Sprogfagene er typisk ikke de fag, der står forrest, når skolerne skal prioritere med skolens midler. Det vil Skovvangskolen i Aarhus lave om på.

Skolens viceskoleleder Frank Hansen valgte derfor at kigge lidt på, hvor mange penge skolen typisk bruger på sprogfagene i forhold på til eksempelvis naturfagene og generel efteruddannelse. Og ikke overraskende viste sprogfagene sig at ligge et godt stykke nede på listen over resursefordelingen.

Sprogforsker: Få kommuner er kommet i gang med at lave sprogstrategier

Derfor var han helt klar på at støtte op, da skolens sprogkoordinator bad om lov til at søge midler via det Nationale Center for Fremmedsprog til at udforme en sprogstrategi.

Ansøgningen blev godkendt, og skolen blev bevilliget 120.000 kroner til at komme godt i gang med arbejdet.

Strategi indeholder indsatser til alle niveauer

Dét blev startskuddet til, at alle skolens sproglærere har indtil videre har mødtes fire gange for at diskutere udfordringer, ønsker og konkrete indsatser. Ifølge viceskolelederen skal sprogstrategien gøre skolen skarpere på en sprogundervisning, der motiverer og løfter både de dygtigste og de udfordrede elever.

"Vi skal have gjort sprog mere attraktivt for eleverne, og det er vigtigt, at det ikke kun bliver for midtergruppen. Vi har brug for særlige indsatser til de mest talentfuld, men der skal også tilpasses undervisning til dem, der kæmper lidt med sprogfagene", siger Frank Hansen.

Sprogstrategi: Eleverne skal være gode til andre sprog end engelsk 

Den store satsning på sprogfagene kommer ikke helt ud af det blå. Skolen satser i forvejen stort på sprog. Skolen er en af de få i Jylland, hvor eleverne kan vælge fransk. Og eleverne kan endda også vælge spansk som valgfag.

Vi er privilegerede

Det var sprogkoordinator Rikke Engbo Andersen, som sammen med den ene af skolens to fransklærere tog initiativ til arbejdet med at få lavet en sprogstrategi.

"Vi er virkelig privilegerede, at vi er så mange sproginteresserede på skolen. Men alligevel kan det godt være svært at få børnene med på ideen om, at de har brug for at lære andre sprog end engelsk", fortæller Rikke Engbo Andersen, der har været skolens sprogkoordinator i et år, og underviser i blandt andet tysk og spansk.

Faglokale til tysk og fransk - og endnu tidligere sprogstart

Sproglærerne mødtes første gang i november for at diskutere muligheder og perspektiver med en sprogstrategi, og lærerne har femte og sidste møde i marts om strategien. Men allerede nu har de et udkast klar til en sprogstrategi, der består af konkrete indsatser for alle fire fag.

Eksempelvis skal der oprettes et talenthold for eleverne i tysk med inspiration fra et lignende talenthold i fransk, som folkeskolen.dk/tyskfransk tidligere har omtalt.

Her lærer eleverne fransk i den understøttende undervisning

Fra næste skoleår vil skolen desuden rykke tysk og fransk ned i 3. klasse, og så skal de to fag også fra næste år have eget faglokale, når skolen skal gennemgå en større ombygning.

"Fremmedsprogene er generelt lidt oversete i klasserummet. For eksempel hænger vores tyskplakater altid meget løst på tavlen.  Derfor tror vi på, at det har en stor betydning for elevernes motivation, at de i fremtiden træder ind i et lokale, hvor det eneste formål er at lære sprog. På den måde får sprogene også en lidt anden status. Det er ikke bare et fag, der bliver proppet ind i et hvilken som helst klasselokale, men det er et sprog, vi værdsætter, og det er noget, vi gerne vil afsætte både tid og rum til", siger Rikke. 

I Aalborg skal lærerne tænke store tanker om sprogundervisningen 

Kigger på niveauet i engelsk i 4. klasse

I engelsk har man planer om at arbejde med en opdeling efter fagligt niveau i engelsk i 4. klasse.  

"I tysk og fransk er eleverne som regel nogenlunde på samme niveau, men spredningen i elevernes niveau er meget stor i engelsk. Og vi tror på, at det vil være godt at lave en tidlig indsat hér, så derfor prøver vi at holdinddele", fortæller hun.

Udover specifikke forløb og indsatser til eleverne indeholder sprogstrategien også et fokus på at løfte sproglærerne.

Engelskvejleder: Det kan være en ensom tjans at være vejleder i engelsk 

Det indebærer blandt andet, at lærerne skal arbejde med deres egen sproglige blufærdighed. For selvom lærerne er dygtige til de sprog, de underviser i, så oplever de også selv at komme i tvivl.

"Jeg er faktisk hverken uddannet til at undervise i tysk eller spansk, så når jeg skriver noget på tavlen, er jeg altid opmærksom på at få visket det ud, inden den næste lærer kommer ind. Som lærer kan man godt føle sig usikker over for kolleger og børnene, hvis der er nogen, der snakker sproget derhjemme. Man kan godt komme til at tænke; er jeg nu god nok?".

Her har lærerne snakket om, at det faktisk kan være en fordel i forhold til eleverne, at lærerne er åbne om frygten for at fejle.

"Vi har snakket med hinanden om, at vi skal huske, at vi underviser ud fra at kommunikativt sprogsyn, som handler om, at det er meget bedre at kommunikere og så lave nogle fejl, end det er at holde sig tilbage af frygt for at lave fejl. Og ved at vise overfor eleverne, at vi også laver fejl, så gør vi elever bevidste om, at det ikke gør noget".

Laver folder til andre skoler

Allerede fra start var en del af formålet med at få udviklet en sprogstrategi på skolen, at strategien og erfaringerne med at udarbejde den skal deles med andre skoler, der også ønsker at løfte deres sprogundervisning. Derfor vil skolen lave en folder om sine erfaringer, når strategien er foldet helt ud til næste år.

Lærer får indført tysk i 3. klasse: "Tysk og fransk burde være obligatorisk for alle"

"Vi vil rigtigt gerne dele vores erfaringer med andre, så på den måde forhåbentlig kan være med til at løfte sprogfagene helt generelt".

Læs det foreløbige udkast til Skovvangskolens sprogstrategi i linket herunder.