En tydelig skoleledelse, der skal sikre optimal opbakning til ildsjælene blandt lærerne og pædagogerne, er et helt afgørende element, hvis landets skoler for alvor skal få sat skub i ambitionerne om, at eleverne skal have mindst 45 minutters daglig bevægelse i skolen.

Det fremgår af en slutrapport fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden, der ved årsskiftet satte punktum for fem års samarbejde om et udviklingsprogram, der bl.a. skulle medvirke til at få implementeret folkeskolereformens intentioner om mere bevægelse i skolens hverdag.

Sagen på dagsordenen i Børne- og Undervisningsudvalget

Konklusionerne tager Dansk Skoleidræts generalsekretær, Bjørn Friis Neerfeldt, med, når han torsdag går på talerstolen ved en høring på Christiansborg om, hvordan skolerne får sat mere skub i den stagnerende bevægelse i hverdagen. Det har nemlig vist sig, at det langt fra er alle skoler, der lever op til reformkravet, og derfor har Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg sat emnet på dagsordenen.

Opsang til kommuner og skoleledere: I svigter bevægelse i skolen 

"En vigtig anbefaling er, at de lærere eller pædagoger, der på den enkelte skole går forrest inden for bevægelse, skal have maksimal opbakning fra skoleledelsens side, så de holder gejsten og får spredt ansvaret ud til hele medarbejderstaben", lyder det fra Bjørn Friis Neerfeldt inden torsdagens høring.

"Det kræver, at der afsættes tid til arbejdet med bevægelse, at underviserne har de rette kvalifikationer, og at formålet med indsatsen står knivskarpt. Det er med til at skabe en helt nødvendig struktur på opgaven, som igen er et led i at skabe en kultur for at arbejde med bevægelse. Styres indsatsen omvendt for løst af skoleledelsen, ser vi, at ildsjæle brænder ud og bevægelsen ryger i baggrunden. Så tydelig ledelse og lokal prioritering af enormt vigtig, for at bevægelsesindsatser implementeres med succes", siger Dansk Skoleidræts generalsekretær.

Finansiering fra TrygFonden ophører

Dansk Skoleidræt fik i den politiske aftale om idræt fra 2014 tildelt en særlig rolle i forhold til implementering af folkeskolereformens ambitioner om bevægelse. Den rolle er bl.a. løftet ved, at to ud af tre skoler årligt er blevet efteruddannet på området via programmet med TrygFonden.

Samarbejdet, der har medført finansiering over fem år på 60 millioner kroner fra TrygFonden, udløb som tidligere omtalt på folkeskolen.dk ved årsskiftet. Men Bjørn Friis Neerfeldt påpeger, at der fortsat er brug for fuld fokus på opgaven.

"Store reformer tager ifølge forskningen 10-15 år at implementere. Derfor er høringen så vigtig, for alle involverede parter på bevægelsesdelen skal give udtryk for, hvordan de vil holde dampen oppe", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Og med den nye økonomiske virkelighed efter udløbet af samarbejdet med TrygFonden påhviler der især folketingspolitikerne et stort ansvar, påpeger han.

"De må komme med bud på, hvordan indsatsen sikres den nødvendige finansiering. Det må ikke kun være fondene, som tager det nødvendige samfundsansvar", siger generalsekretæren.

Tom pengekasse truer bevægelse i skolen