Der står ingen timetal for hverken undervisningstid eller forberedelsestid i de anbefalinger til retninger for en ny arbejdstidsaftale, som Lærerkommissionen netop har fremlagt.

Kommissionen lægger op til, at lærerarbejdstiden også i fremtiden først og fremmest skal forhandles lokalt. Til gengæld foreslår kommissionen en central aftale, der rummer nogle hovedregler for, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges.

Aftalen skal blandt andet rumme en pligt til, at alle kommuner og kredse undersøger muligheden for at indgå en lokalaftale eller forny den eksisterende.

Den centrale aftale skal også rumme et krav for den enkelte lærer om en 'rimelig' opgavefordeling og et 'rimeligt' forhold mellem forberedelse og undervisningsforpligtelse.

Hvis en lærer får en opgaveoversigt i hånden, som han eller hun oplever som urimelig, og man har forsøgt sig med en lokal dialog, så skal der være et opgaveoversigts-rejsehold, man kan tilkalde.

Se pressemødet live: Her er fem punkter, en arbejdstidsaftale skal adressere 

Fleksibel tilstedeværelse

I anbefalingerne til en central arbejdstidsaftale forholder kommissionen sig også til, hvornår lærerne skal være til stede på skolen.

De bruger udtrykket 'fleksibel tilstedeværelse' og forklarer, at skolelederen efter dialog med sine medarbejdere skal overveje, i hvilket omfang, det er en fordel for skolens drift, at lærerne sidder med deres individuelle forberedelse på skolen.

Hvis man vurderer, at det er der god ræson i, så skal der også være plads og ro til arbejdet på skolen, ligesom der skal være gode faciliteter, hvis en eller flere lærere selv vælger at forberede sig på skolen.

Teamsamarbejde, fælles forberedelse og efteruddannelse skal efter kommissionens mening anerkendes i en central arbejdstidsaftale som lærerens ret og pligt på linje med selve undervisningen. Og teammøderne med kollegerne skal simpelthen på skemaet, mener kommissionen.

Kompetencefond

Kommissionen kigger også på, hvordan man generelt kan styrke lærerprofessionen. Skolens parter og interessenter skal sætte sig sammen og udarbejde pejlemærker for, hvad en dygtig lærer skal mestre i nutidens og fremtidens skole, anbefaler de.

De anbefaler en ambitiøs læreruddannelse, bedre modtagelse af nyuddannede på skolerne og tydelige karriereveje for folkeskolelærere.

Kommissionen foreslår desuden, at overenskomstparterne overvejer at oprette en kompetencefond, hvor lærerne kan søge penge til at dække udgifterne til kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Her er anbefalingerne:

________________________________________________

FORSLAG TIL NY ARBEJDSTIDSAFTALE

Præambel til en ny arbejdstidsaftale

Kommissionen foreslår, at der knyttes en præambel til en central arbejdstidsaftale. I præamblen angives aftalens baggrund, hovedmål og retning.

Inddragelse af tillidsrepræsentanten og synliggørelse af principper for opgavefordeling

Kommissionen foreslår, at det fastsættes at ledelsen og tillidsrepræsentanten forud for normperioden drøfter de principper, som skal danne baggrund for opgavefordelingen og rammerne for skemalægningen. Lærerne på skolen skal herefter gøres bekendt med disse principper.

Pligt til at undersøge muligheden for at indgå eller forny en lokalaftale

Kommissionen foreslår, at det fastsættes i en central arbejdstidsaftale, at de lokale parter i kommuner, hvor der ikke er indgået en lokalaftale om lærernes arbejdstid, har pligt til at undersøge mulighederne for at indgå en sådan aftale.

Hvis en lokaleaftale er i kraft, skal de lokale parter undersøge mulighederne for at forny aftalen - herunder eventuelt ændre den - før aftales gyldighedsperiode udløber.

Fleksibel tilstedeværelse og krav til faciliteter

Kommissionen foreslår, at det fastsættes, at lærerne i arbejdstiden skal være på skolen, hvis det fremgår af opgaveoversigten eller i øvrigt konkret er bestemt af ledelsen.

Inden for disse rammer kan den enkelte lærer således individuelt tilrettelægge, hvor og hvornår opgaverne håndteres. Det fastsættes endvidere, at individuel forberedelse på skolen indebærer, at der skal være hensigtsmæssige faciliteter hertil.

Teamsamarbejde og efteruddannelse som en del af kerneopgaven

Kommissionen foreslår, at løbende fælles udvikling af undervisningen samt efteruddannelse anerkendes i en central arbejdstidsaftale som en væsentlig del af lærergerningen, som lærerne har ret og pligt til at deltage i på linje med selve undervisningen.

Lærersamarbejde om forberedelse og udvikling af undervisningen skal skema- eller kalenderlægges.

Rimelig opgavefordeling og et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse

Kommissionen foreslår, at det fastsættes, at opgaveoversigten skal indeholde en rimelig samlet opgavetildeling, og at der skal være et rimeligt forhold mellem forberedelse og undervisningsforpligtelse.

Procedure, hvis opgaveoversigten ikke holder

Kommissionen foreslår, at det fastsættes i en central arbejdstidsaftale, at der på hver skole skal fastlægges bindende regler om en fremgangsmåde for tilfælde, hvor en lærer i løbet af normperioden finder, at en eller flere arbejdsopgaver væsentligt overstiger det forventede omfang.

Vejledende organ om opgaveoversigter ("Rejsehold")

Kommissionen foreslår, at der i overenskomsten fastsættes regler om et eksternt vejledende organ om opgaveoversigter.

Hvis en lærer finder sin opgaveoversigt urimeligt byrdefuld, og uenigheden herom ikke har kunnet løses hverken ved dialog med skolens ledelse - herunder ved den procedure for håndtering af ændringer i årets løb, som er skitseret i overstående i forslag - eller ved at inddrage kommune og lærerkreds, kan ledelsen indhente en vejledende udtalelse fra et eksternt organ.

Dette organ sammensættes med repræsentanter udpeget af de centrale overenskomstparter. Ledelsen skal indhente en sådan udtalelse, hvis læreren anmoder om det med tillidsrepræsentantens tilslutning. Organet vil kunne fungerer som en slags "rejsehold", og det skal afgive en årsberetning.

I øvrigt fastsætter organet selv nærmere proceduremæssige regler for sin virksomhed. Der fastsættes en forsøgsperiode på tre år, hvorefter de centrale parter skal vurdere, om ordningen fungerer godt og skal videreføres.

EN STYRKET LÆRERPROFESSION

GENERELLE ANBEFALINGER

• Styrk lærernes kompetencer og dømmekraft
• Skab flere karriereveje for lærere
• Let starten for nyuddannede lærere
• Styrk samarbejdet på skolerne

Pejlemærker for lærerprofessionens udvikling

En ambitiøs læreruddannelse

Mere systematisk modtagelse af nyuddannede

Tydeligere karriereveje og udviklingsspor for lærerne

Fælles principper for kompetenceudvikling

En ny kompetencefond for efter - og videreuddannelse 

EN TYDELIG LOKALE SKOLELEDELSE

GENERELLE ANBEFALINGER

Sætte god skoleledelse på dagsordenen i form af følgende seks kendetegn:

 At sætte en tydelig retning for skolens udvikling

 At samarbejde med lærerne om ledelsesopgaven  At sikre en god fordeling og prioritering af opgaver

 At tydeliggøre lærernes professionelle råderum  At understøtte et godt teamsamarbejde

 At udøve praksisnær ledelse i hverdagen

Kommunen skal give lederne et passende ledelsesrum og mulighed for at udvikle deres ledelse ved at:

 Sikre lederne et passende ledelsesrum og understøttelse af nærværende ledelse ved at sikre en fælles lokal forståelse for "det lange seje træk" i skoleudviklingen og i det daglige understøtte og, hvor nødvendigt, udfordre skoleledelserne.

 Give lederne muligheder for at udvikle deres ledelse, bl.a. praksisnær kompetenceudvikling i form af fx netværk, supervision og mesterlære.

FORSLAG TIL NYE INITIATIVER

Videndeling om god tilrettelæggelse af arbejde og arbejdstid

 Kommissionen foreslår, at KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen tager initiativ til et projekt, der indsamler og deler god ledelsespraksis om tilrettelæggelse af lærernes arbejde, fx skemalægning, opgaveoversigter, årsplanlægning samt organiseringen af individuel og fælles forberedelse.

Kommissionen foreslår samtidig, at parterne på henholdsvis ungdomsskole- og sprogcenterområdet overvejer lignende tiltag - eventuelt i forlængelse af de erfaringer, der bliver gjort på folkeskoleområdet En fælles strategi for udvikling af god skoleledelse, hvor følgende delelementer overvejes inddraget

 Formelle uddannelsestilbud til skolelederne

 Talentudvikling

 Ledelsesudvikling i netværk