undervisningen for ordblinde elever. Selv om det ikke er et krav, at alle lærere bliver indført i den viden, som skolens tre superbrugere har tilegnet sig, er det helt naturligt for Camilla Oxenbøl, at det sker:

»Det startede med kun at være dansklærere, der skulle igennem det, men der bankede vi, superbrugerne, i bordet. Det bliver simpelthen nødt til at være i alle fag, at man er opmærksom på elever med tegn på ordblindhed. Selv idrætslærerne har været igennem«.

Det falder også skoleleder Henrik Hallig naturligt, at alle skolens lærere skal klædes bedre på til at undervise ordblinde elever. Det handler nemlig i sidste ende om at give børnene de bedste forudsætninger for et godt voksenliv.

»Det har været vigtigt for os at afmystificere den negative fortælling om børn med ordblindhed. Der er masser af børn, der klarer sig fremragende i deres voksenliv, selvom de har svært ved at læse. På den måde får børnene en selvforståelse af, at alle døre står åbne«, siger Henrik Hallig.

Skolelederen vil efter eget udsagn »bruge endnu flere kalorier« på at arbejde med lærere, der underviser i fremmedsprog. Engelsk- og tysklærerne skal fremover blive endnu bedre til at arbejde med de værktøjer, superbrugerne nu er eksperter i.

Samtidig har han en klar opfordring til landets øvrige kommuner og skoler, der endnu ikke har løst udfordringen med undervisning for ordblinde elever.

»Hvis der er andre, der har brug for en saltvandsindsprøjtning på området, kan jeg kun anbefale dem at gøre det. Det har været anbefalelsesværdigt at få nogle til at komme med en struktur og en ramme og så have dialogen med dem efterfølgende - tæt forbundet med lærerne, der skal løfte opgaven«.